Drømmen er købt!

Siden vores roadtrip i Australien har vi drømt og snakket om at køre USA tyndt - fra øst til vest eller nord til syd. Og nu bliver det til virkelighed! De sidste 3 uger af vores ophold her i USA er nemlig blevet kortlagt og booket! Og hjemrejsebilletterne er bestilt!

Rune har sidste dag hos NREL fredag d. 13. juli, og vi hiver derfor teltpælene op fra vores dejlige lejlighed her i Golden lørdag d. 14. juli. Turen går derfra i fly til byen Atlanta (staten: Georgia), hvor vi har bestilt en campervan, som skal være vores hjem de 3 efterfølgende uger. Planen om at køre i vores nuværende bil (Ford Fusionen) blev droppet med frygt for, at vi ikke ville kunne nå at få den solgt tids nok til at nå vores fly hjem! Så hvis vi ikke kan finde en privatperson her i Colorado, som vil købe den, så er planen, at vi sælger den tilbage til forhandleren. Derudover er vores visum reelt set også gyldigt t.o.m. d. 15. august, men det bliver i overkanten for Rune at holde mere end 3 ugers sommerferie, så faldt valget på den tidligere dato, som I kan se længere nede :-)

Flyveturen fra Denver (Colorado) til Atlanta (Georgia) 

Tidsforskellen mellem Denver og Atlanta er 2 timer, så vi flyver kl. 6:15 (Denver-tid, MDT = Mountain Daylight Time) og lander i Atlanta kl. 11:12 (Atlanta-tid, EDT = Eastern Daylight Time). Her kan vi så få udleveret vores campervan kl. 13, og så er det ellers afsted med os, så vi kan få tilbagelagt de ca. 2000 km, som bliver vores tur til New York. Det bliver Delta Air Lines, som skal stå for turen indenrigs og flynummeret hertil bliver: Delta 1333. Dette selskab er (i hvert fald i vores øjne) så underligt indrettet, at man først noterer sin bagage, når man tjekker ind og altså ikke (som sædvanligt), når man køber flybilletten. Det ændrer dog ikke på, at vi nok stadig ender med 4 kufferter og vores hardshell-kasse til skiene/skistavene - det har vi i hvert fald bestilt til hjemrejsen.

Vores planlagte roadtrip fra Atlanta til New York via staten Alabama.

Vi har sat 3 uger af til projektet, og regner med at bruge en håndfuld dage i New York inden turen går hjem til Danmark. Vi flyver fredag d. 3. august kl. 22:05 fra John F. Kennedy International Airport, og vil (takket være en direkte forbindelse) lande 7 timer og 35 min. senere i Københavns Lufthavn:

Lørdag d. 4. august kl. 11:40

Flyveturen fra New York til Københavns Lufthavn. Den gule markering med stjernen i USA er vores nuværende bopæl her i Golden.

Overvejelserne har været mange .. virkelig mange .. i forhold til hvordan vi bedst muligt skulle udnytte et roadtrip. Gennem hele processen var vi godt klar over, at USA ikke kan ses på en tur - i hvert fald ikke på 3 uger uden det bliver overfladisk. Så vi måtte zoome lidt ind på kortet og finde førsteprioriteterne frem. Overvejelserne gik bl.a. på at tage udgangspunkt i Denver og så køre sydvest mod Texas eller Alabama. Den plan med forskellige kombinationer blev drøftet med stort set alle, som vi har mødt i løbet af de sidste par uger: Runes kollegaer, mine ældre venner fra onsdags-gangholdet, de frivillige på byggepladsen og alle som vi mødte i skilifterne - hvilket ikke er få!

