Memorial Day og BolderBOULDER

53.000 tilskuere på stadion under ceremonien. 49.714 løbere og gående i Boulders gader. 97 startgrupper/"bølger" ved start. 68 min. løb (for mit vedkommende). 10 kilometer lang rute. 1 dags fejring af Memorial Day.

Mandag d. 28. maj (Memorial Day) blev for vores vedkommende skudt i gang, da uret ringede kl. 5:30 - en halv time forsinket! Så vi fik morgenmad, kom i tøjet og ud af døren i al hast for at nå til Boulder, hvor det legendariske 10 kilometer BolderBOULDER blev afholdt, og hvor jeg skulle løbe kl. 07:44:40 (for at være helt præcis).

Klar til start! Den bedste måde at få ro i sindet aftenen forinden, så man kan falde i søvn, er at få lagt tingene frem til dagen efter. Det skal dog siges, at jeg ikke løb med alt dette. Men inde på stadion (hvor målstregen var) måtte man af sikkerhedsmæssige hensyn ikke have normale tasker med ind, men kun en gennemsigtig pose på 1 gallon (3,78 L). Så den medbragte Rune med min powerbank, solbriller, snacks osv. i. (Beklager den grynede kvalitet - iPad kameraet er ikke det bedste!)

Siden sommeren 1979 har løbet vokset sig stort, historisk og skelsættende. Det er således det største 10 km løb i USA og på verdensplads er det det 5. største gadeløb - så det måtte bare prøves! Derudover var BolderBOULDER-løbet det første som indførte 'bølge-starten' tilbage i 1983, så alle ikke begynder samtidig. Bølge-starten giver plads på ruten og ikke mindst en fair fordeling baseret på ens formodede tempo. I 1992 opfandt de ligeledes konceptet 'expo', som er en udstilling før og under løbet, hvor forskellige relevante forhandlere stiller op med de nyeste tendenser, produkter og gode tilbud. I 2004 blev BolderBOULDER det største 10 km løb i verden. 10 år senere var arrangementet igen banebrydende, da de som de første gjorde det muligt at flytte/overføre ens startnummer til året efter, hvis man af en eller anden grund skulle blive forhindret i at stille til start.

Løbet er kendt, som en oplevelse for sig, og rigtigt nok, for der blev både serveret bacon, cupcakes, skumfiduser, Doritos (chips) og candyfloss på den 10 km lange strækning. Inden jeg havde nået den første kilometerafmærkning havde jeg set de første fem små bands spille op til fest - har ikke tal på den samlede mængde af bands, men der var mange!

På de afspærrede villaveje havde mange af Boulders indbyggere sat havestolene frem, og nød løbet fra første parket. Mange stod klar til at give high-fives, opmuntrende tilråb eller sågar til at overbruse de varme løbere med en haveslange. To steder på ruten var der lavet et såkaldt "slip 'n slide", hvor man (hvis overskuddet var til det) kunne lade sig glide hen over den vand- og sæbeindsmurte glidebane og derefter fortsætte løbet. Foruden Rune (som jeg så to gange) på sidelinjen, var der også mavedansere, en Elvis-wannabe og folk i alle aldre, som heppede på de løbende.

Efter at Rune havde sat mig af, fulgte jeg folkemængden, som ikke var til at tage fejl af. Tusindvis af løbere stillede så småt op til start, mens fem flyvere fløj ind over Boulder i en vinge-formation. Gåsehuden begyndte så småt at brede sig på armene, og forventningerne om et legendarisk løb var høje!

Startnummer på maven for 5. gang i år!

Med 30-40 min. til start satsede jeg på, at kunne nå en tissepause. Køen var fem gange så lang, som på billedet her, men med 40-50 festivalstoiletter, så gik det hurtigere end jeg nogensinde har oplevet. Jeg er efterhånden vant til de såkaldte 'porta potties', som vi også bruger på byggepladsen, men var virkelig overrasket over hvor renlige og pæne de her var. Men en dag med overskyet vejr er selvfølgelig også bedre end et festivalstoilet, som har stået i 30-35 grader, haha! Dem på byggepladsen bliver dog tømt to gange om ugen, og jeg er efterhånden god til at holde vejret, hvis det kræves.

