Tidsfordriv med et godt formål

Som bekendt var mine planer for det halve år i Denver anderledes. Jeg skulle ud og møde nye mennesker i form af et praktikophold, og dermed også få tilført vigtig erfaring til mit CV. Men sådan skulle det som bekendt ikke gå, og det karriere-fremmende halve år, blev erstattet med et halvt år som turist - og så alligevel ikke!

For efter godt 3 uger i Denver kunne jeg godt mærke, at 6-7 måneder ville være lang tid at skulle lave forholdsvis formålsløse ting i. Og jeg kan trods alt ikke få hele dage til at gå med indkøb, træning og tøjvask .. hver dag! Så for at undgå den værste kedsomhed og depression over at sidde alene hjemme, mens Rune ridder på karriere-bølgen og "laver alt det sjove" (hvilket jeg virkelig under ham!), så fandt jeg følgende løsninger: 'Habitat for Humanity' og 'MeetUp'.

Habitat for Humanity:

'Habitat for Humanity' var en anbefaling vi fik fra vores AirBnB-udlejers ven, da jeg efterspurgte frivilligt arbejde. Det er en non-profit organisation, som hjælper med at bygge huse til lavindkomstfamilier. Pengene får de bl.a. fra deres 'ReStores' (genbrugsbutikker) og fra donationer. Familierne, som får tildelt husene, skal bl.a. lægge 200 timers arbejde i opførelsen af deres kommende hus og modtage hjælp i forhold til budgetlægning.

Byggepladsen er en gammel skolegrund, som er blevet opkøbt for at huse en masse familier. Det hus som jeg arbejdede i i fredags skal stå klar til overlevering tirsdagen efter (d. 30. jan.). I forbindelse med en overlevering kommer borgmesteren, og familie og venner til de kommende boligejere møder op for at fejre dagen.

Ruten fra vores hjem til byggepladsen. Den blå-markerede rute samt den der fortsætter mod højre side giver en fantastisk udsigt over Denver skyline. Ruten der går ude langs venstre side er uden tvivl den smukkeste at køre på vej hjem, fordi man konstant har hele bjergkæden foran sig.

Huset her rummer 3 boliger, som alle har køkkenalrum og badeværelse i underetagen. To af boligerne har tre værelser samt et badeværelse på 1. salen, hvor den midterste bolig "kun" har to værelser og et badeværelse på 1. salen. Huset her er klar til overlevering tirsdag d. 30. januar, og manglede derfor kun det sidste malerarbejde, hvilket jeg hjalp med til i fredags.

Jeg skrev mig op til en halv dag (ca. 4 timer) for at se projektet an. I vinterperioden har de svært ved at få frivillige, og vi var kun omkring 20 mennesker, som mødte op til sikkerhedsbriefingen kl. 8:50 (om sommeren kommer op imod 100 mennesker hver dag og hjælper til). Her fik vi udleveret sikkerhedsbriller, arbejdshandsker og en sikkerhedshjelm. De "fastansatte" frivillige har gule hjelme på. Deltidsfrivillige, som mig, har hvide hjelme på. De kommende husejere har grønne hjelme på, og de håndværkere, som tager sig af de større maskiner og det grovere byggearbejde har blå hjelme på.

Der blev taget godt i mod de frivillige og taknemmeligheden for vores arbejde er stor!

Selvom flere familier allerede er flyttet ind i nogle af de færdige huse, så er der stadig mange under opførelse.

Ja byggestilen er lidt anderledes end derhjemme, men når først yder- og indervægge kommer på, så ligner det for alvor et hjem.

Malertape er altså en genial opfindelse, og detaljearbejdet med malingen var lige mig!

Stuen i husene. Den lille dør til venstre i billedet er et såkaldt 'hobbit hul', som bruges til opbevaring under trappen. Derudover kan man se badeværelset (dér hvor der er lys) og bag væggen til højre er køkkenet.

