Steamboat Springs: Skiferien

Søndag (d. 11. feb.) klokken meget tidligt (04:45) ringede vores vækkeur, og vi fik efter lidt morgenmad sat kursen mod Steamboat Springs - 230 km nordvest for Golden. Turen skulle i følge Google Maps tage lidt over 3 timer, men trafikken var (trods det ukristelige tidlige tidspunkt) langsomkørende indtil vi for alvor kom ind i bjergene.

Med solopgangen i ryggen kørte vi vest på.

Den lave temperatur har ikke tilbageholdt denne mand fra at tage klapstol og fiskestang med ud på den frosne sø.

Nej, det er ikke den berømte Route 66, men turen til Steamboat Springs (syd om Arapaho & Roosevelt National Forests) var virkelig smuk, og man følte sig MEGET lille i det store og dramatiske landskab.

Sneen ligger tungt på træerne og får tankerne ledt hen på filmen Narnia.

Vores hotelværelse på Steamboat Hotel. To 1½-mandssenge var det eneste de havde tilbage, da vi bookede. Så vi havde masser af soveplads!

Meget uvant for diverse skihoteller, så var det her tilladt at have både ski og skistøvler med inde på hotelværelset. Andre hoteller tillader ikke engang, at man går fra ski-opbevaringen til sit værelse iført sine skistøvler, fordi det ødelægger gulvene.

Tilbage til fortiden!

Udsigten fra vores hotelværelse på 3. sal, som mest af alt svarede til 2. sal.

Hjemmefra havde vi booket 5 overnatninger for kun ca. 3.000 DKK. Der var dog ikke morgenmad inkluderet, men til gengæld et vældigt velfungerende wifi - det bliver man dog ikke mæt af. Så vi fandt den nærmeste Walmart og fik købt nogle små bægre yoghurt og havregrød, som fungerede rigtig godt som morgenmad. Derudover fik vi bestilt pizza til hotelværelset (ja, dovenskaben indtraf den aften, haha) og vi fik bl.a. også besøgt en lækker (og ikke mindst super billig) mexicansk fastfood restaurant ved navn QDOBA.

Foruden de 6 dage på ski, havde vi også booket en hundeslædetur til om tirsdagen og ski-instruktør til om onsdagen. Den halve dag gik med hundeslædeturen, og I får derfor et seperat blogindlæg om den oplevelse snarest.

Søndag var vejret fantastisk og pisterne ligeså! Cowboyen med ski på til venstre i billedet er Billy Kidd - en tidligere olympisk alpin skiløber. Steamboat Springs er den by i USA, der har flest oplympiske deltagere - hele 89 styk! Derfor er der også bannere overalt i byen med navne på deltagerne, og buschaufførerne ønsker "Good luck olympians" på deres digitale skilte foran på busserne.

Dagene på ski kommer hurtigt til at ligne hinanden, men vi havde desværre ikke mange dage med så meget sol og blå himmel, som på billedet her. Det blev desværre kun til en enkelt dag. Men se: igen suuuper brede pister med nærmest ingen mennesker på! Så lækkert!

Gondol-liften, som på ca. 10 min., fører dig op af bjerget har forskellige fun facts oppe under taget. Her kan I bl.a. læse, at børnene i Steamboat Springs aldrig har haft snefri! Når man har set hvor meget sne, der kan falde i Steamboat Springs, så taber man lidt kæben over dette. Men de er trods alt også VIRKELIG effektive til at rydde vejene, så trafikken stadig kører. Derudover kører der en håndfuld gratis busser rundt i byen, som både skiløbere og andre mennesker frit kan benytte sig af. Bussen kørte hver 20 min. fra vores hotel.

Dette billeder beskriver (desværre) meget godt vejret, som det så ud mandag til torsdag. Skyer, tåge og snevejr!

Tåge og sneklædte træer! Smukt og mytisk ser det ud, men solskin og blå himmel er nu bare flottere og bedre.

Mandag prøvede vi kræfter med lidt off-piste-skiløb mellem træerne, men det er svært! Man skal manøvrere hurtigt og får endnu hurtigere meget fart på, haha! :-D Der er lagt en video op på bloggen/YouTube, som meget præcist viser min kamp mod skovens bakker.