"Advarslerne" lød især på, at Kansas og Texas havde rigtig meget af ingenting, og at vi derfor ville ende med at bruge en masse timer på transport og intet andet. Modforslagene var ofte ruterne, som enten bringer én langs øst- eller vestkysten. Men lysten til at gøre hvad "alle" andre gør, var stadig lille. Vi gik derfor i gang med at undersøge mulighederne og ikke mindst begrænsningerne, når nu vi ville se landet fra/i en campervan og ikke mindst køre fra A til B. Det kræver nemlig et udlejningsfirma, som er stort nok til at have kontorer rundt omkring i landet. På den østlige side af USA fandt vi kontorer i Miami (Florida), Atlanta (Georgia) og New York (New Jersey), og besluttede os derfor for turen fra Atlanta til New York via Georgias nabostat mod vest, Alabama, så vi får opfyldt Runes store ønske om at opleve sydstaterne og med egne øjne se om stereotyperne rent faktisk findes.

Ruten gennem de forskellige stater: Georgia --> Alabama --> Tennessee --> Virginia --> Maryland --> Pennsylvania --> New York. Ruten er lavet med hjælp fra hjemmesiden roadtrippers.com, som er en brugervenlig kombination af Google Maps og Tripadvisor. Man plotter rutens start og slut ind, og får derefter vist hvad der er at se på ruten (alt lige fra restauranter, naturoplevelser, museer, sportsbegivenheder osv. osv.). 

De nærmere detaljer for køreturen er ukendte, men vi har (bl.a. ved hjælp af anbefalinger) fundet nogle punkter på ruten (de tal, som I ser på billedet herover), som skal være vores overordnede ledetråd og vej fra Atlanta til New York. Dertil må vi også tilføje, at vi stadig MEGET gerne tager i mod anbefalinger om seværdigheder på ruten - og helst nogle, som ikke ligger i New York-området, da anbefalingerne hertil er endeløse. Men skriv trods alt alligevel en kommentar herunder, hvis du kender et sted eller lignende, som vi bare MÅ opleve! :-)

Her på falderebet af dette blogindlæg får I lige lidt info om vores kommende hjem på hjul. Campervanen ser ud som på tegningen nedenunder, og minder meget om den som vi kørte i fra Melbourne til Sydney (18. dec. 2013 - 22. jan. 2014. Ja! Det er efterhånden længe siden!). Hvis I har lyst til at læse mere om campervanen og dens specifikationer, så klik på dette link.

Vores næste hjem her i USA. I modsætning til campervanen 'Footie', som var den anden vi havde i Australien, så har denne camper døre, som åbner ud til siden i stedet for en enkel bagageklap, som åbner opad. Derudover er størrelsen og indretningen ens.

Så nu har I rettere sagt en dato at forholde jer til: lørdag d. 4. august! For os er det dog en dato, som giver en del blandede følelser. På den ene side, så glæder vi os virkelig meget til at få opfyldt en årelang drøm om et roadtrip i USA. Men på den anden side, så er det også lig med enden på det eventyr, som vi udlever lige nu og ikke mindst tilbage til "virkeligheden" samt triste og grå Danmark. Men nu hvor vi har en dato på enden for den amerikanske drøm, så står vi trods alt også bare tilbage med en endnu stærkere påmindelse om at nyde hver dag .. fuldt ud! Og så må det altså også lige tilføjes her afslutningsvis, at I (familie og venner) VIRKELIG er savnet! Og at vi glæder os rigtig meget til at se jer til august! :-D

P.s. 86 dage er nu tilbagelagt og vi har 126 dage foran os her i USA!

Når hverdagen rammer...

... så rammer den aldrig for alvor, når man bor i et område og land som os! Jo, selvfølgelig skal der handles ind, vaskes tøj osv., men det hele virker bare lidt mere overskueligt end derhjemme - nok også fordi vi virkelig får nydt livet herovre med nye spændende oplevelser ad libitum og skiture mindst en gang om ugen!

Hvem siger, at skistave kun har et formål? Med vores lækre balkon har vi muligheden for at tørre tøjet udenfor. Det er SÅ rart, når nu man er vant til en fugtig stue derhjemme under tøjtørringen. Tøjet dufter dejligt friskt og tørrer på den halve tid her!

