Copper Mountain

Copper Mountain blev besøgt endnu engang fredag d. 19. januar. Dette var faktisk allerede vores tredje besøg, fordi vi også tog "et smut" forbi i søndags. Denne tur var dog knap så vellykket af flere årsager. Jeg var stadig for syg til for alvor at have energi til pisterne (det blev til 1 tur før frokost og 2 efter frokost). Derudover virkede det som om, at ALLE andre også havde besluttet sig for en tur i bjergene og trafikken var derfor MEGET tung! Turen til Copper Mountain ville normalt tage 1 time og 15 min., og jeg tror uden tvivl, at vi kunne lægge 1½ time oveni i søndags - både ud og hjem. Så ja, det var egentlig hvad der var at sige om den skitur.

I får derfor et sammendrag (rent billedmæssigt) af søndagens knapt så vellykkede tur og fredagens suuuper lækre tur, hvor vi fik tilbagelagt ca. 30 km på pisterne (fra kl. 10 - 15:30).

Kø! Kø! Og atter kø så langt øjet rækker!  

I det mindste er udsigten (foruden de andre bilers bagender) virkelig betagende og smuk. Man kan nemt føle sig meget lille og ydmyg i disse omgivelser.

Køerne ved lifterne var meget professionelt håndteret. Selv ved en lift som denne, hvor folk kom ind fra to forskellige sider. En medarbejder i midten af "kaosset" sørgede grundigt for at alle pladser i hver stolelift var fyldt op, og at folk fra begge sider kom til skiftevis. Rune og jeg lurede hurtigt, at man kommer hurtigere afsted (dog alene), hvis man stiller sig i 'single' køen, for så kommer man med som 'fyld' i grupperne på 2 og 3 :-)

Men se nu engang altså! Nej, vi kender ikke vedkommende på billedet, men pisterne på Copper Mountain er bare OVENUD fantastiske - brede og med masser af sne!

Efter den knap så vellykkede tur om søndagen, hvor vi brugte mere tid i bilen (tur/retur) end på pisterne, besluttede vi os for at tage endnu en hverdag i bjergene for at undgå kø. Jeg er efterhånden mere eller mindre rask, men Rune er derimod blev ramt af en omgang der minder om min (snue, ondt i halsen og hoste) - dog ikke i samme grad. Så trods lettere energiforladte kroppe pakkede vi bilen og kørte mod Copper Mountain, hvor vi ankom til liften ved 10-tiden (den åbner kl. 9).

"Køredragten" når turen går mod bjergene - buff og skiundertøj!

I modsætning til i søndags var der nærmest ingen biler på vejene. 

To glade ski-tosser!

Jeg må endnu engang understrege hvor VILDT brede og lækre de her pister er (se bare hvor lille manden er på billedet). Og det er ikke bare en pist, der er sådan her, men mange af dem. Derudover er de ikke for alvor isede hen af eftermiddagen, fordi der er rigeligt med sne. Det er derfor nemmere for en "nybegynder" som mig, at stå på ski i flere timer end ellers.

Hvis ikke Postnord var så forbandet langsom, så ville dette billede være sendt som et forsinket julekort til jer alle: "Greetings from Denver!"

Solskin! Blå himmel! Og masser af kilometer i benene - sikke en fed måde at starte weekenden på!

Da klokken nærmede sig halv fire pakkede vi sammen og kørte hjemad. Trætte, men glade! 1 time og 15 min. senere (110 km) var vi hjemme, og trods lidt sygdom her og der, så havde turen været virkelig god og forfriskende! Ja, vi følte os næsten mindre syge på vej hjem end på vej ud.

Vores skikort gælder som bekendt også til andre ski-områder end Copper Mountain. Så næste gang skiene er i bilen, så er navigationen nok også indstillet til et nyt sted. Winter Park ... måske.