Memorial Day og BolderBOULDER

53.000 tilskuere på stadion under ceremonien. 49.714 løbere og gående i Boulders gader. 97 startgrupper/"bølger" ved start. 68 min. løb (for mit vedkommende). 10 kilometer lang rute. 1 dags fejring af Memorial Day.

Mandag d. 28. maj (Memorial Day) blev for vores vedkommende skudt i gang, da uret ringede kl. 5:30 - en halv time forsinket! Så vi fik morgenmad, kom i tøjet og ud af døren i al hast for at nå til Boulder, hvor det legendariske 10 kilometer BolderBOULDER blev afholdt, og hvor jeg skulle løbe kl. 07:44:40 (for at være helt præcis).

Klar til start! Den bedste måde at få ro i sindet aftenen forinden, så man kan falde i søvn, er at få lagt tingene frem til dagen efter. Det skal dog siges, at jeg ikke løb med alt dette. Men inde på stadion (hvor målstregen var) måtte man af sikkerhedsmæssige hensyn ikke have normale tasker med ind, men kun en gennemsigtig pose på 1 gallon (3,78 L). Så den medbragte Rune med min powerbank, solbriller, snacks osv. i. (Beklager den grynede kvalitet - iPad kameraet er ikke det bedste!)

Siden sommeren 1979 har løbet vokset sig stort, historisk og skelsættende. Det er således det største 10 km løb i USA og på verdensplads er det det 5. største gadeløb - så det måtte bare prøves! Derudover var BolderBOULDER-løbet det første som indførte 'bølge-starten' tilbage i 1983, så alle ikke begynder samtidig. Bølge-starten giver plads på ruten og ikke mindst en fair fordeling baseret på ens formodede tempo. I 1992 opfandt de ligeledes konceptet 'expo', som er en udstilling før og under løbet, hvor forskellige relevante forhandlere stiller op med de nyeste tendenser, produkter og gode tilbud. I 2004 blev BolderBOULDER det største 10 km løb i verden. 10 år senere var arrangementet igen banebrydende, da de som de første gjorde det muligt at flytte/overføre ens startnummer til året efter, hvis man af en eller anden grund skulle blive forhindret i at stille til start.

Løbet er kendt, som en oplevelse for sig, og rigtigt nok, for der blev både serveret bacon, cupcakes, skumfiduser, Doritos (chips) og candyfloss på den 10 km lange strækning. Inden jeg havde nået den første kilometerafmærkning havde jeg set de første fem små bands spille op til fest - har ikke tal på den samlede mængde af bands, men der var mange!

På de afspærrede villaveje havde mange af Boulders indbyggere sat havestolene frem, og nød løbet fra første parket. Mange stod klar til at give high-fives, opmuntrende tilråb eller sågar til at overbruse de varme løbere med en haveslange. To steder på ruten var der lavet et såkaldt "slip 'n slide", hvor man (hvis overskuddet var til det) kunne lade sig glide hen over den vand- og sæbeindsmurte glidebane og derefter fortsætte løbet. Foruden Rune (som jeg så to gange) på sidelinjen, var der også mavedansere, en Elvis-wannabe og folk i alle aldre, som heppede på de løbende.

Efter at Rune havde sat mig af, fulgte jeg folkemængden, som ikke var til at tage fejl af. Tusindvis af løbere stillede så småt op til start, mens fem flyvere fløj ind over Boulder i en vinge-formation. Gåsehuden begyndte så småt at brede sig på armene, og forventningerne om et legendarisk løb var høje!

Startnummer på maven for 5. gang i år!

Med 30-40 min. til start satsede jeg på, at kunne nå en tissepause. Køen var fem gange så lang, som på billedet her, men med 40-50 festivalstoiletter, så gik det hurtigere end jeg nogensinde har oplevet. Jeg er efterhånden vant til de såkaldte 'porta potties', som vi også bruger på byggepladsen, men var virkelig overrasket over hvor renlige og pæne de her var. Men en dag med overskyet vejr er selvfølgelig også bedre end et festivalstoilet, som har stået i 30-35 grader, haha! Dem på byggepladsen bliver dog tømt to gange om ugen, og jeg er efterhånden god til at holde vejret, hvis det kræves.

Ja man skulle næsten tro, at det var '4th of July'/'Independence Day', men Memorial Day må nok komme ind på en 3. eller 4. plads for amerikanerne og deres mest betydningsfulde helligdage (julen og 'Thanksgiving' fylder også meget). Veteraner og faldne har som bekendt en enorm betydning og ikke mindst plads .. ja nærmest i det daglige, for mange amerikanere. Mange var dog også "mere fjollet" klædt ud, såsom med de oppustelige dinosauer-kostumer på, iført aerobic tøj (med benvarmere og pandebånd) eller inde i en maskot!

97 startgrupper (kaldes "bølger") .. heldigvis i alfabetisk orden!

Video af startgrupperne kan I se her.

Sommerfugle i maven, men klar til start!