Vi har nu boet her i USA i lidt mere end 2½ måneds tids (mere præcist 80 dage!), og jeg vil derfor give jer et lille indblik i vores hverdag med henblik på indkøb, for det er en sag for sig selv her i USA. At handle ind her tager en evighed, og det er en ting, som næsten kan få Rune til at rulle med øjnene og sukke dybt! Men jeg .. ELSKER det! Alle supermarkederne (Target, Walmart, Whole Foods Market og King Soopers) har de skøreste, skæveste og underligste produkter, som får én til at bruge længere tid ved hyldekanten end hjemme i de vante danske (og til tider kedelige) supermarkeder.

Så her får I en billedlig reportage af vores opdagelser på indkøbsturene:

Vi kommer hurtigt og rigtig amerikansk fra start her - fra den ene yderlighed til den anden! Var det noget med 2 L æblesodavand eller kunne det snarere friste med en sød lille dåsesodavand indeholdende kun 244 ml i modsætning til de "normale" 333 ml.

Fastfood eller ja, hurtig mad, fås i mange udgaver. Walmart tilbyder 2 hårdkogte æg til 98 cent (5,90 DKK)

Kaktusblade er at finde i Target. Hvordan de skal bruges/spises vides ikke, men mon ikke vi skal prøve kræfter med dem en dag.

Ostepops-kugler .. i en knap 4 liters bøtte. Ellers tak, siger jeg bare!

Man skal aldrig gå ned på morgenmad, nu hvor det er dagens vigtigste måltid. Så jeg fandt denne "lille" pose choko-morgenmad på 1,13 kg.

... og sækkene med morgenmad kommer i et stort udvalg!

Billedet her er fra Whole Foods Market, som nok bedst kan beskrives som Danmarks svar på en Irma - bare 100 gange mere lækkert indrettet (og knap så dyrt igen). Væggen ligner mest af alt noget fra en bland-selv slikbutik, men det er i virkeligheden nødder, tørret frugt og lignende, som man kan tage fra beholderne.

Billedet her er ikke fra den lokale bager (dem har de faktisk ikke rigtig nogen af her), men det er fra Whole Foods Market-butikken.

Udvalget af glutenfrie produkter i USA er MEGET større her i USA end hjemme i Danmark, hvilket jeg virkelig nyder godt af. Priserne er dog nogenlunde de samme, så de er desværre stadig i den dyre ende.

Det "lille" udvalg af retten kaldet 'mac and cheese', som bare er pasta og smeltet ost. Vi har prøvet det en enkelt gang, og var ikke super imponerede. Man bliver hurtig træt af den simple kombination og manglen på kød og grøntsager i retten.

Rune kiggede mildest talt underligt på mig, da jeg hev disse hotdog-brød ud af posen. For ja her kan man også få dem, hvor de er skåret den anden vej (vertikalt) i stedet for horisontalt.

Der er ingen undskyldning for ikke at træne i USA .. man kan i hvert fald bare besøge sit lokale supermarked (f.eks. Walmart), hvis man ønsker at have lidt hjemmetræningsredskaber.

Walmart har et velassorteret udvalg af patroner til diverse skydevåben - store som små. Kassen, som Rune holder, er magen til de magasinkasser, som de brugte i værnepligten.

Walmarts udvalg af rifler og andre (til dels "harmløse") skydevåben. Bemærk: låst inde!

Igen: Walmart skuffer ikke på udvalget af produkter. Dette er ca. 3/4 af deres fiskeudstyr! Spørg du medarbejderen i Føtex eller Bilka efter lignende, og de vil grine dumt af dig, haha ;-)

Supermarkederne gik i lyserødt i ugerne op til Valentinsdag! Rune har af ukendte årsager forvildet sig ned gennem rækken, haha! ;-D

Målene i USA er som bekendt anderledes. Så dét at købe 1 gallon af noget, giver dig 3,78 L .. æblejuice!