Og ja, vi fik sne! Rigtig meget sne! Nogle målinger siger 40 cm fra mandag til torsdag!

Onsdag havde vi booket ski-undervisning til os begge. Rune havde privatundervisning fra kl. 9:00-16:00, og jeg havde gruppe-undervisning (sammen med 3 andre) fra kl. 10:00-15:00.

Steamboat Springs er kendt for deres varme kilder, men når nu hotellet har en deeejlig varm udendørs hot tub (som er gratis), så var det dét, som valget faldt på! Efter 25-30 min. i det varme vand kan man uden at fryse gå op af basinet og de ca. 20 meter tilbage til hotellet.

Torsdag aften fik vi bison!

Der bliver brændt masser af kalorier af på pisten om dagen, så der skal selvfølgelig også nogle ind igen. Her får vi bison! Pomfritterne her i USA er altid lækre, sprøde og godt krydrede. Mums!

Fredag morgen stod vi op til en himmel, der ENDELIG var skyfri! Vi havde begge glædet os virkelig meget til at skulle stå på ski på de nypreparerede pister uden tåge og tyk puddersne, men så langt kom vi desværre aldrig. Efter morgenmaden begyndte vi at pakke vores kufferter, sådan så vi kunne tjekke ud af hotelværelset, stå på ski dagen lang og køre hjem, når lifterne lukkede kl. 16. Men da Rune er halvvejs med at pakke bilen, får han lavet en forkert bevægelse med ryggen, da han vil rykke en taske til side i bagagerummet. Han kom tilbage fra bilen med voldsomme smerte i venstre side af ryggen (nærmest fra top til bund). Efter en kort pause på hotelværelset, 2 smertestillende og noget tigerbalsam forsøgte vi at bære skiene hen til busstoppestedet, så vi kunne komme afsted til liften. Halvvejs måtte Rune dog (som kun bar vores stave) sætte sig ned pga. de voldsomme smerter, og konklusionen var klar!

Dér sluttede ferien! ØV ALTSÅ og en hel masse bandeord! Jeg havde ellers taget begge sæt ski, men nu hvor Rune ikke engang kunne bære skistavene, så var der ingen fornuft i at tage bussen til skisportsområdet og gondolen videre op, for bare at ende i et endnu større smertehelvede.

Så vi vendte næsen om, smed ski og skistave i bilen og vendte snuden hjemad med 5 dages skiferie i bagagen i stedet for 6. Klokken var kun 9:30 .. den skulle snarere have været 16:30.

Rune havde kørt hele vejen til Steamboat Springs, så med hans rygproblemer var det selvsagt, at jeg kørte hjem. Vi er virkelig glade for, at vi begge to har kørekort! Turen hjem gik nord om de bjerge, som vi kørte syd om på vej til Steamboat Springs. Trods nedadhængende mundviger var humøret nogenlunde - det skete trods alt på den sidste dag, og ikke den dag vi tog afsted.

Den blå rute tog vi hjem fra Steamboat Springs. Her kørte vi bl.a. gennem en masse små byer. Hot Sulphur Springs har ca. 700 indbyggere, Granby har ca. 1900 indbyggere, Tabernash har lidt over 400 indbyggere og Tabernash har ca. 1250 indbyggere. På denne rute fik vi også lejlighed til at se ruten til Winter Park, som er et ski resort, som vi også har adgang til med vores liftkort. Vejen derop er dog det rene Tour de France med nålesving af en sådan kaliber, at man mange steder må ned på 10 km/t i svingene. Samtidig kan man "se langt" på GPS'en, fordi vejen snor sig så meget, som den gør.

Her lørdag formiddag er situationen mere eller mindre den samme, men med en snert af forbedring at spore. Rune ligger ned i sengen det meste af tiden, så nogle ville nok mene, at alt er som det plejer. Men det er lidt af en stiv træmand, der lister rundt i lejligheden nu - der er knap så meget spræl, men blot et stort fokus på ikke at twiste ryggen.

Vi satser på, at det går over af sig selv, og at vejen frem er hvile, varme karbad og kærlighed.

P.s. Tjek videosiden ud, hvis du missede de to links i dette blogindlæg. Du finder den øverst i højre side af bloggen, eller ved at klikke her.