Jeg har desværre ingen billeder fra selve løbeturen, for jeg havde mildest talt travlt med at kæmpe mig rundt på distancen, hvor en konstant stigning indtil de 6 km og et for hurtigt tempo til at starte med var for hårdt for mig. Via dette link kan I se nogle af de officielle billeder fra løbsdagen, og her kan I se en opsummeringsvideo fra sidste års løb, som meget godt beskriver stemningen både på ruten og på stadion.

Undervejs på ruten så jeg flere løbere med skilte på ryggen, der f.eks. sagde 'Mit BolderBOULDER nr. 40' eller 'Mit 1. BolderBOULDER'. Ligeledes havde flere også skilte med ordene á la 'Til minde om min far/bror/søn', hvilket mindede én om hvorfor dagens reelle budskab/formål - at mindes og ære de faldne.

Ruten var også med til at lokke mig til at løbe BolderBOULDER, for det er sjældent, at en 10 km rute udfolder sig på denne måde. Ofte skal man bare løbe den samme 5 km rute to gange, hvilket jo er kedeligt. Minimum højden på ruten var 1620 meter og maksimum højden var 1678 meter, hvilket godt kunne mærkes. Link til den fulde Endomondo-oversigt.

I en hal, som lå i forbindelse med stadion, blev der udleveret madposer og drikke, til de deltagende.

Posen indeholdt en lille pose saltede chips, en lille pose pretzels/saltkringler, et stykke chokolade, en lille pose med tørret kød, en frugt-/proteinbar, en lille vareprøve på noget solcreme og en god håndfuld kuponer/rabatkoder. Derudover fik man en flaske kold vand, valget med en pepsi eller øl (sidstnævnte kun hvis man er over 21 år) og så en drikke-yoghurt. Sidstnævnte fik jeg dog to af, og det var liiige hvad jeg trængte til, da jeg efter at have kæmpet med svimmelhed og en høj puls, der bare ikke ville gå ned. 

Da jeg endelig fik kæmpet mig op på selve stadionsiden kunne jeg nyde muligheden for at sidde ned og se på alle de andre, som løb ind på stadion. I kan opleve lidt af stadionstemningen her.

Panorama-billede fra min plads på stadion, mens jeg ventede på at Rune skulle komme.

Jublen fra publikum var stor, da disse brandmænd (selvfølgelig) med det amerikanske flag løb ind på stadion.

Da de sidste gående kom ind engang ved 11:45-tiden, gik der ikke mange sekunder før den såkaldte 'International Pro Team Challenge' blev afsluttet af de professionelle kvinder og mænd, som kom spurtende ind på stadion - timiningen med de sidste gående og de hurtige professionelle var imponerende. I kan se en video af de professionelle kvinder og mænd via linkene. Klokken 12 begyndte selve "fejringen" af Memorial Day: fejringen af veteranerne og ikke mindst de faldne. Nationalsangen var selvfølgelig også inkluderet i denne ceremoni, dog ikke i den bedste udgave, da trompetisten mildest talt har set bedre dage. Men I kan jo selv opleve den via dette link - se hele videoen og blev overrasket af en jetjager til sidst i klippet!

Derudover blev der affyret en skudsalve for at ære de faldne, inden diverse faldskærmsudspringere dalede ned over stadion med de forskellige militærdivisioners flag flagrende efter sig. Og sidst men ikke mindst, dalede det amerikanske flag ned efter den sidste faldskærmsudspringer. Hele forestillingen varede ca. 45 min., hvorefter vi forlod stadion og (publikumsmængden taget i betragtning) hurtigt var ude af stadion og ikke mindst hjemme igen.

Faldskærmsudspringer over Folsom Field stadion.

Faldskærmsudspringer over stadion.

Inden løbet havde jeg aftalt at mødes med dem fra gågruppen om onsdagen ved sektion 208 på stadion. Betty og Harold Payte (det ældre ægtepar, som står for gåturene om onsdagen) har deltaget i BolderBOULDER i mange år, og var også denne gang (trods en alder på hhv. 86 og 88) med på gangholdet. Der er dog ikke mange jævnaldrende, som er SÅ friske, så Betty blev nr. 2 ud af 2 i hendes aldersgruppe (86 år), og Harold blev nr. 2 ud af 3 (88 år). Min placering (ud af alle 26 årige) blev 215 ud af 590, 6.573 ud af 22.953 andre kvinder og ikke mindst 16.891 ud af ALLE løbere og gående (49.714). Harold var først inde med en imponerende gå-tid på 1 time, 43 minutter og 48 sekunder, og vi fik således sammen vinket Betty i mål fra vores plads på tribunen - hun sluttede i tiden 2 timer, 3 minutter og 34 sekunder, og kunne dagen efter fejre sin 87 år fødselsdag. Imponerende!

P.s. Missede du et link til en af videoerne? Bare rolig, de ligger samlet her på bloggen.

Tak fordi I læser med!