Påske på ny

Som så meget andet foregik også påsken anderledes for os i år, og det var da ikke fordi, at vi fik lov til at glemme helligdagen. Alle supermarkeder havde pyntet op til påske i lige så god tid, som til Skt. Patricks Dag og Valentinsdag (læs: flere uger forinden), og vi havde da også selv en lille påskemiddag/sammenskudsgilde i kalenderen, som jeg vil komme nærmere ind på senere i indlægget.

For først må det gøres klart, at påsken som sagt fejres anderledes her i USA. Man har f.eks. kun fri fredag t.o.m. søndag, og ikke fra torsdag t.o.m. mandag, som i Danmark. Dagene kaldes ligeledes også noget andet:
Søndagen inden påske: palmesøndag (DK) og Palm Sunday (ENG)
Torsdag: Skærtorsdag (DK)
Fredag: Langfredag (DK) og Good Friday (ENG) - hvilket må siges, at være lidt modstridende
Lørdag: Passover (ENG)
Søndag: Påskedag (DK) og Easter (ENG)
Mandag: 2. påskedag (DK)

Men endnu en helligdag er blot endnu en god undskyldning for at holde nogle arrangementer. Jeg havde derfor også fået skrevet mig op til endnu et løb, som jeg dog nok skal spare jer for alle detaljerne ved. Distancen var 5 km og tiden blev 29 min. og 38 sek. takket være gode ben, og et lækkert fladt område (Central Park, Denver), som mest af alt mindede om Amager Strandpark (hvis man ser bort fra den manglende strand selvfølgelig). Ud af de 114, som løb de 5 km, blev jeg nr. 35, blev nr. 14 ud af de 72 kvinder, og rangerede nr. 5 ud af 18 i min aldersgruppe F20-29. Så jeg krydser fingre for, at kroppen snart har vænnet sig til den tyndere luft her i Colorado!

Vi lagde ud med sølle 1 grads "varme", så det var nødvendigt med skiundertrøjen under løbstrøjen og så ellers Runes hue indtil starten gik. Den blev 30 min. forsinket, fordi de havde problemer med at få spærret nogle af de nærliggende veje af til de længere distancer (10 km, 10 miles og halvmaratonet).

Det var et forholdsvis lille løb med kun et par hundrede fremmødte løber.

Man når aldrig helt at glemme hvor man er henne, for på halvdelen af ruten har man denne smukke udsigt over de sneklædte bjerge - dem som vi bor lige op af.

Ligesom til Super Bowl-løbet blev nationalsangen sunget inden startskuddet lød. Alle vendte sig i samme retning, tog deres hue eller kasket af og placerede højre hånd på brystet mens de patriotiske toner lød - en oplevelse, der stadig giver mig en vis portion gåsehud.

Der var overskud på kontoen, da jeg på løbeuret kunne se, at min sluttid ville være under 30 min., hvilket var mit mål! Den professionelle fotograf på sidelinjen inden målstregen fik derfor lige et 'thumps up' inden at slutspurten blev sat ind.

Til dem af jer, som løber, så kender I følelsen 'runners high' - en berusende følelse af glæde og lykke over at have løbet ALT hvad man kunne og derfor står tilbage med en god tid, rystende ben, bankende hjerte og et STORT smil på!

Endnu en medalje til samlingen!

Da benene var kølet ned, det tiltrængte bad taget og frokosten indtaget, så var det tid til at gøre de endelige forberedelser til dagens påskefrokost, som i lørdags udformede sig som et sammenskudsgilde. Middagen skulle holdes hos en af Runes kollegaer (Shane, 23), som bor i Golden hos sine forældre. Så velvidende om, at Dominik fra Kroatien og Ignacho fra Spanien også ville komme, så mente vi, at det var på sin plads og ikke mindst et sjovt indspark, hvis vi kunne medbringe noget dansk til påskefrokosten. Derfor havde jeg dagen inden været forbi det danske bageri (Taste of Denmark) for at sikre mig, at vi kunne få et rigtigt dansk rugbrød - ikke pumpernickel! Og det kunne vi heldigvis, så basen for vores indslag var lagt, og vi manglede derfor "blot" pålægget. Rune havde leget med tanken om at lave karrysild eller sennepssild, men med en kombineret frygt for at skræmme amerikanerne væk og ikke mindst lave mere forberedelsesarbejde til os selv end hvad godt var, så besluttede vi os for at skalere ambitionerne lidt ned. Indkøbet blev derfor en lækker spegepølse (dog italiensk) og nogle lækre og møre skiver roastbeef, hvortil Rune så ville lave en remoulade fra bunden af. Man kan nemlig ikke købe remoulade her i USA.

