Mount Zion og den mystiske sti

Efter en lang mandag som gidsel i eget hus (takket være musen i køkkenet), så skulle tirsdagen have et andet tempo og noget mere at byde. Jeg kørte derfor af sted mod Golden centrum, hvor dagens første måltid blev en morgenmadsburrito (med røræg, bacon og kartofler) og en kop cappucino hos stamstedet, Windy Saddle Cafe, som ligger midt på Goldens hovedgade.

Stamstedet, Windy Saddle Cafe, ligger på Washington Avenue, som er Goldens hovedgade

Med maven godt fyldt kunne dagens eventyr begynde! Jeg havde ingen fastlagt plan, men blot ønsket om enten at udforske "stien til venstre", dér hvor Rune og jeg så slangen for noget tid siden (vi valgte stien til højre dengang), eller at bestige bjerget (Mount Zion) hvor Goldens velkendte 'M' for 'School of Mines' pryder toppen.

M'et på Mount Zion (bjerget) blev skabt i 1908, og alle nye studerende på 'School of Mines' har siden da lagt en hvid sten (hvilket M'et består af) ved deres studiestart, hvortil traditionen går på, at de henter stenen igen, når de dimitterer. Siden 1932 har M'et været belyst om natten, og vi kan faktisk se det fra vores lejlighed, når der ikke er blade på træerne. På en tåget dag minder det mest af alt om Batmans logo på himlen, fordi man ikke kan se bjerget.

Ringen til venstre er Mount Zion. Ringen øverst er South Table Mountain, som jeg besteg for nyligt. Den lille ringe i højre hjørne er vores lejlighed. Mount Zion ligger ca. 12,2 km fra hvor vi bor, men jeg valgte at parkere ved Goldens Visitor Center for så at vandre derfra.

Den totale rute.

Min ubeslutsomhed fik mig i retning af Clear Creek Canyon for at nyde flodens brusen, nu hvor alt smeltevandet fra bjergene for alvor har givet energi i vandet - i vinters var den næsten helt frosset til. For enden af Clear Creek Canyon ligger 'stien med slangen' og efter denne har man to valgmuligheder: højre eller venstre. Sidste gang blev det højre, som endte forholdsvist blindt, så med håbet om, at stien til venstre ville byde på lidt mere, så gik turen den vej.

Clear Creek

Mange steder langs floden har man mulighed for at komme helt tæt på vandet ligesom det ses på billedet her og i videoen her.

M'et (dagens mål) ses oppe i venstre hjørne.

Liv på floden.

Hvis man skulle være i tvivl om, at det er forår.

Stien langs floden.

Broen, som fører over på den anden side af floden.

Jeg nåede ikke langt før selv samme størrelse mus, som den i køkkenet, piskede hen over stien lige for næsen af mig. Og med tankerne og opmærksomheden på eventuelle klapperslanger, så hoppede jeg et godt stykke i ren forskrækkelse (ja, Rune siger også, at jeg er et værre nervevrag efterhånden). Men jeg fortsatte, og gik og gik og gik med øjne og øre åbne for alle lyde i buskene. Klapperslanger advarer jo én, hvis de føler sig truet, så et vågent øje er ofte nok til at undgå et angreb.

Vilde blomster.

Stien hvor vi sidste gang fandt slangen. Denne gang lå kun hovedet tilbage.

Til venstre ses North Table Moutain, og til højre South Table Mountain. Jeg mangler stadig, at bestige førstnævnte, men det bliver i en weekend, hvor der er flere mennesker på stierne. Stedet er nemlig kendt for at have klapperslanger, så jeg vil helst undgå at være alene i tilfælde af, at jeg skulle blive angrebet. Telefonsignalet (hos T-mobile) svinger nemlig en del.

Stien var noget broget fra tid til anden, men på ingen måde besværlig. 

En flittig edderkop .. eller to?

Fandt denne gamle dæmningslignende opbygning på min vej, men havde på dette tidspunkt ingen anelse om hvor stien ville ende henne. Håbede bare på, at den ikke endte blindt så jeg skulle gå den samme vej tilbage igen. 

Endelig kunne jeg se M'et, og tænkte derfor, at jeg snart måtte være oppe ved det.