Ja man skulle næsten tro, at det var '4th of July'/'Independence Day', men Memorial Day må nok komme ind på en 3. eller 4. plads for amerikanerne og deres mest betydningsfulde helligdage (julen og 'Thanksgiving' fylder også meget). Veteraner og faldne har som bekendt en enorm betydning og ikke mindst plads .. ja nærmest i det daglige, for mange amerikanere. Mange var dog også "mere fjollet" klædt ud, såsom med de oppustelige dinosauer-kostumer på, iført aerobic tøj (med benvarmere og pandebånd) eller inde i en maskot!

97 startgrupper (kaldes "bølger") .. heldigvis i alfabetisk orden!

Video af startgrupperne kan I se her.

Sommerfugle i maven, men klar til start!

Jeg har desværre ingen billeder fra selve løbeturen, for jeg havde mildest talt travlt med at kæmpe mig rundt på distancen, hvor en konstant stigning indtil de 6 km og et for hurtigt tempo til at starte med var for hårdt for mig. Via dette link kan I se nogle af de officielle billeder fra løbsdagen, og her kan I se en opsummeringsvideo fra sidste års løb, som meget godt beskriver stemningen både på ruten og på stadion.

Undervejs på ruten så jeg flere løbere med skilte på ryggen, der f.eks. sagde 'Mit BolderBOULDER nr. 40' eller 'Mit 1. BolderBOULDER'. Ligeledes havde flere også skilte med ordene á la 'Til minde om min far/bror/søn', hvilket mindede én om hvorfor dagens reelle budskab/formål - at mindes og ære de faldne.

Ruten var også med til at lokke mig til at løbe BolderBOULDER, for det er sjældent, at en 10 km rute udfolder sig på denne måde. Ofte skal man bare løbe den samme 5 km rute to gange, hvilket jo er kedeligt. Minimum højden på ruten var 1620 meter og maksimum højden var 1678 meter, hvilket godt kunne mærkes. Link til den fulde Endomondo-oversigt.

I en hal, som lå i forbindelse med stadion, blev der udleveret madposer og drikke, til de deltagende.

Posen indeholdt en lille pose saltede chips, en lille pose pretzels/saltkringler, et stykke chokolade, en lille pose med tørret kød, en frugt-/proteinbar, en lille vareprøve på noget solcreme og en god håndfuld kuponer/rabatkoder. Derudover fik man en flaske kold vand, valget med en pepsi eller øl (sidstnævnte kun hvis man er over 21 år) og så en drikke-yoghurt. Sidstnævnte fik jeg dog to af, og det var liiige hvad jeg trængte til, da jeg efter at have kæmpet med svimmelhed og en høj puls, der bare ikke ville gå ned. 

Da jeg endelig fik kæmpet mig op på selve stadionsiden kunne jeg nyde muligheden for at sidde ned og se på alle de andre, som løb ind på stadion. I kan opleve lidt af stadionstemningen her.

Panorama-billede fra min plads på stadion, mens jeg ventede på at Rune skulle komme.

Jublen fra publikum var stor, da disse brandmænd (selvfølgelig) med det amerikanske flag løb ind på stadion.

Da de sidste gående kom ind engang ved 11:45-tiden, gik der ikke mange sekunder før den såkaldte 'International Pro Team Challenge' blev afsluttet af de professionelle kvinder og mænd, som kom spurtende ind på stadion - timiningen med de sidste gående og de hurtige professionelle var imponerende. I kan se en video af de professionelle kvinder og mænd via linkene. Klokken 12 begyndte selve "fejringen" af Memorial Day: fejringen af veteranerne og ikke mindst de faldne. Nationalsangen var selvfølgelig også inkluderet i denne ceremoni, dog ikke i den bedste udgave, da trompetisten mildest talt har set bedre dage. Men I kan jo selv opleve den via dette link - se hele videoen og blev overrasket af en jetjager til sidst i klippet!

Derudover blev der affyret en skudsalve for at ære de faldne, inden diverse faldskærmsudspringere dalede ned over stadion med de forskellige militærdivisioners flag flagrende efter sig. Og sidst men ikke mindst, dalede det amerikanske flag ned efter den sidste faldskærmsudspringer. Hele forestillingen varede ca. 45 min., hvorefter vi forlod stadion og (publikumsmængden taget i betragtning) hurtigt var ude af stadion og ikke mindst hjemme igen.

