USA: Denver (Colorado): Habitat for Humanity

Mange af jer har spurgt ind til mit frivillige arbejde, og om jeg stadig arbejder dér. Og det kan I tro jeg gør - med stor glæde! Alle mine torsdage har de sidste par måneder været dedikeret til at hjælpe Habitat for Humanity til at få bygget deres huse på den gamle skolegrund i Sheridan. Fredagene vil så småt også blive taget i brug, nu hvor skisæsonen lakker mod enden.

Byggemand Bob på arbejde! Walmart var det perfekte sted at finde godt og billigt tøj, så jeg ikke skulle frygte for malerpletter osv., og så sørger byggepladsen for udlevering af sikkerhedshjelm og -briller.

I anledningen af, at jeg nu har brugt 10 gange på det frivillige arbejde, så vil jeg give jer et lille billedligt overblik over hvad jeg egentlig laver på byggepladsen. For opgaverne er mange og ikke mindst meget forskellige, når jeg torsdag efter torsdag trækker i håndværkertøjet og sikkerhedshjelmen. Det er blandt andet dét, som gør det sjovt at komme dér.

Antallet af fremmødte svinger en del fra gang til gang, men vi er ofte 20-30 mennesker. De endags-frivillige (dem med hvide hatte på) er ofte skoleklasser eller virksomheder, som hhv. bruger dagen på at få nogle college-points eller som en slags teambuilding. Der er dog også altid en god håndfuld ligesom mig, som møder op alene.

Under sikkerhedsbriefingen bliver det understreget, at hvis man får stillet en opgave, som man ikke er tryg ved, så skal man blot sige til, og så får man en anden opgave. Men hvis man, ligesom mig, ikke er bange for stigerne eller værktøjet, så kan man prøve kræfter med alle processerne, som ligger bag at bygge et hus fra grunden af. Jeg har derfor både prøvet at være helt nede i fundamentet på et hus, hvor kun betonen var støbt til et nyt hus, og jeg har prøvet kræfter med at justere stikkontakternes "låg", sådan så huset kunne sikkerhedsgodkendes inden familierne flyttede ind (bare rolig, der var slukket for strømmen i huset).

Udstyret med en halv paptallerken (for ikke at svine for meget på gulvtæppet), en skruetrækker og en hobbykniv blev jeg sat til at justere de forskellige stikkontakter i huset, så de kunne sikkerhedsgodkendes. Mange af dem havde nemlig et for stort mellemrum mellem selve "dækslet" og muren. Den efterfølgende gang fik jeg at vide, at mit grundige arbejde havde fået huset godkendt!

Aftenens program. 'Loaves & Fishes' er en religiøs organisation, som bl.a. hjælper med at brødføde fattige. Derudover samarbejder de med Habitat for Humanity, hvor de ofte har frivillige ude på byggepladsen.

Når et hus står færdigt afholdes en såkaldt 'Home dedication', hvor der bliver holdt taler og familie, venner, frivillige osv. er inviteret. En sådan 'home dedication' blev afholdt tirsdag d. 20. marts, hvor to boliger skulle overleveres til familierne. Jeg havde lokket Rune med for at vise ham, hvad jeg går og roder med på byggepladsen, og så han også kunne få sat ansigt på de faste frivillige, som jeg havde snakket om så mange gange før.

Grundet de mange fremmødte stod vi tæt i huset, da der blev holdt taler

Der var mange våde øjenkroge og klapsalverne blev der heller ikke sparet på, da de kommende husejere (manden og kvinden på hver sin side af talerstolen) holdt tale.

Aftenen var meget bevægende og følelsesladet, og der blev ikke lagt skjult på hvor taknemmelige familierne var for at de var blevet udvalgt og nu snart kunne flytte ind i et trygt og sikkert hjem, hvor episoder såsom slagsmål, polititilkald og skyderi ikke vil ødelægge deres børns opvækst. Efter talerne og selve hus-overrækkelsen, hvor båndet til hoveddøren blev klippet over, så var det tid til at fylde maverne. Begge familier havde derfor disket op med den lækreste hjemmelavede mad i mængder, som kunne havde brødfødt hele vejen. Så vi gik ikke sultne derfra!

3 .. 2 .. 1 ! Velkommen hjem! I kan i videoen her se selve overrækkelsen af familiernes hjem. Den blå trekant på huset til venstres dørparti har jeg malet (se billedet længere nede i blogindlægget)

Mad i rigelige mængder og af anden etnisk inspiration

Salater, kartofler og kød .. der manglede ikke noget!

Foruden at lære hvad alt værktøjet hedder på engelsk (uden knap nok at kende det danske ord for det), så har jeg også mødt en masse nye, søde og spændende mennesker. Alle dem med gul hat, som er de "fastansatte" frivillige kender mig, for jeg er hende med det eksotiske navn, som er svært at udtale. Mange af dem med blå hat (de faste frivillige) er også gået hen og blevet mine gode venner på byggepladsen. Og alt i alt så har mit gåpåmod, lyst til at komme uge efter uge og ikke mindst min interesse for at prøve nye opgaver givet mig en vis form for ekstra erkendelse, som kun resulterer i at jeg ikke får alle de dårlige og kedelige opgaver. Dertil må det dog tilføjes, at hvad der for nogen er en kedelig opgave (spartling, fugning og maling) er noget, som jeg virkelig hygger mig med og synes er rart, som en afveksling til det lidt grovere arbejde.