Så da hele lejligheden lugtede godt og grundigt af remoulade, var vi klar til at blive afhentet af Ignacho, så vi derefter kunne hente Dominik. Samkørsel på vej til sammenskudsgilde - hvorfor ikke? :-) Til frokosten var vi (da vi var fuldtallige) 11 personer, og der var derfor godt liv i samtalen, selvom mundene hurtigt blev fyldt med alt den lækre mad, som I kan se på billederne herunder:

Dansk rugbrød, roastbeef, spegepølse, Runes hjemmelavede remoulade og et par kogte æg. Æggene havde vi kogt velvidende, at vores vært (Shane) var vegetar. Vi synes dog ikke, at han skulle snydes for en rigtig rugbrødsmad af den grund.

Pizza, salat, omelet og små hapsere af baguette, brie og skinke.

Pasta til suppen og kyllingelår.

Med håbet om, at alle hver især ville bringe en specialitet fra deres hjemland, så jokede vi også med, om amerikanerne ville medbringe en eller anden form for fastfood og ikke mindst få den leveret til døren i stedet for selv at bringe den. Det ville da om noget understrege stereotypen om dem! Og rigtigt nok! De tre amerikanske praktikanter fra NREL, som var nogle af Shanes venner, medbragte to bakker take-out pizza, haha! Vi havde virkelig svært ved at holde masken, men kunne alligevel nøjes med at sende et par blikke og smørrede smil indbyrdes til hinanden. Det var jo trods alt i en god mening, men i vores øjne også ret dovne, nu hvor vi havde stået over kødgryderne i timerne inden.

Men heldigvis for os (Rune og jeg) så var de tidsbesparende amerikanere ikke kræsne! Så selvom deres egen medbragte pizza var førstevalget, så var der stadig plads til en rugbrødsmad kreeret af Rune. For ja, normalt ville vi jo i Danmark kunne sætte det uskårede rugbrød, pålæg, smør osv. frem, og så ville folk selv vide hvad de skulle gøre .. og i hvilken rækkefølge! Men med vores nye koncept (rugbrødsmaden), så måtte Rune stå klar til at smørre hver enkel mad til dem for at sikre sig, at der bl.a. kom smør under pålægget og ikke kun remoulade uden noget pålæg på rugbrøddet.

Og vores kulinariske danske input gik som varmt brød! "Wooow", "mmmh!", "that's delicious", "can I get the recipe for this sauce?", var bare nogle af komplimenter, som Rune kunne tage imod. Remouladen var ellers tyndere end den man køber færdig, men smagte til forveksling som en færdiglavet udgave. Ordet bøvlede de dog mere med, så det gule stads blev omtalt som "sauce" og blev (da den værste sult havde lagt sig) indtaget på rugbrød UDEN pålæg! Vi ville ønske, at I kunne have set det - vi var to "lidt" stolte danskere, der stod tilbage med et stort smil på læben over amerikanernes nyfundne kærlighed for den danske gule "sauce" :D

Runes hjemmelavede remoulade

Og sådan her så bøtten ud, da vi nåede til desserten! Den var fuld da vi kom og indeholdt ca. 0,6 L remoulade!! Konklusionen var klar: vi havde truffet det rigtige valg.

Desserten fik jeg desværre ikke nogle billeder af, men den bød bl.a. på den lækreste gulerodskage, hjemmelavet is og en chokoladekage. Aftenen sluttede først ved 23:30-tiden, da vi efter flere timers kortspil, snakke og hygge måtte tænke på, at der også var en dag i morgen, hvor uret ville ringe allerede kl. 5:50. Men hvor var det dog en hyggelig, givende og ikke mindst lærerig aften, hvor vi endnu engang fik en stor indsigt i livet her i USA og ikke mindst forskellene på vores lande, som vi til tider ikke kender til.