Halvvejs!

I dag nåede vi dagen, hvor vi er halvvejs i vores ophold her i USA. 106 dage er gået, og 106 dage ligger foran os i kalenderen før vi igen betræder dansk jord.

De sidste mange uger er for Runes vedkommende gået med arbejde og skiture, og mine med træning, frivilligt arbejde, gåture med de gamle, skiture og de daglige gøremål. Men bare rolig, vi har ikke isoleret os helt fra omverdenen, men tværtimod brugt mange eftermiddage og aftener i selskab med Runes kollegaer (som oftest Richard, Ignacio og Dominik). Omgivelserne har været alt lige fra tennisbanerne rundt om hjørnet til de lokale restauranter. Yndlingsstedet er dog Rock Rest Lodge, som er en spøjs blanding af en bar, restaurant og pub. Der vises sport i fjernsynet, serveres lækker og billig mad og drikke, og så er stedet indrettet med lidt spillemaskiner, billardborde og tonsvis af skøre og skæve loppefund på væggene og i loftet, som virkelig giver stedet liv og charme.

Da vi onsdag d. 11. april var forbi stedet bød vejret på 24 grader, så vi nød de første par timer udenfor inden vi trak ind for at se Denver Nuggets spille en afgørende kamp i fjernsynet. I kan se en lille stemningsvideo fra aftenen, hvor der var livemusik til omkring 21-tiden.

Teamet! Fra venstre mod højre: Ignacio, Richard, mig, Rune og Dominik.

Nu hvor skisæsonen for vores vedkommende slutter på søndag, så vil de fremtidige weekender også byde på flere endagsture rundt omkring i Colorado. Listen med steder, som vi stadig mangler at besøge, er i hvert fald lang, og anbefalingerne kommer stadig ind i en lind strøm fra alle som vi møder - bekendte som ukendte.

De sidste 106 dage har dog ikke været en ren badeferie. For med 8 timers tidsforskel, en god håndfuld stater og et Atlanterhav, som en fysisk og tidsmæssig opdeler, så kan selv den lækreste lejlighed med bjergudsigt og oplevelsesrige dage ad libitum ikke opveje det afsavn og den hjemve, som i hvert fald bygger rede i min krop, når jeg er væk hjemmefra i længere tid. Især tidsforskellen styrker følelsen af at være isoleret fra ens omgangskreds derhjemme. For når Danmark vågner, så går vi i seng, og når vi f.eks. har tid til at snakke over Skype hen på eftermiddagen (amerikansk tid), så er I derhjemme så småt klar til at krybe til køjs. Et par ugers tilvænning er nok til at huske at medregne de 8 timers forskel, men det er nu engang en underlig følelse at leve forskudt på den måde her - også selvom vi har prøvet det før.

106 dage lyder på sin vis ikke af meget, men antallet af oplevelser og mængden af nye indtryk overstiger hvad man normalt oplever hjemme i Danmark i samme tidsrum. Derfor er det også en blandet følelse, som vi står tilbage med, når man kigger tilbage på vores halve ophold her i USA. For på den ene side virker det (3½ måned) ikke som lang tid, men alle oplevelserne får vores danske afsked d. 4. januar til at virke længere væk tidsmæssigt.

Pludselig indser man hvor privilegeret man er; at man har muligheden for at opleve hjemve (altså rettere sagt muligheden for at rejse), at man har familie og venner, som man kan savne (og som ikke mindst savner én), og ikke mindst at afstandene hjemme i Danmark til familie og venner kan tilbagelægges på et par timer og ikke halve dage. Vi savner muligheden for "bare lige" at smutte forbi ens familie eller venner til en kop kaffe, hyggesnak eller en af de talrige fødselsdage, som månederne byder på.

Så ja, der er dage hvor man må hanke lidt op i sig selv, huske på at dagene til hjemrejsen trods alt kan tælles og så ikke mindst nyde den virkelig gode tilværelse, som vi trods alt har her i Golden og som vi virkelig sætter pris på.

Afslutningsvis får I her et billede af det smukke forår, og ikke mindst et af morsomheden ved at have et "eksotisk" navn, som de færreste kan udtale eller stave:

De hvide kirsebærtræer er at finde overalt i vores område og i Golden by. Men især et enkelt træ på vores parkeringsplads har jeg nydt at følge hver dag, hvor man tydeligt har kunne se hvordan knopperne har vokset sig større og større.

HC = hot chocolate. W = whipped cream (flødeskum). Hille .. ja ja, 4 ud af 5 bogstaver er da rigtige.

P.s. Status på vores bil er, at vi til dags dato har kørt 3227,5 miles i den, hvilket svarer til 5194,2 kilometer.