Skt. Patricks Dag

Den irske nationaldag, Skt. Patricks Dag, blev fejret med manér i Denver og rundt omkring i Colorado lørdag d. 17. marts. Ca. 12 % af befolkningen i Colorado er irske, hvilket svarer til ca. 631.000 mennesker. Der var derfor arrangeret forskellige parader og løb i dagens anledning. Sidstnævnte valgte jeg at deltage i for at prøve kræfter med en dag i det grønne. Løbet hed 'Lucky Laces' (DK: heldige snørebånd) og løb af stablen i City Park i Denver (ca. 25 min. kørsel øst for hvor vi bor).

Køreturen er rimelig lige til, da vi nemt og hurtigt kommer på motorvejen/freeway (65 mph = 104 km/t), som så skifter over til bykørsel, hvor hastigheden gradvis sænkes fra 45 mph (72 km/t) til 30 mph (48 km/t) og til sidst ned på 25 mph (40 km/t). Ved skoleområder må der i bestemte tidsrum kun køres 20 mph (32 km/t), og bøder for for høj fart fordobles i disse områder.

Løbet begyndte kl. 9:00, men afhentning af startnummer og t-shirt skulle ske mellem kl. 7:30 og 8:30, så vi var allerede ude af døren ved 7-tiden. Vi havde derfor også solen liiiige i hovedet på vej øst over. Det er nu en uge siden, at vi skiftede til sommertid (natten mellem d. 10. og 11. marts), og vi har derfor solopgang ved 7-tiden og solnedgang ca. 19:15. Tidsforskellen er derfor også "kun" 7 timer indtil Danmark skifter til sommertid om en uge (natten mellem d. 24. og 25. marts).

"I østen stiger solen op"

City Park (Denver) fra 1880 breder sig over intet mindre end 130 hektar - til sammenligning er Frederiksberg Have 31,7 hektar og Fælledparken 50 hektar. City Park indeholder bl.a. Denver Zoo og Denver Museum of Nature and Science og er den største park i Denver. Stilen på de forskellige statuer og pavilloner i parken er renæssance, og man er bl.a. inspireret af stilen i Central Park, som ligger i New York.

En af de mange statuer i parken.

På løbspladsen var der opstillet små pavilloner, hvor forskellige virksomheder uddelte smagsprøver på proteinbarer, snacks og lignende. Ligeledes havde man selvfølgelig hyret en til at spille sækkepibe, hvilket da lød ... tjah .. nogenlunde. Stemning gav det i hvert fald, og alle var mere eller mindre klædt i grønt. I kan se lidt af det i denne video.

Startnumre, t-shirts og grønne halskæder ligger klar til afhenting af løberne.

Dette var som bekendt mit andet løb i USA, og man kan hurtigt konkludere, at alle deltager: de hurtige, som spurter af sted når starten går og de langsomme (gående), som selv i den største størrelse t-shirt får fremhævet alle kroppens udformninger (for nu at sige det pænt). Til løbene er både hunde i snor og løbevogne med småbørn i tilladt. Dog er løbene ikke større end at alle bliver sendt af sted samtidig, hvilket giver en del kaos. Mange gående og folk med løbevogne får stillet sig alt for langt frem, og én formåede endda at miste kontrollen over sin hund, som løb på tværs af alle løberne. Så jeg fik hurtigt brugt de første 1-2 km på at overhæle folk (løbende såvel som gående). Konklusionen herpå blev, at jeg må længere frem i geledderne næste gang!

Ruten rundt i City Park. Omkring 3 km mærket blev jeg mindet om mine løbeture i Søndermarken, hvor man også løber langs zoologisk have. Den stærke dunst af dyr er ikke til at tage fejl af, men det gav et smil på læben og lidt ekstra energi, da jeg samtidig mod vest kunne se bjergene med de sneklædte toppe. Så føler man sig nu engang heldig og privilegeret over sin situation og omgivelser.

Klar til start! Havde ellers bestilt en str. medium til herre, da den normalt passer perfekt til min lange krop uden at være for bred (damestørrelsen i str. medium er ofte for kort i længden, så maven titter frem så snart man bare strækker sig det mindste). Men da jeg fik udleveret hvad der mest af alt lignede en kjole, så måtte jeg straks have byttet den til en str. medium til damer, som passede perfekt. Så ved man det!

Jeg fik gennemført distancen på 31 min. og 17 sek., hvilket jeg egentlig er meget tilfreds med. Højdemeterne (ca. 1620 meter) påvirker stadig min kondition, og energien fra morgenmaden slap op netop som jeg krydsede startlinjen, og så føltes 5 km pludselig som en lang distance! Så der er med sikkerhed plads til forbedring, når jeg igen om 2 uger (lørdag d. 31. marts) skal deltage i 5 km påske-løbet "Hoppin' Half" i Central Park, Denver.

Træt, glad og med lettere rystende ben skulle det trods alt dokumenteres, at løbet var blevet gennemført.

Medaljen, som alle fik udleveret ved målstregen. Dette var 2. ud af foreløbigt 5 planlagte løb, så joken går på, at vi må have bestilt ekstravægt til når vi skal hjem igen - de vejer jo en del sådanne medaljer.

Den helt store tur rundt omkring på de irske pubber droppede vi dog til fordel for en afslappet aften hjemme med lækker mad og endnu et afsnit af 'Matador'.