Formålet er kort og godt, at få folk til at bruge elektricitet på de "rigtige" tidspunkter. I Danmark er det hovedsagligt når vinden blæser. Det gøres ved at huse, fabrikker, splidevandsrensningsanlæg (og hvad I eller kan finde på) selv finder ud af hvornår det giver bedst mening at bruge den elektricitet, der nu skal bruges. Bare rolig vi forventer ikke, at I selv skal holde øje med priserne og manuelt reagere på dem. Vi laver også automatiske systemer, der styrer det. Gøres dette godt, så spares der penge, da elektriciteten er billigere på nogle tidspunkter, og samtidig får vi brugt mere energi fra vind og mindre fra kul.
Hvordan man finder de priser, der giver de bedste resultater er åben forskning. Jeg er selvfølgelig overbevist om, at min metode er den bedste, så jeg skal sammenligne den med hvordan de gør her hos NREL. Så når I i fremtiden synes, at det er irriterende at elektricitetspriserne varierer så meget, så ved I nu hvorfor. Alternativet er, at vi stopper al udbyggelse af vedvarende energi.
Kulturen hos NREL minder på sin vis om kulturen på DTU, der er nemlig rigtig mange nationaliteter. Hvis vi inviterer de nærmeste er der fra Spanien, Indien, England, Irland, Sydafrika, Australien, Italien og Kina.
Derudover har jeg moret mig meget over folks "eksotiske" navne. Der er bl.a. en fyr, som arbejder på et projekt, som minder meget om mit, som hedder 'Dane Christensen' - han er vist 7. generation af nogle danske amerikanere. Jeg fandt også denne fyr på listen over kaffedrikkere:
![]() |
Ja, der er ikke mange, som hedder Tysker eller Svensker hjemme i Danmark. |
Nogle ting hos NREL giver ikke mening, f.eks. kaffe-forbruget. Alle på kontoret drikker kaffe, men der er ingen gratis kaffeautomat her. Tværtimod har alle hver deres krus OG dertilhørende instant-kaffe eller kaffemaskine, så vi har noget der minder om 13 slags instant kaffe og 5 kaffemaskiner. Derhjemme ville man jo bare have en gratis kaffeautomat, som alle kunne bruge af.
![]() |
Mit adgangskort, som jeg skal bære synligt hele tiden. |
Sikkerheden er ligeledes i top! Alle medarbejdere skal bære et synligt navneskilt, og vi blev i løbet af de første dage bl.a. instrueret i hvad man skal gøre i tilfælde af tornadoer og en bevæbnet indtrænger. Det er ikke ligefrem de ting man hører om hjemme i fredelige Danmark.
![]() |
Nogle andre bygninger. NREL har ca. 2200 medarbejdere fra mere end 70 forskellige lande! |
![]() |
Hvis nogen skulle være i tvivl om hvad ESIF står for. |
![]() |
I baggrunden kan I se et af laboratorierne. |
![]() |
Udsigten fra bygningerne er bl.a. af Denver skyline. |
![]() |
Kontorlandskabet (de klassiske amerikanske båse) hvor jeg har plads. |
![]() |
Her ser i Dominiks (ham med ryggen til) og mit kontor. Jeg har heldigvis fået en ekstern skærm med tastatur siden da. |
I den kommende uge (søndag d. 11. - fredag d. 16.) holder vi dog ferie! Vi har booket 5 overnatninger på et hotel i Steamboat Springs, hvor vores liftkort giver os adgang til 6 dage på ski. Deruodver har vi begge booket skiskole om onsdagen, så vi kan få finpudset vores teknikker. Rune får 7 timers privatundervisning, og Helle får 5 timers undervisning i en gruppe, der undervises ud fra den dårligste i gruppen. Hvis man er level 1, så har man aldrig stået på ski før, og er man level 8, så er man virkelig god. Rune vurderede, ud fra deres niveau-beskrivelser, at jeg er level 4.
Steamboat Springs er et sted, som vi har fået anbefalet af mange. Området har (foruden det store skisportsområde) varme kilder og en by med ca. 12.600 indbyggere, som ligger i ca. 2000 meters højde (vi bor i ca. 1800 meters højde her i Golden). Det tager ca. 3-3½ time at køre derhen, og hotellet, som vi skal bo på, ligger tæt på skisportsområdet. Foruden de naturlige varme kilder (kaldet hot springs), som vi uden tvivl skal afprøve, så har vi også kigget på muligheden for at køre i hundeslæde. Men nu må vi se hvor meget vi får tid til.
Vi skrives ved på den anden side af vores lille ferie! ;-)
Vi skrives ved på den anden side af vores lille ferie! ;-)
![]() |
Billede af vores hotel (lånt fra Hotels.com's hjemmeside) |
Du må gerne informere Rune om, at selv privatundervisning ikke kan ændre hans skiniveau til det bedre og han bliver aldrig bedre end mig.
SvarSletOg godt arbejde med bloggen Helle. Der kommer hvert fald flere updatinger fra USA end fra Singapore
Haha, nu får vi det forhåbentlig at se til næste sæson, hvor jeg regner med, at vi alle sammen skal afsted igen! ;-D
SvarSletOg tak Thor! Det glæder mig, at du følger med :-)