Der er nu altså noget tilfredsstillende ved at fuge! Især når den sidste omgang maling kommer på, som en flot finish!

Den eneste pistol jeg har haft i hænderne i dette land er indtil videre en fugepistol!

Ikke alle sideplankerne er malet, når de kommer op på huset, så jeg måtte i gang med det grove malerarbejde og malerrullen.

Arbejdsdagene er fra 8:50 til 16:30, hvortil den 45 min. lange frokostpause begynder kl. 12 og ofte kan nydes udenfor, hvor malerspande, arbejdsbukke og lignende bliver taget i brug som siddeplads. Selv her får man et lille kulturelt indblik, når man ser hvad amerikanerne har med i madkassen. En form for juice/sodavand, en lille pose chips og et lille bæger med yoghurt er et must for mange af de faste frivillige. Maden bliver dog også holdt kølig i en såkaldt 'esky' (DK: køleboks), så man ikke går ned på et godt måltid, hvor peanutbutter/jelly sandwich også ofte finder sin vej til. Min frokost er dog ofte "bare" nogle toastsandwiches, en bøtte med lidt blandet frisk frugt og så en lille snack i form af en chokoladebar eller lignende.

Jeg har været SÅ heldig med vejret alle dagene, og vi har tørvejr og temperaturer mellem 10 og 24 grader - og så er det jo bare med at have det rigtige tøj med/på.

Toastsandwich med pålæg og salat i. Rød peberfrugt. En lille bøtte chips. En protein/chokolade-bar. En bøtte med frisk frugt... og så ellers godt med vand indenbords, når man er udenfor i solen hele dagen!

Et af de større og mere fysisk krævende projekter var at grave ud langs fundamentet på dette hus. Det ligger sidst i rækken af husene, og man fandt efterfølgende ud af at niveauforskellen mellem dette hus og nabohuset i længden ville give fugtskader.

Derfor fik vi gravet ca. 40 cm ned langs huset, så vi kunne lægge en barriere ned langs husets fundament. Projektet tog hele dagen og vi var 3 om at udføre det. Det var rart at arbejde på et projekt, hvor man rent faktisk nåede i mål, da dagen var omme.

Resultatet af udgravningen! Huset er det, som I så blive overleveret til familierne tidligere i dette blogindlæg.

De forskellige lag på husene: Inderst træplader (ses øverst til højre), dernæst et lag plastik (nederst til højre i billedet), dertil såkaldt 'blue board' som isolering (ses øverst til venstre ude i højre side af huset) og til sidst den ydre beklædning, som ses nederst til venstre i billedet.

Der er et naturligt stort fokus på sikkerheden, og vi bliver derfor også undervist i hvordan vi f.eks. sætter skydestigerne op, så de står sikkert og solidt. Har man problemer, så får man blot en af de gule hatte til at hjælpe én. Det samme gør sig gældende, hvis man på et tidspunkt når sin grænse for hvor højt man har lyst til at gå på stigen. På billedet her sætter vi paneler rundt om vinduerne, og selv foretrak jeg at stå indenfor på 1. salen for at holde brættet i stedet for på stigen.

Alt værktøjet bliver stillet til rådighed på byggepladsen.

Er dybt fascineret af hvad man kan skabe med en god samling træ, skruer og beslag, og man får for alvor øje for det, når man går gennem husene, som stadig kun står som skeletter. Se bare i videoen her, hvordan de forskellige faser af husene udarter sig på byggepladsen: fra færdigt hus, til skelet til et nyudgravet fundament.

Alle former for elektrisk værktøj bliver man undervist i at bruge, hvis ens opgave for dagen kræver det. Jeg har derfor også lært at bruge sådan en bordrundsav, som ses på billedet her.

Udeskuret på billedet over dette skulle have lister på omkring taget, og mig og Ed (min makker for dagen) var derfor flere gange henne for at kigge på udeskurene, som stod færdige.

Alle husene har et skur hver, som er knap 4 kvm stort. Der er derfor rig mulighed for at opbevare cykler, ski og lignende derinde.

Kun fundamentet er støbt til dette hus, og opgaven gik derfor på at sætte en form for bobleplast (det blå materiale) på, sådan så træet og betonen ikke har direkte kontakt.

Husene har ikke kælder, men nok snarere hvad man ville kalde en krybekælder.

De hvide hjørner på huset herover hjalp jeg med at sætte op. De kommer i næsten fuld længde, og er derfor rimelig svære at balancere med. Så vi var mange hænder på projektet for at sikre os, at listerne sad helt op ad huset.

Det er et stort præcisionsarbejde, når der skal måles op, og vi måler derfor hellere en gang for meget end en gang for lidt! Her slås der streger, så vi ved hvor bjælkerne skal ligge.