Faldskærmsudspringer over Folsom Field stadion.

Faldskærmsudspringer over stadion.

Inden løbet havde jeg aftalt at mødes med dem fra gågruppen om onsdagen ved sektion 208 på stadion. Betty og Harold Payte (det ældre ægtepar, som står for gåturene om onsdagen) har deltaget i BolderBOULDER i mange år, og var også denne gang (trods en alder på hhv. 86 og 88) med på gangholdet. Der er dog ikke mange jævnaldrende, som er SÅ friske, så Betty blev nr. 2 ud af 2 i hendes aldersgruppe (86 år), og Harold blev nr. 2 ud af 3 (88 år). Min placering (ud af alle 26 årige) blev 215 ud af 590, 6.573 ud af 22.953 andre kvinder og ikke mindst 16.891 ud af ALLE løbere og gående (49.714). Harold var først inde med en imponerende gå-tid på 1 time, 43 minutter og 48 sekunder, og vi fik således sammen vinket Betty i mål fra vores plads på tribunen - hun sluttede i tiden 2 timer, 3 minutter og 34 sekunder, og kunne dagen efter fejre sin 87 år fødselsdag. Imponerende!

P.s. Missede du et link til en af videoerne? Bare rolig, de ligger samlet her på bloggen.

Tak fordi I læser med! 

Festival og fødselsdag

26 år! Så ramte vi igen "den samme alder". Rune blev lørdag morgen vækket med fødselsdagssang og vafler, som vanen tro var godt dækket med nutella og bær (jordbær, hindbær og blåbær). Vi har i de sidste mange uger kørt diverse mexicanske og amerikanske bær ind, som gjaldt det livet - de smager himmelsk og kan fås til rimelige priser.

Fødselsdagsmorgenmaden

Efter morgenmaden og den nødvendige påsmørelse af solcreme (UV-indexet rammer 10-12 stykker midt på dagen) var vi klar til favne dagens oplevelser og vejr, som bød på 35 grader.

Denne weekend kaldes Memorial Day Weekend, fordi amerikanerne fejrer Memorial Day den sidste mandag i maj. Butikkerne har længe bugnet med røde, hvide og blå produkter, og weekenden og selve dagen er kendt som den helt store grill-tid, hvor der hygges med venner og familie, selvom det reelt set er en dag hvor de faldne i krigene mindes. Memorial Day Weekend markerer også den uofficielle start på skolernes sommerferie, og tusindvis af unge og studerende har derfor i de forgangne uger haft deres dimissionsfester, hvor de til selve ceremonien har deres velkendte firkantede hat og kåbe på. Man ser dem dog ikke i gadebilledet på samme måde, som de danske nyudklækkede studenter med deres huer på.

Vores Memorial Day Weekend kulminerer dog først for alvor mandag (d. 28.), hvor Helle skal løbe BolderBoulder 10K om morgenen. Derefter bliver vi i Boulder og fejrer dagen sammen med de mange tusinde andre fremmødte løbere, gående og tilskuere.

Lørdagen blev dog også brugt i Boulder, hvor vi fik oplevet Boulders Farmer Market og den årlige Boulder Creek Festival. Siden 1987 har markedet fundet sted midt i Boulder på alle onsdage og lørdage, og tæller nu op imod 150 forskellige stader, hvor alt tænkeligt frugt, grønt og hjemmeproduceret (honning, syltetøj og lign.) kan købes. I anledning af Memorial Day var der så ydermere disket op med et mini-forlystelsesland og et utal af boder, som solgte alt tænkeligt - spiseligt, hjemmelavet, håndlavet, grimt og så videre, haha!

Mini-forlystelsesparken var for de små børn, som I også kan se på billedet. Men fint og farverigt var det for alle.

På scenen blev der optrådt med både irsk folkedans og moderne hip hop.

Det tog mildest talt en krig, at finde en parkeringsplads, for vi sad hurtigt virkelig fast i trafikken, da vi kørte ind i Boulder. 

Da klokken rammede middagstid var vaflerne sluppet op, og sulten meldte sig .. 