Køkkenet i husene. Trods malerbøtte og værktøj blev der gjort en stor dyd ud af ikke at spilde maling eller på anden måde ødelægge inventaret. Det var rart at se denne form for omtanke, selvom vi alle er frivillige.

1. salen i husene er en gang, der fordeler sig til de 2-3 værelser og badeværelset.

Billedet her er taget fra 1. salen udover "nabolaget"

Udstyret med malertape og hvid maling fik jeg "repareret" panelerne de steder hvor små skrammer og lignende var opstået. Til næste gang er jeg dog også udstyret med ordentligt påklædning. Jeg har både købt sikkerhedssko (med stål-tå) samt noget billigt arbejdstøj i Walmart, så jeg ikke skal bekymre mig om malerpletter og lignende.

At arbejde med projekter, hvor man kan se fremskridt og ved at det gavner nogen, har altid været min drøm. Uanset om arbejdet foregår bag skrivebordet eller ude i et fysisk miljø, så giver det bare en glæde, som for alvor holder ens motivation oppe!

MeetUp:

Eftersom at der ikke arbejdes hver dag på byggepladsen, så jeg mig nødsaget til at finde noget andet at lave ved siden af. Lysten til at opleve byen på en ny måde kombineret med lysten til at have et fællesskab med mennesker, som deler de samme interesser som mig (løb, træning, opdagelse og fotografering) førte mig derfor tilbage på internettet, hvor jeg søgte efter forskellige grupper og 'communities'. Her fandt jeg siden 'MeetUp', som er en online platform, der samler folk med forskellige interesser. Det er alt lige fra yogadyrkelse, klatring, løb, brætspil osv. osv.

Min søndag eftermiddag (kl. 16-18:30) brugte jeg derfor i selskab med en flok super venlige og semi-nørdede fotografer, hvor vi udstyret med vores spejlreflekskameraer gik en lille runde i Downtown Denver (hovedsagligt omkring Denver Art Museum). Her fik vi skudt nogle vilde arkitektoniske og abstrakte billeder af bygningerne, hvor lyset og solnedgangen konstant ændrede motivet og billedernes udtryk.

Gruppebillede af foto-vandrerne.

Jeg købte mit kamera et halvt år før vi rejste til Australien (december 2012), og har siden da kun brugt det på ferier og til diverse konfirmationer og andre store begivenheder. Jeg er derfor aldrig kommet i dybden med indstillingerne, og håbede derfor på, at jeg kunne blive klogere og mere erfaren.

Erik Holladay (ham med skæg og hue nederst i venstre side af billedet) havde organiseret eventet og førte an på gåturen udstyret med sine to pressefotograf-lignende kameraer. Mange af de andre fremmødte havde også medbragt stativer og tilhørende store spejlreflekskameraer, hvilket fik mit "lille" Canon EOS 1100D til at se lidt amatøragtigt ud. Men heldigt for mig var alle niveauer af erfaring velkommen, og der blev ikke kigget ned på nogen - tværtimod var interessen for hinandens historier og lyst til at fotografere det, som samtalerne gik på.

Nok snik-snak, I skal selvfølgelig se nogle af de billeder, som jeg fik taget. Så her kommer de:

Kunstnerisk grafitti på en endemur i Downtown Denver

Det var Denver Art Museums bygning med de karakteristiske spidse udformninger, som blev dagens primære fotospot.

Taget på Denver Art Museum

En af de mange kontorbygninger i Downtown Denver.

Fotoholdet er dybt koncentrerede om at få den flotte måne i den perfekte vinkel i forhold til bygningerne.

Den kommende Super Blue Blood Moon blev her fanget mellem to bygninger i Denver.

Endnu en bizar kunstinstallation i Denver centrum.

Colorado State Capitol bygningen mens mørket falder på, og månen langsomt kommer højere op på himlen.

Denver City Council bygningen tænder for lyset kl. 18, så det var selvfølgelig foto-turens sidste stop. Her blev stativerne stillet op, så alle detaljerne kunne komme med trods mørket. Jeg arbejdede dog uden stativ, da jeg ikke har et. Men jeg havde åbenbart hænder, der var rolige nok til at få dette billede i kassen. De skarpe øjne vil opdage, at juleudsmykningen stadig er oppe, ha ha!

