Nye tider...

Skisæsonen er slut (Winter Park lukker endeligt på søndag d. 6. maj)! Kortere kan det ikke siges, men følelserne bag kunne sagtens uddybes over et par sider. Bare rolig, det skal vi (næsten) nok spare jer for, men I slipper ikke helt for at få et par ord om og ikke mindst hidtil usete billeder og videoer fra skisæsonen 2017-2018.

Tallene taler sit klare sprog. 20 dage på ski og 637 kilometer fordelt på fire forskellige skisportssteder i Colorado (1x Arapahoe Basin, 5x Steamboat Springs, 5x Copper Mountain og 9x Winter Park). Til sammenligning så tæller sidste sæson ('16-'17) kun 6 dage på ski og 206 mere intenskørte kilometer. Sammenlagt har jeg stået mere på ski i denne sæson end mine tre sæsoner inden da tilsammen! Og det kan i den grad mærkes på niveauet og ikke mindst farten. For nok skulle jeg også sidste år sætte tempoet op, da det kun var mig og Rune, der var afsted sammen, men pudsigt nok har det faktisk føltes som om, at jeg er blevet bedre (hurtigere og mere sikker på ski) i den tid, hvor jeg IKKE har stået! Jeg klager ikke .. og Rune gør det heller ikke. Tværtimod kan et par enkelte ture uden mig (mens jeg holder en længere frokostpause) være nok til også at få kørt ham træt.

De sidste par gange har vi faktisk kunne følges ad hele dagen, pånær den dag hvor Rune ville udforske et nyt område/territorium der var proklameret som værende udelukkende for eksperter. Det inkluderer blandt andet en gåtur på over 1 kilometer med skiene på nakken langs toppen af skisportsstedets højeste bjerg. Belønningen var ca. 30 sekunder ned af en skråning, der nok for de flestes vedkommende blot ville blive betegnet som en afgrund man bestemt ville holde sig på sikker afstand af. Så Rune havde meget på hjerte efter det eventyr, da vi igen mødtes til en fælles frokost.

YES! Nypræparerede pister er bare det bedste! Og man skal tidligt afsted for at få del i dem. 

Som nævnt i 'To på ski' og 'Copper Mountain' indlæggene, så har skisportsstederne her de VILDESTE og LÆKRESTE brede pister! Dem kommer vi virkelig til at savne!

Vejrmæssigt har vi fået lidt af hvert: solskin, snevejr, slud og tåge.

Vi har kåret Winter Park til det bedste skisportssted! Udsigterne fra toppen er fænomenale, pisterne gode og variende og maden til at betale.

Selvom datoen sagde d. 13. marts og fodtøjet var skistøvler, så afholdt det ikke denne unge mand fra at iføre sig shorts! Som I også kan se er der ingen hjelm på hovedet. Det er dog mest snowboarderne og en god portion af pensionisterne, der fravælger den.

Winter Parks lækre cheeseburger og pomfritter (den ene bakke er Runes).

Man får ikke en bedre udsigt til sin frokost end når man indtager den midt på bjerget.

Spot en patriotisk amerikaner! ;-)

Winter Park. Altitude: +3200 meter

Fra venstre mod højre: Dominik, Rune og mig.

Skyer mellem bjergene på vej til Winter Park en tidlig morgen.

Hvis I husker min begejstring for hvad man kan skabe med træ og bjælker i mit opslag om Habitat for Humanity, så se lige dette vidunder! Et imponerende bjælkearbejde ligger bag en af restauranterne på bjerget i Winter Park.

Brede pister, lille Rune ude i venstre side og lidt morgentåge.

Skilifte fås i mange udgaver, og stoleliftene varierer fra to til seks personer. Her har vi fået smækket måsen i en 2-personers retro-stolelift, som i et tempo (som var det de gode gamle dage) får os stille og roligt op af bjerget.

Når dagen lakker mod enden kan man tydeligt mærke, at bl.a. alle børnefamilierne har vendt snuden hjemad. Her sidst på sæsonen har sneen dog også været betydeligt dårligere allerede efter frokostpausen, og ved en 15-tiden gør den slush-ice agtige sne en langsommere og mere usikker på skiene. 

Restauranten til venstre i billedet er den, som I så billeder fra indefra for et par billeder siden.

Winter Park

Winter Park

Winter Park d. 23. marts

En passende beskrivelse af et af de syv områder i Winter Park.

En PERFEKT størrelse chili con carne med brød til og ost på til 66 DKK. Sundance Chili Hut har dannet rammen for vores frokost to gange i Winter Park og givet os denne lækre udsigt i 3262 meters højde. 

