En udsøgt plan B

Søndag var en frokost i det fri med grillpølser og hele pivtøjet planlagt med Runes kollegaer, Ignacio og Richard. Men en ellers sjældent set grå og solskins-tom dag hang tungt over Golden og omegn hvor tåge, støvregn og sølle 10 grader gav en nærmest efterårslignende dag. Planerne blev lagt om, og turen gik i stedet mod Downtown Denver og en ny kulinarisk madoplevelse: Maggiano's Little Italy.

Anbefalingen kom endnu engang fra Ignacio, vores madglade spanske ven, som med 3-4 besøg på restauranten var overbevist om, at vi også ville elske stedet. Restauranten åbnede første gang tilbage i 1991 i Chicago, Illinois, men har nu 52 restauranter i 24 forskellige stater rundt omkring i USA - og forståeligt nok, konceptet er gennemført!

Alt lige fra atmosfæren, musikken og indretningen til menukortet, drikkevarerne og tjenerne oste af en amerikansk-italiensk reference og stemning. Vi trådte derfor ikke mange skridt ind i restaurantens velkomst-/barlignende område før forventninger om en dejlig aften i lækkert selskab var skruet helt i top!

Restaurantens bar lå i forbindelse med området hvor vi ventede på at få anvist vores bord.

Restauranten var så godt som fyldt, da vi ankom, og Mors Dag var da også skyld i at vores bordbestilling blev så sen (kl. 20:30).

Middagsselskabet blev tilført Richards kæreste, Amanda, og endnu én fra NREL, nemlig Puerto Ricanske José. Vi brugte ikke mange minutter på menukortet, før Ignacio havde en solid anbefaling af hvordan vi ville få mest muligt ud af oplevelsen. Vi besluttede os derfor for at dele nogle retter i mellem os (Rune, Ignacio og jeg), så vi kunne smage forskellige ting.

Forretten blev den såkaldte 'Bruschetta Bar Tour', hvor man kan vælge seks små stykker bruschetta fra et udvalg af fem forskellige slags.

(Noget af) menuen. Hele menuen kan ses via dette link, men varierer vist en smule fra sted til sted. F.eks. er det så godt som alment kendt, at man ikke bestiller nogen former for fisk eller skaldyr hvis prisen er for lav. Vi er jo trods alt placeret så langt fra havet som man næsten kan, når man er bosiddende i USA, og 'frisk fisk' er derfor ikke altid lige friskt. 

De seks SUPER lækre små bruschetta-hapsere! Tallerkenen til højre i billedet er en blanding af olie, eddike og parmasan-ost, som vi brugte til at dyppe brødet, som blev serveret inden forretten, i. 

Hovedretten bestod af to retter, som begge var fra pastaens verden (det var jo trods alt en italiensk-amerikansk restaurant). Den ene ret ('Mushroom Ravioli al Forno') bestod af svampefyldte pastaer godt svøbt i en cremet flødelignende sauce, og den anden ret ('Mom's Lasagna') var en lækker kød- og smagfuld lasagne. Til hver pastaret fik man mulighed for at vælge en valgfri pastaret, som man ville få 'to-go': pakket ind i alubakke og klar til at blive bragt hjem efter restaurantbesøget. Man fik altså rettere sagt to retter for en rets pris, hvilket i vores tilfælde var 2x 17 USD (2x 106 DKK)! Ekstraretterne ('Mushroom Ravioli al Forno' og 'Braised Beef Pappardelle') fik Rune og jeg med hjem og spiste mandag aften. Jeg nåede dog ikke, at få et billede af to-go boksene, men kan meddele, at der var rigeligt mad til to, og at det smagte FREMRAGENDE! Portionsstørrelserne på to-go retterne var de samme som dem man fik serveret i restauranten.

De svampefyldte pastaer ses i bunden af billedet, og lasagnen derover. Sidstnævntes størrelse ser sølle ud, men de cremede konsistenser var mættende og planen om en dessert skulle opretholdes.

José og Richard fik øl, Amanda en Pomegranate Martini, jeg et lækkert glas hvidvin (Riesling, Chatheu Ste. Michelle fra Columbia Valley) og Rune og Ignacio nøjedes med vand. Men til desserten skulle der ikke nøjes! Richard og Amanda gik all-in på den amerikanske stil, hvortil doggy bags blev bestilt samtidig med desserten, som blev en tiramisu. Konceptet med at spise op for at kunne få dessert holder ikke her i landet, hvor brugen af doggy bags er så normal og på ingen måder skamfuld eller set ned på.

Crème Brûléen! Hurtighed er et must, når man skal nå at få billeder af maden .. især når det gælder desserten, hvor mundvandet løber om kap med min sløve telefon.

Rune, Ignacio og jeg valgte at dele en Crème Brûlée. Portion passede perfekt, og vi var glade, mætte og klar til at køre hjem og i seng ved en 22-tiden. Inklusiv skatter (som meget sjældent er en del af den oplyste pris her i landet) og drikkepenge betalte Rune og jeg 65 USD (405 DKK) for tre retter, to to-go retter og et enkelt glas vin!

Så hvad der skulle have været en udendørs picnic med fuglefløjt for oven og græs under tæerne blev skiftet ud med svage jazz-toner, italiensk stemning, lækker mad og tykke stofduge. Den aflyste picnic var hurtigt glemt, og i stedet sidder vi nu tilbage med minderne om en virkelig dejlig aften og ikke mindst en restaurant, som får vores varmeste anbefaling og ønsket om et 'på gensyn'!

:: Maggiano's Little Italy ::

P.s. Til de interesserede, engelskkyndige og nok også matematisk stærke læseheste, så får I her linket til den artikel, som Rune i sidste uge fik godkendt og publiceret: Characterizing the Energy Flexibility of Buildings and Districts. Ja, figur 4 ser lidt mærkelig ud, men det bliver forhåbentligt rettet snarrest muligt.