Når jeg kører til Golden, så kommer jeg fra højre i billedet og drejer til højre i krydset. Fortsætter man derimod ligeud i krydset, så kører man til Boulder, som ligger nord for Golden.

Nogen har første parket til en smuk udsigt over Golden. Fangede desværre ikke adressen på ejendommen, men generelt er huspriserne mere tilforladelige her end derhjemme.

Smukke stenvægge.

Chimney Gulch Trail beskrives som værende 'moderat' til 'avanceret' i sværhedsgrad. Jeg synes dog, at Flatiron vandreturen var mere avanceret, fordi underlaget konstant ændrede sig. Billedet herover viser en af de sværeste passager på Chimney Gulch Trail'et, som for det meste bare var en flad grussti, som I kan se på billedet nedenunder.

Af sti af sted giver så god mening her...

Stien var for det meste smal, så jeg havde rig mulighed for at komme helt tæt på fugle- og insektlivet og ikke mindst de mange forskellige og smukke vilde blomster, som gang på gang gjorde vandreturen yderst velduftende. Insekternes kraftige summen og brummen, fuglenes forskellige sange til hinanden og mine tørre knasende skridt på grusstien var størstedelen af tiden de eneste lyde omkring mig. Dog havde jeg også i ny og næ fornøjelsen af lyden af rislende vand, som enten løb tæt på stien i en bæk eller på afstand med små vandfald, som blot kunne høres, men ikke ses.

2½ times vandring og 7-8 km, men stadig intet M!

Staten Colorado bliver ofte beskrevet som 'The Switzerland of America' (DK: USA's Schweiz), hvilket for alvor gav mening for mig, da jeg kom længere ind i bjergene på Chimney Gulch Trail'et. Jeg har dog aldrig været i Schweiz, men kunne næsten se bjerggederne for mig og høre jodlingen, hehe.

Foruden fugle og insekter, så var der også en del sommerfugle i området. Denne lille beskedne sommerfugl var dog den eneste, der sad stille længe nok til at jeg kunne få et billede af den.

Efter at have vandret ca. 6 km var jeg for alvor ved at give op. Jeg havde noget tid forinden fundet 'Chimney Gulch Trail'-skiltet, som jeg vidste førte op til M'et. Men et hurtigt kig på kortet hjemmefra havde også givet mig indtrykket af, at det trail fortsatte "langt" ind i bjergene. Så med tanken om, at jeg også havde 6 km den anden vej, så vendte jeg lidt irriteret og slukøret om. Jeg mødte dog hurtigt en flok jævnaldrende, som kunne besvare mine spørgsmål om hvor stien endte og ikke mindst hvordan jeg fandt M'et. Jeg havde været på rette vej, og måtte derfor vende om (igen), hvortil jeg efter knap 7 km igen var på bar bund. Jeg havde nået enden af 'Chimney Gulch'-stien, men kunne på ingen måde se M'et. Til gengæld var der en betagende udsigt mod vest, hvor endnu flere bjerge kunne ses så langt øjet rakte.

Parkeringspladsen for enden af Chimney Gulch Trail. På min vej op mødte jeg en lille håndfuld mountainbikere, som jeg valgte at holde tilbage for, selvom de har vigepligten. Jeg syntes bare, at det var nemmere for mig, at træde til siden og lade dem passere uden problemer .. især når det gik op af bakke for dem.

Udsigten mod øst fra toppen af Chimney Gulch Trail.

Samme udsigt som ovenover. Billedet er dog taget lidt længere henne af vejen.

Postkort-udsigten .. taget mod vest fra hjørnet af parkeringspladsen.

Mit (ofte uduelige) indre kompas sagde mig, at jeg måtte fortsætte langs vejkanten for at komme i den rigtige retning. Jeg måtte dog stoppe en af de mange cyklister, som i en djævlens fart kører ned af bjerget. Jeg fik udset mig en ældre herre, som i et gåtempo var på vej op af bjerget. Han så derfor også sit snit til en pause, da jeg spørgende nærmede mig ham. Cyklisten Tom, var sød og hjælpsom, og fortalte, at han havde set en lille parkeringsplads og en sti længere henne af vejen i den retning, som jeg gik i. "Yes!", tænkte jeg og med hjælp fra en svag internetforbindelse kunne jeg se M'et på Google Maps! Få hundrede meter og endnu en opstigning senere stod jeg ved M'et. Turen havde taget mig 3 timer og jeg havde tilbagelagt 9 km.