... så vi bestilte en enkelt omgang kyllinge-nuddel boks, som også indeholdt broccoli, champignoner og bønner. Portionen var stor nok til at mætte os begge, men de høje varmegrader gjorde også sulten overkommelig.

13 USD (82 DKK) for de lange rugbrød til venstre i billedet! Så er de vist også betalt .. men ikke af os, for det var simpelthen for dyrt, syntes vi.

Mennesker så langt øjet rækker.

Struttende, tykke og friske grønne asparges (ca. 40 DKK for 500 g).

.. ja, hvis bare man havde en have!

Helle til Farmers Market.

Skøre, sjove og skæve skilte lavet ud af amerikanske nummerplader.

Håndlavede borde, som fra bund til top byder på både fodstøtte, drinkskøler og parasol-holder. Prisen var vist lige så "smart" som bordet.

Ca. 1/3 af festivalen bød på diverse spise- og drikkesteder.

Dagens væskeindtag blev bl.a. den klassiske amerikanske lemonade, som simpelt nok består af sukker, vand, sukker. isterninger, sukker, citroner og sukker ;-) Men det var lækkert og forfriskende i de 30-35 grader og den bagende sol, som vi havde.

Alkohol-reglerne i USA (og egentlig også i Australien) er stramme og på sin vis uforståelige, når man (som dansker) er vant til andet. 

Som dansker, der er vant til at kunne købe og ikke mindst drikke alkohol uden problemer i det offentlige rum, så er der mange ting, som man skal vænne sig til her i USA. Først og fremmest kan alkohol ikke købes i supermarkeder, men kun i 'liquor stores' (DK: alkohol butikker). På restauranter, i barer, på cafeer osv. skal man vise ID, hvis man bestiller vin, drinks, øl osv. Jeg måtte derfor også hive mit danske kørekort frem, da jeg ville smage vin og cider (cider?!) på festivalen. Selvom det danske kørekort er betegnet som internationalt ID, så står al teksten på dansk - hvor dumt er det lige? Selv vores blå sygesikringskort står på dansk! Men hvornår bruger man det? - ja, da aldrig i Danmark.

Begge steder, hvor jeg ville smage på henholdsvis vinen og cideren, blev mit kørekort vendt og drejet, mens man bliver mistroisk skulet på. Nogle vil nok mene, at man burde være smigret over at de vil tro, at man er under 21 (og ikke 26). Men når det sker hver eneste gang, så er det frustrerende - især når smagsprøverne på både vinen og cideren var en bundsjat, der hurtigt ville fordampe i solen.

Skiltet ovenover udpensler ydermere, at området for indtagelse af alkohol er begrænset. Man må altså ikke drikke alkohol på gaden eller andre offentlige områder. En anden cider-smagsprøvende gæst blev derfor også bedt om at træde tættere på udskænkningen, efter at vedkommende havde taget to skridt bagud for ikke at fylde/stå i vejen ved udskænkningen. Rune og jeg kan ikke andet end at ryste på hovedet af sådanne regelryttere og de regler generelt.

Boulder minder på mange måder om Golden, og har ligesom Golden en flod (ENG: creek), der løber gennem byen.

Vi trak lidt på smilebåndet, da vi så LEGO-teltet og ligeledes blev spurgt om vi ville have taget et billede af os begge ved siden af en ca. 180 cm høj LEGO-mand bygget i legoklodser.

Til september, hvor vi desværre har forladt Colorado længe forinden, afholdes et Duck Race. Ande-ræset foregår på floden, hvor hundredvis af små, gule badeænder slippes løs. Tilskuerne har inden da købt et lod, og der er derfor stor interesse i hvilken/hvilke and/ænder, der kommer først.

Et perfekt billede af flodens mange egenskaber: der bliver padlet og badet i floden og solet på flodens bredder.

Mange af boderne bød også på dybere budskaber, såsom at støtte LGBT-rettigheder eller adoptere hunde fra herberg .. Vi var nær sprunget i med begge ben, da vi så de søde små hundevalpe!

En af boderne handlede om fuglelivet, og om hvordan man kunne beskytte og vedligeholde det. 

