Søndag, solskin, snoede stier

.. og slange! Nu hvor vi er ved alle s'erne fra i søndags. Formiddagen var mildest talt sløv. Vi havde fået en lækker omgang morgenmad (vafler med nutella og blåbær/jordbær og en hjemmelavet smoothie) og jeg havde fået tømt hovedet for ord og arkivet for billeder til det seneste blogindlæg. Men med solen højt på himlen og temperaturen på den rigtige side af de 25 grader, så besluttede vi os for, at dagen var perfekt til at vise Rune lidt rundt i Golden by - et sted jeg kommer 1-2 gange om ugen for at gå ture med de gamle, vandre alene og lignende.

Til trods for at omgivelserne var vante for mig, så havde jeg aldrig før været i Golden i weekenden - og sikke en forskel! Langs floden (Clear Creek) var der masser af liv; bikiniklædte solbadere på bredden, energifyldte børn i vandkanten og ikke mindst adskillige vandhunde på floden i kajakker, på surfbræts og lignende.

Liv og glade dage på Clear Creek i Golden.

Med alt smeltevandet fra bjergene er strømmen i floden pt på sit stærkeste niveau, hvilket giver god mulighed for at få øvet balancen og grønlænder-vendeteknikken for vandhundene et sted hvor der ikke er så dybt igen. Øverst i billedet (ca. i midten) kan man ane South Table Mountain, som blev besteget først på ugen.

Næsten alle træer, buske og blomster er sprunget ud, hvilket giver det skønneste gadebillede overalt i Colorado, men i særdeldeshed i byerne, såsom Golden og Boulder.

Når man går langs Clear Creek Canyon, så slutter sporet efter ca. 2,5 km medmindre man vover sig over denne passage, for så kan man komme liiige lidt længere. Vi valgte dog broen, der fører én over på den anden side af floden.

Rune for enden af stien, men med flodens udmunding et sted bag ham.

Clear Creek trail løber både nordøst og sydvest, når man (som os) har udgangspunkt fra Goldens Visitor Center. Det sydvest-løbende trail kaldes Clear Creek Canyon, og ender desværre blindt, så man ikke kan finde flodens udspring. Men kort før blindgyden fører en bro nye muligheder med sig, hvis man er på udkig efter en længere vandretur. Jeg havde længe overvejet, at udforske den anden side af floden. Vi nåede dog ikke særlig langt, før jeg udbrød: SLANGE! Og rigtigt nok, til højre for stien lå en slange godt krøllet sammen.

To fuldvoksne mænd ville passere stien, men stoppede, da de troede, at vi var i gang med at tage billeder. Jeg pegede blot og sagde "there's a snake", hvortil de også stoppede brat og kiggede bekymret. Jeg er ikke den store dyrefan og da slet ikke af kryb og slanger! Så min "lettere" paniske reaktion og afstand til slangen gjorde også, at jeg ikke kunne se, at slangen var død. Nogen .. eller noget .. havde kappet hovedet af den, som lå få centimeter fra "halsen". Den ene mand mente, at det kunne være en 'bull snake', men ingen af os var sikre på andet, end at den var død og ikke en klapperslange.

Sidstnævnte er nemlig giftig og meget udbredt her i Colorado. Den angriber som sådan ikke mennesker eller dyr større end den selv medmindre at den føler sig truet. De fleste mennesker bliver derfor kun bidt af den, hvis de f.eks. er uopmærksomme på deres sti og kommer til at træde på den.

Nu hvor vi ved, at de er i naturen her hvor vi bor, så har vi selvfølgelig taget vores forholdsregler og læst op på lektien. Vi ved derfor, hvordan man skal reagere og ikke reagere, hvis vi skulle være så uheldige at blive bidt af en klapperslange. For et enkelt dyr i området skal ikke forhindre os i, at nyde den fantatiske natur, som vi har omkring os i nogle måneder endnu.

Men jeg fik passeret den døde slange (med hastige skridt) og var bare "en smule" mere opmærksom på buskadset under resten af turen.

Stien på den anden side af floden.

Stien på den anden side af floden.

South Table Mountain i sigte.

For enden af sporet til højre fandt vi denne blindgyde, hvor 15-20 klatrere brugte deres søndag eftermiddag på de lodrette bjergsider.

Den opmærksomme læser vil bemærke, at arbejdet som byggemand Bob giver lidt mere på kulørskalaen end jobbet som kontormus hos NREL.

Turen blev sammenlagt på 7,13 km og tog knap 2 timer, fordi vi også slog et kort smut ned gennem Goldens hovedgade, Washington Avenue.

P.s. Rune har i løbet af det sidste halve år arbejdet på en akademisk artikel ('Characterizing the Energy Flexibility of Buildings and Districts'), som nu endelig er blevet godkendt til at blive udgivet i en 'academic journal'. Og ikke bare hvilken som helst journal, men den mest anderkendte i branchen; 'Applied Energy'! Rune er glad, jeg er stolt!