Endnu en shortsbærer! Her er vi dog trods alt i slutningen af marts - mere præcist d. 25. 

Sneklædte træer og våde vejbaner prægede køreturen til Winter Park d. 1. april.

.. og efterhånden som vi kom tættere på Winter Park, så "groede" tusmørket omkring os, fordi tågen endnu lå som et tykt lag inden solens stråler fik bugt med den.

I en noget strid vind på toppen fik Rune taget et godt billede af Dominik.

... og de helt rigtige billeder med den perfekte vinkel kræver selvfølgelig meget af fotografen. Rune har her ofret sig for at Dominik kan få det perfekte billede.

Både Copper Mountain og Winter Park har områder som det I ser herover, hvor man kører "inde i skoven". Det giver en helt speciel og intim følelse, når man kan suse ned af bjerget mellem træerne på en grøn eller blå pist som denne. Er man heldig at finde et skovområde uden mennesker, så bør man unde sig selv den oplevelse at stoppe op og bare lytte... lytte til stilheden! Lyden af ingen mennesker, biler eller sågar dyr - i værste fald kun lyden af ens hjerteslag, hvis tempoet var højt forinden. Det er sjældent, at man kan opleve dette.

Frokosttid på Sundance Chili Hut. Stemningen er vist forklaret rigeligt med vores brede smil! :D

Winter Park d. 1. april.

Copper Mountain.

Frokosten (til deling mellem mig og Rune) tirsdag d. 10. april i Copper Mountain. 

Køresnack: blåbær, hindbær og jorbær - alle mexicanske og super velsmagende!

De uden tvivl smukkeste morgener får man, når natten har givet lidt sne til bjergene.

Morgenen d. 15. april bød på dette tågede vejr, dér nærmest fjernede alle farverne i omgivelserne og fik billederne til at blive i sort/hvid.

15. april på vej til Winter Park

Billede inde fra bussen, som gratis fragter alle gæster fra parkeringspladsen til skisportsstedet og retur igen. Den kører ca. hvert 5-10 min., så man skal aldrig vente længe på den.

Billede fra restauranten med de imponerende bærende træbjælker.

Frokost d. 21. april (Winter Park).

Frokost d. 21. april (Winter Park).

Tung puddersne nåede én til knæene, da vi stod på ski lørdag d. 21. april.

Jo tættere vi kom på slutningen af sæsonen, jo mere "frisindet" blev påklædning også blandt de besøgende.

Et af vores yndlingssteder på ruten er dette. Man er så småt kommet ud for byen, og der er ikke flere huse omkring motorvejen, og så mødes man af dette vidunderlige syn: majestætiske sneklædte bjerge i horisonten. På billedet her ligger der dog også en let dyne af skyer hen over bjergene.

Fis og ballade på pisten.

Dagens motto: "Ski hard. Nap snart!" Søndag d. 22. april var lidt hårdere end de andre: vi havde stået på ski dagen inden, været til afskedskomsammen hos Dominik, fået lidt for lidt søvn og så var den slushice-agtige sne hård og varm at stå på ski i. Så hvad jeg mente var en hurtig tissepause, blev til en powernap for Rune.

Frokost d. 22. april: pizza og sandwich til deling, og dertilhørende sodavand til mig og en Bloody Mary til Rune

Sidste dag i Winter Park bød på mange sjove kostumer og hawaii-skjorter i særdeleshed

Korrekt, der er både ponchoer og sombreoer på dette billede, og ja, vi er stadig på toppen af bjerget, hehe. Dertil skal det dog også siges, at jo mere alkohol, der kom inden for vesten (eller snarere kostumet), jo mere højrøstede blev folk. Og da 5 mand forsøgte at stige på en 4-mands stolelift, så var vi så småt også enige om, at vi var færdige med at stå på ski for i dag. Ellers bliver det lidt for spændende at komme helskindet ned af pisten. Efter middagstid (d. 22. april) var sneen dog også godt blød, så allerede kl. 14 tog vi dagens sidste skitur.

'Spring Splash' - en begivenhed, som mange skisportssteder afholder på sæsonens sidste dag. En kort slalom-bane stilles op med et udløb i en 10 meter lang vandgrav, som de deltagende skiløbere, så skal "skøjte" hen over og undgå at synke i.

Vandgraven for enden af slalom-banen. Da 'Spring Splash' var overstået blev de små gule badeænder smidt ud til tilskuerne. Jeg nåede knap nok at færdiggøre min sætning om, at jeg også ville have én (vi har et badekar her i lejligheden), før en gul gummiand ramte mig i hovedet, haha! Måske jeg skal bede om lidt dyrere ting næste gang.