Rodeo på vej og i arena

I den forgangne weekend blev der lovet mere sne i Colorado, og det fik vi mildest talt også. Så da turen søndag ved middagstid gik mod Denver Colosseum, hvor vi skulle til rodeo (National Western Stock Show) sammen m. Dominik, stod vi op til denne sneklædte bil:

Jeg måtte dobbelttjekke, at det rent faktisk var vores bil under sneen. Jeg havde ikke ligefrem tid til at være gavmild overfor en anden bilist, hehe :-)

15-20 cm sne var faldet i løbet af natten, og det fortsatte mens jeg gravede den fri. Frygtede lidt, at jeg kunne starte forfra, når jeg endelig var færdig.

Takket være en virkelig brugbar hjemmeside ved navn CoTrip kunne vi tjekke vejenes tilstand ind mod byen, for at se hvor snedækkede de var. Hjemmesiden har vi også brugt de sidste to gange vi har været i bjergene. Man kan både se live billeder fra vejene og få et samlet overblik over vejenes tilstand (f.eks. om de er isede, våde eller snedækkede). Efter vores mindre arkæologiske udgravning af bilen trillede vi langsomt (40 mph i stedet for 65 mph) mod Denver Colosseum. Heldigt for os var alle 4-hjulstrækkerne også forsigtige på vejene, for vejstriber, skilte osv. var dækket til af sne og is.

Velankommet til showet 15 min. før start, satte vi os til rette på tilskuerrækkerne og var alle tre meget spændte på at se nogle rigtige cowboys i aktion! Arenaen kan rumme ca. 10.200 tilskuere, og der var så godt som udsolgt til denne finale i Pro Rodeo, som fandt sted på sidstedagen i det 3 uger lange National Western Stock Show (en slags dyreskue).

Denver Colosseum set udefra

Billetterne blev bestilt fredag aften. Trods dette fik vi stadig rigtig gode pladser, hvor vi alle tre kunne sidde ved siden af hinanden i den næsten fyldte arena.

Panoramabillede fra vores siddepladser. I højre hjørne var alle båsene, hvor hestene og tyrene blev lukket ud fra. I modsatte ende havde de køerne og fårene, som også blev brugt i showet. Vi kunne nemt følge med i hele showet, fordi storskærmen i midten også gav et indblik i de små detaljer undervejs.

Der var fart over feltet i de forskellige discipliner, og det var derfor svært at få nogle helt skarpe billeder i kassen. Som noget nyt har jeg dog lagt nogle videoer på bloggen via YouTube, som I kan finde ude i højre side af bloggen. Hertil kommer en række billeder fra showet, som I kan se nedenunder (obs: der er tekst til nogle af billederne):

På ægte amerikaner manér blev der bedt en form for indgangsbøn, hvor Gud blev takket for at give os .. ja, mildest talt det hele! Dertil kom nationalsangen, hvor alle rejste sig op og mange sang med. Oplevelsen gav gåsehud og følelsen af, at vi for alvor var kommet til USA og skulle se noget amerikansk underholdning. Flagene hos de tre ryttere er det amerikanske, Colorados og showets flag.

Og så kom vi i gang! I denne konkurrence skal rytteren blive på hesten i minimum 8 sekunder. Derudover gives der point for rytterens stil. I kan se en video af scenariet her. I denne disciplin er der ingen brug af saddel, så det er vel bare med at klemme benene sammen og holde et godt fast greb med den ene hånd.

Heste rodeo i fuld galop!

Præcis ligesom i amerikanske film render forskellige mennesker rundt og sælger alt lige fra popcorn og candyfloss til sodavand og lign. 

Konkurrencen hvor børn i alderen 5-8 red afsted på får! Her gjaldt det selvfølgelig om at klynge sig fast i længst tid. Alle børnene havde styrthjelm på. I kan se en video af rideturen ved at klikke her.

