Med udsigt til en hel uge i New York, satte vi tempoet
ned i Philadelphia, hvor vi endte med at bruge to hele dage. Den første dag
tankede vi op med brunch hos Waffle House. Velvidende, at vi stadig var i et område med mange amish, så var vi selvfølgelig også på udkig efter dem. Og vi skulle da heller ikke "lede" længe, før vi så én ved Walmart, som var iført gammeldags tøj, hat og det karakteristiske skæg. En lille køretur rundt i Lancaster og omegn gav os da også flere små glimt af amishbefolkningen. Vi så adskillige små hestevogne med folk "klædt ud", som skulle de medvirke i tv-serien 'Det Lille Hus på Prærien'. I kan se et par billeder længere nede.
Vi kørte derefter ind til centrum af Philadelphia.
Her besøgte vi Eastern State Penitentiary, som var et amerikansk statsfængsel fra
1829 til 1971. Fængslet har bl.a. huset Al Capone, og var i særdeleshed kendt
for dens måde at behandle sine fanger på. Fængslet fokuserede på at hjælpe de indsatte til at bedre deres liv, hvilket var i skarp kontrast til andre fængsler dengang, der udelukkende bekymrede sig om at straffe fangerne for deres forbrydelser. Trods de gode hensigter var det dog langtfra et behageligt sted at være indsat. Der var nemlig en gruppe, der troede den bedste måde at få kriminelle til at forstå og ændre deres adfærd var alenetid. Alle fanger var derfor i isolationsceller 23 timer om dagen, kun afbrudt af 2 gange 30 minutters motionstid i deres private isolerede gård. Maden blev serveret gennem en lille lue, alle forsøg på at kommunikere med nabo-indsatte var strengt forbudt, og vagterne var iført uldsokker over deres støvler for at minimere lyden af deres fodtrin, når de gik langs cellerne. Ved fangernes ankomst og i tilfælde af at de skulle flyttes fra deres celle, fik de trukket en hætte over hovedet, så de aldrig så andre fanger i løbet af deres fængselsperiode. Om det fik dem til at mindske deres kriminelle adfærd er uvist, men at være isoleret i flere år havde nok en hvis effekt på deres psyke.
Resten af dagen brugte vi på det lokale bibliotek, hvor
jeg fik oploadet billeder til diverse blogindlæg – og betalt en parkeringsbøde
på 26 USD (165 DKK) – ja, vi skulle bare have flyttet bilen inden vi fandt et
frokoststed.
Onsdag morgen (d. 26. juli) stod vi klar foran ’Museum of
the American Revolution’, da de åbnede kl. 9:30. I dagene forinden er vi blevet
klogere på borgerkrigen, så nu var det tid til at skrue tiden 100 år tilbage og
lære om den amerikanske revolution (1765-1783). Endnu engang blev slagets gang
udpenslet i form af en film, som satte billeder og lyd på historiens gang – en
revolution, som blev begyndelsen på enden af det britiske imperium og Kong
George III’s kontrol af Nordamerika.
Kort fortalt begyndte det hele med at den britiske konge
ville have nordamerikanerne til at betale skatter, som skulle finansiere opretholdelsen af de amerikanske grænser. Nordamerikanerne
sagde fra, med sloganet "no taxation without representation" (DK: "Ingen beskatning uden medbestemmelse"), og den amerikanske revolution var i gang! USA blev etableret 4. juli
1776, mens landet var i krig med briterne. Mange indianerstammer og sorte
slaver fra kolonierne stod pludselig overfor at skulle vælge side, og ikke
mindst finde ud af hvilken part, der evt. kunne sikre dem, deres land og
frihed.
Vi lærte hurtigt, at Philadelphia engang har været USA’s
hovedstad, og ikke mindst et vigtigt historisk midtpunkt i USA’s historie,
hvilket bl.a. forklarede byens størrelse og mængden af turister. Det var foran
en statue af Kong George III, at ’Declaration of Independence’ (DK: Den
amerikanske uafhængighedserklæring) første gang blev læst højt for
amerikanerne.
Vi endte med at bruge knap fire timer på museet, og fik
efterfølgende set den såkaldte ’Liberty Bell’ (som bare er en klokke).
Frokosten blev thai-inspireret i ’Reading Terminal Market’s omgivelser. Markedet
har siden 1893 haft til huse i en stor lagerlignende bygning midt i
Philadelphia, og er dermed et af USA’s største og ældste offentlige markeder.
Stedet kan bedst beskrives som en blanding af Torvehallerne og det tidligere
Papirøen, da man kan købe alt lige fra frugt, grøntsager, fisk og kød til små
retter og kager, der kan spises på stedet.
Vi følte lidt, at turen rundt i Philadelphia centrum var
en god opvarmning til livet i New York. For sjældent har vi set så mange skæve
og skøre ’personligheder’ på gaden, som vi gjorde denne eftermiddag i
Philadelphia. Befolkningen er sammensat på kryds og tværs med folk fra alle
racer, lande og samfundslag – fra manden i jakkesæt til det hjemløse par, som
lå i armene på hinanden i et hjørne og sov.