Selv vinene, som vi kender hjemmefra, fås i større flasker. Man skal dog forbi en såkaldt 'liquor store' for at købe vin og alkohol, da dette ikke forhandles i supermarkederne. Det er virkelig frustrerende, når man er vant til hurtigt og nemt at kunne tilføje en flaske rødvin til indkøbskurven, når menuen f.eks. står på chili con carne. 

Kommercielt samarbejde er en meget gængs fremgang her i USA. Man ser derfor ofte, og i mange forskellige sammenhænge, hvordan forskellige brands går sammen for at styrke et produkt. I tilfældet her (med de forskellige kiks) vil små børn, som f.eks. elsker filmen Grusomme Mig, Scooby Doo eller Emoji-filmen, have større lyst til den pakke kiks end den mere "anonyme" pakke på hylden nedenunder.

ALT i USA er 'convenient' (DK: praktisk). Se f.eks. billedet herover: hvorfor skulle man besvære sig med at skære sin skiveost ud i mindre stykker til sin kiks, når man kan købe den færdigskåret i små passende størrelser?

"Old fashioned Caramel Dip" - ja, det skulle jo nødig blive for sundt! Jeg havde egentlig godt set bøtten blandt det løse frugt flere gange, men det var først for nyligt, at jeg fik nærlæst hvad den indeholdt. 

Konkurrencestyrelsen i Danmark havde nok ikke godkendt denne. Dette produkt (fra brandet 'Up&Up') har nemlig direkte påskrevet på etiketten, at det kan sammenlignes med brandet 'dreft' (vaskemidlet på hylden). Produktsammenligningerne ses også i fjernsynsreklamer, og høres i radioen, hvor de næsten ligefrem nedgør konkurrenten og deres produkt. Det nærmeste vi kommer på dette i Danmark er vel, når alle lige fra Netto og Fakta til Føtex og Bilka udråber sig selv til at være det billigste supermarked ift. supermarked XX (og så med konkurrentens navn nævnt).

Pop-tarts! Efter anbefaling fra min kusine, Josephine, fik vi afprøvet denne spøjse form for fyldt kiks. Anbefalingen gik dog på, at den med jordbær "virkelig ikke smagte godt, men at I skal prøve dem". Så vi valgte en variant med chokolade, og fik lunet dem (efter forskriften) i brødristeren. De smagte nu ganske udmærket, og kan helt klart anbefales med et koldt glas mælk for at fuldende oplevelsen.

Så smukt kan det gøres, så selv den mest OCD-ramte er tilfredsstillet. Grøntafdelingen er fra Whole Foods Market, og ser sådan ud altid! Gid at Dansk Supermarked og Coop kunne følge dem trop!

Den bedste undskyldning for at købe slik og søde sager herovre: "Ej men, den variant har vi altså ikke derhjemme. Den må vi da prøve, ikk'?". Så derfor blev den midterste pakke købt, fordi det er en speciel edition, som kun fås i USA. At vi så ikke havde prøvet den med karamel eller mandler, "tvang" os jo til at følge tilbuddet, som gik på 2 poser for 6 USD .. den fjerde pose blev den klassiske med peanuts (som ikke kom med på billedet). P.s. Badevægten (som vi ikke har med) siger vist det samme, som da vi rejste, haha! :-D

Udvalget af brød er ENORMT .. men desværre ikke stort nok til også at rumme rugbrød. Derudover er alt brød pakket ind to gange - spørger mig ikke hvorfor.

Jeg husker selv tydeligt de Livol vitamin-piller, som skulle tygges og som smagte kunstigt af jordbær. Her i USA kan man få vitamin-piller i form af vingummier...

Doseringen hedder 2 om dagen, og de skal bare tygges grundigt i forbindelse med et måltid. De både lugter, smager og føles som almindelige vingummier med frugtsmag, så derfor er låget selvfølgelig også børnesikret.

Lavine tilintetgjorde dagen

.. for nogen i hvert fald! Colorado Avalanche slog nemlig Detroit Red Wings, da søndagens ishockey-kamp udfoldede sig i Pepsi Center, Denver. Og den underholdende rejse vil vi nu tage jer med på!