Den lille parkeringsplads som cyklisten Tom havde set, og ikke mindst M'et - altitude: 2061 meter!

"Hertil og ikke længere" .. så ja, jeg kunne desværre ikke komme HELT op på bjergtoppen. Men som I vil kunne se på de resterende billeder og videoer, så var udsigten herfra nu også ganske OK!

M'et lavet af sten! (Det er ikke min tommelfinger øverst i venstre hjørne, men lidt af indhegningen til M'et, som jeg desværre fik med i billedet.

Men hold nu op, hvor var det kampen og sliddet værd! Mit udgangspunkt var 1722 højdemeter, så udsigten fra de 2059 meter ud over Golden var helt igennem fantastisk. Endnu engang kunne jeg se helt til Denver, og derfor selvfølgelig også South Table Mountain, som pludselig virkede lille og ubetydelig. Foruden et par andre vandrere, så var jeg også "i selskab med" et par paraglidere, som tog tilløb ud fra bjergtoppen og elegant fløj ud over bjergsiden.

Glemte af uforklarlige årsager at få lavet et panoramabillede fra toppen, men til gengæld har jeg to panorerende videoer, som substitut: På toppen af Mount Zion og Helle på toppen af Mount Zion

Ja man skulle jo nødigt kunne komme ind til M'et!

For nogle måneder siden meldte jeg mig ind i fællesskabet 'Women Who Hike', som er en amerikansk organisation, der arrangerer gratis vandreture for kvinder. De bliver hurtigt booket, så jeg har desværre ikke haft fornøjelsen af en endnu. Til gengæld har jeg dette flotte symærke, som kvinder over hele USA bruger og stolt viser frem, når stierne er betrådt og bjergene besteget.

En paraglider har netop taget tilløb ud over bjergsiden og er lettet få meter fra jorden .. lydløst og elegant.

Golden mod sydøst.

Smuk, smukkere, Colorado!

Da de nødvendige billeder fra toppen var i kassen gik turen tilbage samme vej. 'Chimney Gulch Trail' er flere steder beskrevet som værende 'moderat' til 'svær' grundet stigningerne og underlaget. Bevares turen op gav da høj puls og sved på panden og ryggen, der hvor tasken med vand, kamera og kikkert sad. Men på vejen ned tog jeg mig selv i at lunte/småløbe, fordi den nedadgående rute bød op til det. Jeg var dog også træt af at vandre og vidste at jeg havde et godt stykke igen - mere præcist 5 km.

Tæt på hvor Chimney Gulch Trail begynder krydses 'US Highway 6' via denne tunnel.

Efter 4 timer, 23 minutter, 15,71 km og en højdeforskel på 390 meter var jeg igen tilbage ved bilen, som var parkeret ved Goldens Visitor Center. To hidtil ukendte og uudforskede stier ('stien til venstre' og 'Chimney Gulch Trail') og et enkelt bjerg (officielt: 'Mount Zion', uofficielt: bjerget med M'et) kunne nu krydses af listen og et velfortjent bad og måltid blev sat øverst på listen over dagens resterende gøremål.

Vandreturens samlede tal og oversigt! Jeg kan hilse og sige, at appetitten stadig er stor dagen derpå!

P.s. Musen er ikke set siden i mandags trods lokkemad og fælder. 'Pest control' har eftersigende været forbi tirsdag, mens jeg var ude at gå. Det eneste jeg med sikkerhed ved er, at 5 fælder var sat til os ude foran vores dør. Her onsdag aften er der stadig ingen mus, så jeg håber, at vi igen kun bor to i lejligheden! Uvidenheden om hvordan den kom ind og ligeledes ud igen er dog frustrerende .. min barriere til køkkenet er stadig oppe, og jeg tilgår pt skabene fra spisebordsstolene. Sikke et cirkus!