Søndagen (d. 29. juli) bød på en metrotur til
endestoppet: Bronx, hvor vi med egne øjne ville se hvordan den berygtede bydel
egentlig var. Da metroen forlod Manhattan og samtidig kom over jorden kunne vi
for alvor se hvordan de store skyskrabere med glasfacader var skiftet ud med
brune beboelsesbygninger i et utal af etager og i en stand, som de færreste
ville synes godt om. Kvarteret var helt klart mere fattigt, og lugten af tis på
gaderne fremkom også oftere. Men der var liv på gaderne, og de små unikke
butikker, købmænd og frugthandlere lå side om side med hinanden og tiltrak en
jævn strøm af kunder. Rune og jeg fik næsten sagt i munden på hinanden, at
Bronx var New Yorks svar på Nørrebro. For butikkerne, de blandede kulturer og
den større mængde af skrald i gadebilledet bragte tankerne hjemad mod de
områder, som vi fra gang til anden har gået i gennem, når vi har udforsket
København.
Om vi så den rigtige slum ved vi ikke, men vi valgte
bevist at besøge Bronx i dagslys og uden den helt store pengepung i lommen. Området
vi bor i er til gengæld mere rigt; bilerne er dyrere, lejlighederne
ekstravagante og antallet af barnepiger stort! Der er mange hippe mennesker
(mænd med veltrimmede overskæg og kvinder i moderigtigt tøj), og antallet af
motionister overgår antallet af mødre på barsel med barnevogn og baby. Vi synes
mest af alt, at Brooklyn (i hvert fald hvor vi bor lige nu) minder om
Frederiksberg. For ligesom den danske ’by i byen’, så vil folk fra Brooklyn
også gerne stå frem og stå ved hvor de bor – de er ikke New Yorkere, men
Brooklynites!
Mandagen (d. 30. juli) gjorde os klogere på New York og
historien bag den verdenskendte by. I modsætning til resten af vores roadtrip,
så følte vi, at vi manglede noget dybde blandt seværdighederne, så vi lagde et
smut forbi ’Museum of the City of New York’. Deres udstilling om byen begyndte
allerede tilbage i 1625, hvor området hed New Amsterdam og netop var besat af
hollænderne, som dog senere afgav byen til englænderne. ’New Amsterdam’ blev
til ’New York’ (opkaldt efter Kong George II’s fætter) og blev hurtigt et sted,
hvor europæerne søgte lykke, succes og starten på et nyt liv. Alle tænkelige
nationaliteter ankom i bølger gennem de næste mange årtier, hvilket krævede, at
der blev dannet en ordentlig infrastruktur og opbygning af byen. Planerne til
Central Park blev skabt i 1850’erne og metroen blev opført allerede i 1904.
Byen har været plaget af alt fra depressionen i 1930’erne og en stigende (og
senere dalende) kriminalitet til en eksplosion i antallet af indbyggere og ikke
mindst terrorangrebet i 2001. Men, som det også blev vist, har det hele været
med til at skabe byen og New Yorkerne. Vi
endte dog med at forlade museet tidligere end beregnet, da det simpelthen var
for koldt at opholde sig derinde. Dette fænomen har været gennemgående under
hele vores besøg i USA, hvor alt lige fra Runes arbejdsplads hos NREL til
museer og butikker har skruet alt for højt op for deres aircondition. Vi har
andre stedet medbragt fleecetrøjer for at opholde os indenfor, selvom
temperaturen udenfor var over 30 grader.
Med hovederne mættet af historie, blev maverne mættet af
streetfood og is i Central Park, og vi sluttede dagen tidligt – dog stadig med
19.265 skridt.
 |
Bronx. |
 |
Bronx er bl.a. kendt for at have jernbane til at køre over vejene - i samme stil som The High Line. |
 |
Udsigten fra vores bil om aftenen. |
 |
Morgenmad for to - græsk youghurt med frugt og müsli! |
 |
Morgenmaden fik vi på denne hippe cafe: Swallow Cafe. |
 |
Wall Street metrostation. |
 |
Jo, der var da flere mænd i jakkesæt og flere sikkerhedsfolk, men ellers intet anderledes ved Wall Street. |
 |
Museum of the City of New York. |
 |
Columbus Circle. |
Ingen kommentarer:
Send en kommentar