Kampen mellem vores værts-stat og de rød/hvide Detroit Red Wings begyndte søndag eftermiddag kl. 13. Vi var inden da blevet afhentet af Richard (Runes kollega), som sammen med sin kæreste Amanda og Dominik (Runes kollega fra Danmark/Kroatien) heldigt nok lige havde plads til mig og Rune i bilen. Så tætpakket på bagsædet kørte vi de ca. 15 min. det tog os, at komme øst på mod Denver og Pepsi Center.

Den multifunktionelle arena er foruden at være hjemmebane for Denvers ishockey hold også stedet hvor Denver Nuggets (basketball) og Colorado Mammoth (lacrosse) holder til. Arenaen, som kan huse ca. 19.000 tilskuere, bruges dog også i forbindelse med koncerter og lignende arrangementer.

Køreturen til Pepsi Center.

Pepsi Center ligger godt placeret med bl.a. en togstation klods op af arenaen og Denver centrum på den anden side.

Dagens team! Fra venstre mod højre: Dominik, Rune, Amanda og Richard. Bag kameraet: Helle, som altid :-)

Der bliver ikke lagt skjult på, at Pepsi har betalt penge for at få deres navn og logo spredt godt og grundigt ud over hele området. Men vi kan jo også se eksempler på dette derhjemme: Parken, der blev til Telia Parken, og Roskilde Hallerne er blevet til Bauhaus Arena.

Arenaen er stor, pompøs og lugter langt væk af at være placeret i USA. Der hang nemlig en sødlig lugt af friturestegt-et-eller-andet i luften, og udbuddet af spisesteder med diverse typer junkfood ville ingen ende tage.

Colorado Avalanche vs. Detroit Red Wings

De to store typer sport hædres her i denne noget specielle udsmykning af arenaens hall. Øverst ses tre ishockey-spillere, og nederst ses tre basketballspillere vendt på hovedet.

Ved indgangen blev vi mødt af metaldetektorer og skilte, som understregede, at vagterne bl.a. havde ret til at se indholdet af ens taske. Med tanken om alle de forfærdelige hændelser, der har været i tidens løb ved store forsamlinger og arrangementer (og især i USA), så var det rart at vide, at sikkerheden var prioriteret her.

Panoramabillede taget fra vores pladser. Helt fejlfrit blev billedet dog ikke, da det skiftende lys i salen resulterede i lyssøjlerne, som ses til venstre for storskærmen i midten.

Som det ses på billedet af billetten sad vi ret højt oppe, men som I også kan se på billedet herover, så havde vi et rigtig godt udsyn over banen og arenaen. Inden kampen gik i gang fik vi også tanket op med lidt mad og drikke, så vi var klar til de tre gange 20 minutters kamp med 20 minutters pause mellem hver periode.

Stadionpølser blev det ikke til, men tværtimod amerikansk for alle pengene: friturestegt med friturestegt til - pomfritter og chicken nuggets. Sidstnævnte indeholdt mere friturestegt dej end kylling, haha, men ned røg det da!

Souvenir-koppen, som vi fik vores cola serveret i under kampen.

Ligesom til rodeoet i Denver Coliseum og 5K Super Bowl-løbet (men dog ikke til Skt. Patricks Dag-løbet) så blev kampen indledt med nationalsangen, hvor alle 18.032 fremmødte tilskuere og spillerne rejste sig og sang med. At høre SÅ mange synge med og ikke mindst at mærke, hvor meget det betyder for de fremmødte giver én gåsehud på armene. Man står virkelig tilbage med fornemmelsen af en stærk nationalfølelse og fællesskabsfølelse, som man sagtens kan tage del i selvom man ikke er amerikaner, for man er en del af noget større og mere betydningsfuldt!

Under nationalsangen blev hele banen oplyst i amerikanske farver, og alle rejste sig selvfølgelig op. I kan se en kort video af nationalsangen her.