Alle børnene fik en pokal med hjem som tak for deres mod!

Kvæg-fangning med lasso og to cowboys. Det hurtigste hold var kun 8 sek. om at have indfanget kvæget. Der var dog også nogle som missede - enten det første eller anden lasso-kast, hvilket gav strafpoint eller ingen tid. 

Konkurrencen hvor to cowboys skal indfange en ko med lasso. Den ene cowboy tager hovedet, hvorefter den anden går efter bagbenene. Dette gøres på tid, som stopper, når det indfangede dyr står helt stille. Et af holdene var faktisk far og søn.

Rodeo heste konkurrencen m. saddel, hvor det igen gjaldt om at holde sig siddende på hesten i min. 8 sek. Derudover blev der givet point for deres stil, f.eks. om de fulgte hestens bevægelser.

37 heste i et stort show! Se en video af det her.

Alle ryttere havde selvfølgelig det amerikanske flag med sig rundt.

Hesteshowet inkluderede også et mindre lysshow, som I kan se en video af her: Hesteshow m. lys

Spot en cowboy-hat .. eller to!

Se videoen af konkurrencen her

Kvæg-indfangning og -binding

Og sådan ser reklamepauserne ud: en rytter med et flag ridder en omgang i arenaen. Her er det en reklame for John Deere.

Cowgirls rider rundt om tre tønder på tid. Klik her for at se en video af det.

Tyre rodeo. Klik her for at se en video af det.

Tyre rodeo

Tyre rodeo

Tyre rodeo

En af de mange tyre, som blev brugt i tyreridningen.

Showet tog ca. 2 timer (kl. 14-16), og vi fik i den grad en på opleveren og et smil på læben over alle de generelle stereotyper, som vi blev præsenteret for (nationalsang, amerikanske flag over det hele, reklamepauser konstant, en evig taknemmelse over hvad Gud har givet os osv. osv.). Showet var virkelig underholdende, men vi var også glade for, at de forskellige konkurrencer trods alt varierede lidt. For 2 timer med kun én ting ville blive kedeligt - især når vi ikke kendte reglerne for pointgivning, straf osv. Men nu har vi prøvet det - ægte rodeo med både heste, tyre og masser af cowboys!

Sulten meldte sig for alvor efter showet og efter noget besvær med at finde den parkede bil og et sted at spise slog vi kurs mod 'hjembyen' Golden, hvor vi fandt 'Sherpa House' - en autentisk nepalesisk restaurant. Her blev maverne fyldt op med super lækker mad (stegt ål, lam, kylling, karry og selvfølgelig ris). Det er helt sikkert et sted, som vi vil besøge igen!

Øverst til venstre er Dominiks ret bestående af stegt ål og ris. Rune fik lam, grøntsager og ris (øverst til højre), og jeg selv fik kylling, karry og ris.

Efter aftensmaden fortsatte rodeoet lidt endnu. For vejene var enten smattede, fedtede eller isede, så vi måtte med lidt skubben og køren-frem-og-tilbage arbejde bilen ud fra dens parkering ved restauranten. Og nogen yndefuld parkering slap vi da heller ikke afsted med, da vi endelig nåede hjem. Også her lå sneen i et tykt lag på parkeringspladsen ved vores lejlighed, så det var mildest talt svært at manøvrere den forhjulstrukne bil rundt på pladsen. Rodeoet ville ingen ende tage, da bilen skred ud for os i båsen. Konklusionen blev: vi re-parkerer, når sneen er smeltet!

Hertil må det dog tilføjes, at vi faktisk har købt snekæder til bilen - bare for en sikkerheds skyld! Men når vejene er så forskellige i forhold til hvor meget sne der er, så undlod vi i denne omgang at tage dem i brug. Vi satser dog på, at de nok skal nå at blive brugt engang inden sæsonen er omme.

Gud bevare støvlen, for ellers havde vi da fået sne indenbords!

Bilen skred ud til højre, da vi næsten var nået helt i bås