Mens vi travede sålerne tynde på markedspladsen var vi i online kontakt med en af Runes kollegaer, Shane (ham vi besøgte til vores påske-sammenskudsgilde), som for nyligt er stoppet hos NREL fordi hans ansættelsesperiode var slut. Så da vi blev enige om, at NU havde vi set alt (efter adskillige gange, at have opdaget, at markedet var ENDNU større end vi troede), så aftalte vi at mødes med Shane, som holdt en sen frokost med sin mor i græsset. Vi fik os en snak om løst og fast, og blev ikke mindst klogere på de sidste detaljer vedr. BolderBoulder-løbet, som bl.a. Shanes mor har løbet mange gange.

Ved 16-tiden satte vi kursen syd på mod vores lejlighed, men havde på turen hjem (foruden lidt trafik) fornøjelsen af denne biker (se billedet). Kan ikke sige så meget andet, end at vi var flade af grin! - Rune bag rattet, og mig som fotograf på passagersædet.

Ja... vi ved da hvor mønten skal puttes i, hvis han går i stå!

Hjemme igen blev resten af dagen ikke til meget andet end afslapning og en lækker is fra fryseren. Appetitten var ikke stor i den varme, som fortsatte helt til søndagen, så det blev ikke til den helt store fødselsdagsmiddag, som der ellers var købt ind til. Men det fik vi rådet bod på om søndagen, hvor menuen blev T-bone steak, rib-eye, hjemmelavet beranaise, pomfritter og rosé vin.

T-bone steak (øverst) og rib-eye (nederst) var indkøbt i anledning af kokkens fødselsdag.

I lækre 25 grader blev middagen indtaget på balkonen ved 19-tiden. Vi måtte trække hen til den ene side for ikke at sidde i solen, som varmer voldsomt fra morgen til aften.. og også for at undgå at sidde mellem rækkerne af det velduftende vasketøj.

Bøf, bearnaise, fritter og rosé!

T-bone steaken skæres ud og fordeles.

P.s. Musen er også indfanget! - og død!

Der kommer to billeder længere nede til de interesserede. Til dem, der ikke er, så kommer der endnu en advarsel efter teksten og inden billederne ;-)

Efter knap 1½ uge, hvor vi ikke havde set den, var vi så småt begyndt at tro, at den var sluppet ud af min pap-indhegning til køkkenet. Men onsdag morgen (d. 23.) vågnede jeg for alvor, da jeg gik ud i køkkenet og fik tændt lyset! GISP! Musen var gået i en af de fælder, som vi selv havde sat op mandagen ugen forinden. Og i bedste tegneserie-stil lå den med alle fire ben i vejret. Vi får dog stadig 'pest control' (DK: skadedyrsbekæmperne) ud igen engang i juni for at tjekke efter. De fandt dog eftersigende ingenting, da de var her sidst, så jeg ved ikke hvor megen hjælp de kan komme med til fremtiden. Men vores kæmpemæssige amerikaner-køleskab ville også kunne klemme livet af en voksen mand, hvis det væltede. Så jeg tvivler på, at de har været "så" grundige. Vi tænker, at det nok er meget godt, at vi flytter herfra om ca. 1½ måned.

Har man ikke lyst til at se musen i fælden, så skal man ikke rulle længere ned - der er dog intet blod på billederne, men selvfølgelig en pæn død mus. Men nu er I advaret, så vi i bedste amerikanske stil kan undgå alle retssager om stødende billeder, musens rettigheder osv., haha! ;-)

Musefælden var af den gamle klassiske slags og var placeret med den korte ende langs væggen. At dømme ud fra musen og fældens placering, så er vi rimelig sikre på, at den er død på stedet og ikke har lidt, for fælden er trods alt hoppet en del væk. Og Rune kan bevidne at fælden slår hårdt! Under opsætningen af den fik han en finger i klemme, og formåede i den efterfølgende uge at få hhv. storetåen og dernæst midtertæerne i fælden, da han stod og lavede mad .. til morskab for mig, haha!

Rune skal krediteres for både opsætningen af fælderne, og ikke mindst fjernelsen af musen. Jeg var ikke meget værd til hverken det ene eller det andet .. end ikke at tage skraldeposen med den døde mus og fælde for at smide det i containeren. Men min pap-barrikade til køkkenet holdt den da dér. Guderne må vide hvor den så var fra mandagen (hvor jeg så den første gang) til onsdagen ugen efter, hvor den lå i fælden om morgenen. ADR, siger vi bare!