Fællesskabsfølelsen var også i den grad til at mærke blandt publikum og de tusindvis af fremmødte fans - enten iført mørkeblå og bordeauxrød (Colorado Avalanche) eller i røde og hvide farver (Detroit Red Wings). Vi sad blandt begge fans, og Rune, Dominik og jeg holdt selv med Colorado Avalanche. Richard og Amanda er dog oprindeligt fra Detroit (Michigan) og var derfor selvskrevet til at holde med Red Wings, hvilket jo kun gjorde kampen endnu sjovere at se!

Der er ved første øjekast utrolig mange Red Wings fans (klædt i rødt og hvidt), men Avalanches farver forsvinder desværre nemt i mængden blandt de civilt klædte tilskuere. 

Inden kampen går i gang blev alle midler sat ind på at få publikum i den rette stemning. Og er der noget amerikanerne kan finde ud af (foruden at gøre alt større), så er det at skabe en stemning og et hype/ståhej, så man VIRKELIG er oppe at køre og glæder sig endnu mere til at se en fed kamp! Se bare denne video, som er optakten til selve kampen og ankomsten af spillerne på banen.

Forholdet mellem de to ishockey-hold er gennem tiden beskrevet af både pressen og fans, som værende det mest intense. Striden har stået på siden 1996, hvor en Avalanche-spiller fik smadret en Red Wings-spillers hoved ind i barrieren - det kostede sidstnævnte en tur på skadestuen, hvor der måtte en kirurgisk ansigtsoperation og en wire til at holde sammen på kæben til. Episoden her fik et indædt hadfyldt forhold til at vokse, og alle deres kampe siden da har været yderst mindeværdige. Siden 2002 er stridighederne mellem de to hold dog blevet mindsket, i modsætning til lysten til at vinde kampene. Red Wings har igennem årene været klart det bedste hold af de to, men med Avalanches 10 vundne kampe i træk (som dog blev brudt i januar), så var der i den grad lagt op til en spændende kamp.

Og så til selve kampen: Efter første runde stod det 2-0 til Colorado Avalanche. Red Wings havde stadig samlet 40 min. til at få vendt stillingen. Så det lysnede lidt for Detroit, da de i anden runde endelig fik scoret deres første mål - men ærgerligt for dem, så scorede Colorado Avalanche også. Red Wings fik dog ikke samme scoringshyldest som hjemmebaneholdet. Tredje og sidste runde var målløs for Red Wings vedkommende, så da Colorado Avalanche scorede deres 5. mål begyndte flere Red Wings-fans at udvandre. Der var ca. 5 min. tilbage af kampen, men med deres enlige mål ville de have meget travlt, hvis de ønskede at vinde kampen. Men som vi også fik afsløret i begyndelsen af dette blogindlæg, så tabte Detroit Red Wings: 5 - 1.

Til de ægte ishockey-fans, de nysgerrige eller blot til dem, der ønsker det mere visuelt, så kan I se et 8 minutter langt professionelt sammenklip af kampen via dette link. 6 min. og 40 sek. inde i videoen frem til 7 min. og 18 sek. kan I bl.a. se Avalanches geniale 4. mål. Derudover indeholder klippet også en masse fede redninger.

Trods det korte resume af kampen, så skal I ikke snydes for de billeder, som jeg fik taget undervejs. Vi synes i hvert fald selv, at de er med til at danne et godt helhedsindtryk af hvordan man ser sport i USA, og ikke mindst hvordan man bliver underholdt i pauserne. Se bare denne video af en speedskating konkurrence mellem to ungdomshold.

Amerikanerne er (til tider) intet mindre end geniale til at lave reklamer - og de er i den grad vant til det! På billedet her ses en drone-drevet luftballon, som i pauserne flyver over publikum og smider små sedler med rabatkuponer ud til de heldige. Supermarkedet, Kings Soopers, var i vores øjne nærige med en 10 USD rabatkupon (ca. 60 DKK). Hvorimod, 'Applewood Plumbing, Heating and Electric' udbød rabatkuponer af en værdi på 50 USD (ca. 300 DKK). Her kan I se en lille video af den flyvende reklame-seance.

Og igen, reklamer! Dette er en "diskret" reklame for Dunkin Donuts. Manden i det blå jakkesæt holder "tilfældigvis" hans kop, sådan så logoet vises. Hvad I ikke kan se på stilbilledet er, at han ydermere drikker af koppen virkelig unaturligt for hele tiden at fremhæve logoet, og samtidig gestikulerer/fægter med kun den arm, mens hans snakker. Til slut i interviewet tager kvinden så koppen ud af hånden på ham, for blot at understrege, at kaffe er vigtigt og godt (indforstået at kaffen fra Dunkin Donuts er god). Det var mildest talt tåkrummende, og aldrig noget man ville slippe af sted med i Danmark.

De såkaldte 'RAM Trucks Avalanche Ice Girls' "fejer" banen fri for den løse is op til flere gange i hver periode. Hvordan de pigebørn kan holde sig varme i SÅ lidt tøj, forstår jeg dog ikke. Vi sad selv med overtøjet på! Helt blondine-dumme er de trods alt ikke - I kan evt. læse lidt om deres baggrund her.

Billede fra optakten til 3. periode. Hvis man på forunderlig vis formåede at falde i søvn i pausen eller havde mistet stemningsfølelsen, så blev man da i hvert fald uden tvivl bragt direkte tilbage i den under denne intro. I kan se en video af introen her.

I forsøget på at få publikum endnu mere op at køre blev der sat en decibel-måler på storskærmen. Det resulterede (forventeligt nok) i at publikum gik endnu mere amok, og fik måleren op over de 100 decibel for en kort stund inden at kampen gik i gang igen efter spilstoppet.

Det ligner nok mest af alt et kram, men der blev nu gået til den på en lidt mere ukærlig vis, og dommerne måtte skille de to parter ad, så spillet kunne fortsætte.

En amerikansk klassiker til sportsbegivenheder: kiss cam! Seancen var i dette tilfælde sponsoreret af smykkevirksomheden 'Shane Co.' og fik hurtigt kærligheden til at blomstre på tilskuerrækkerne.

Dedikerede Avalanche-fans (iklædt hvad jeg formoder er et Yeti-kostume) måtte også finde kyssetøjet frem til kiss cam'et .. til stor morskab for alle i salen!

Kort før det sidste mål bliver scoret! På skærmen kan I bl.a. se stillingen runde for runde.

Der var mildest talt ydmygelse af modstanderne (Detroit Red Wings), da de kort før kampens slutning udvandrede - de kunne jo umuligt vinde kampen på det tidspunkt. De bemærkelsesværdige rød/hvide-klædte fans havde jo også svært ved at skjule sig i mængden. På videoen her kan I se hvordan kampens sidste minut udspillede sig.

Mange sidder dog nok stadig og tænker, at en så ulige kamp (5-1) var kedelig og uinteressant - men tværtimod! Dette var både min og Runes første ishockey kamp, og vi var fuldt ud underholdt fra start til slut. Stemningen var høj, fed og medrivende og vi ville med glæde se endnu en kamp, hvis tilbuddet skulle komme. Og nej, jeg kender stadig ikke til reglerne i ishockey, haha, men det var virkelig underholdende, og vi vil klart anbefale at se sådan en kamp!

P.s. Er du i tvivl om du fik klikket på alle linkene til videoerne? Bare rolig, du kan gå ind på video-siden og se eller gense alle de videoer, som jeg har lagt op fra hele vores ophold her i USA. Siden bliver løbende opdateret i forbindelse med nye blogindlæg :-)

P.p.s. Pukken er meget nemmere at se på banen, når man sidder som live-tilskuer i modsætning til hvis man ser det i fjernsynet ;-)