Sidst men ikke mindst, kommer her billederne fra sæsonens sidste dag - d. 1. maj! Dagen hvor arbejderne marcherer med de røde faner, marcherede vi i stedet med skiene over skulderen fra bilen hen til skiliften og tog kampen op i mod solens ødelæggende varme af pisterne - der skulle virkelig bare køres nogle kilometer ind på trackeren (mit løbeur) inden sneen blev til slush ice. Rune og jeg besluttede os derfor for at køre hver for sig, så vi kunne få så meget ud af de få timer vi havde foran os. Den første time havde vi mere eller mindre bjergsiden for os selv, hvorefter omkring 20 mennesker langsomt kom drybbende, men brugte andre pister end os - lækkert!

Da klokken slog 12 var sneen tung og våd, og vi besluttede os derfor for at tage en sidste tur sammen ned af bjerget. Sikke en underlig følelse! På den ene side var det tydeligt for os begge, at sæsonen var slut og sneen forfærdelig at stå i (tro mig, vi har haft de lækreste forhold tidligere på sæsonen). Men på den anden side, var det også med lidt hængende mundviger, at sidste tur blev taget. Vi nåede dog imponerende 33 km på blot 3 timer - rekorden er dog 50 km på en hel dag, og gennemsnittet har ligget omkring 40 km.

Men vi er ubeskriveligt taknemmelige for denne sæson. Alle de mange unikke oplevelser, spændende mennesker i liften, styrkede ski-egenskaber og ikke mindst de utallige bjergtagende udsigter vil vi aldrig glemme!

Med afgang fra lejligheden kl. 7:00 slap vi for al trafik mod bjergene. Køreturen bød dog både på massiv regn og senere hen også tåge. Men da vi kom gennem skyerne tittede solen frem, og vi var faktisk så heldige at se den fineste levende ræv stå lige ved vejkanten. Så snart vi var kørt forbi den, så luntede den stille og roligt over vejen. 

6 ud af 7 territorier i Winter Park lukkede d. 22. april, men ikke Mary Jane-området, som vi har parkeret ved her. Det er vores bil, som i kan ane nede i venstre hjørne. Så vi havde (som I kan se) ikke langt til liften.

Vi var de allerførste, der stod klar ved liften (allerede kl. 8:25, selvom de først åbnede for os kl. 8:55). Der kom dog flere og flere som timerne skred frem, hvilket ikke giver mening for os, da sneen bliver våd og slasket som slush-ice på ingen tid her i slutningen af sæsonen.

Hele tre gange havde vi den knap 3 kilometer lange pist HELT for os selv! Vi følte os som virkelig rige mennesker, der havde købt resortet for en dag :-D Pisten bag os (Mary Jane) er ca. 70 meter bred størstedelen af vejen ned.

Varmt vejr (10-15 grader) har virkelig tæret på snemængderne .. se bare de grønne pletter på pisten og ikke mindst det store grønne område nede i højre hjørne. Vi har før stået på ski med sneklædte bjerge - i dag var det dog med adskillige grønne træer og pletter på pisterne.

De mindste af træerne titter så småt frem, nu hvor sneen smelter.

Mangel på ny sne gør også sneen beskidt at se på, som her på billedet, hvor snavs, grus osv. langsomt bliver slæbt op på bjerget af skiløbere og snowboardere. Mudder fremkommer også i bunden af dalen, når sneen for alvor er smeltet hen på eftermiddagen og nærmest danner en mindre flod i gaderne.

Cola skal der til, når Rune har fået overtøjet af og gør klar til at køre hjem. På billedet holder vi stadig på parkeringspladsen ved Winter Park.

Og så til videoerne! Har fundet en god håndfuld, som endnu ikke var lagt op på Youtube, så her får I dem listet hver og én:
Hurtige Helle på Copper Mountain 
Sidste tur ned af Coppertone
Nypreparerede pister og helt alene
Fantastisk udsigt og nye pister
På vej til Winter Park
Tyk tåge og dyb puddersne
Spring Splash konkurrence i Winter Park
Stemningsvideo fra sæsonens sidste dag i Winter Park

Afslutningsvis får I lidt billeder af en god idé, som jeg fik for noget tid siden. For nu hvor skistøvlerne er dampet af, skiene tørre og skitøjet lagt bag ved sommertøjet, så er vores skikasse også så småt gjort klar til hjemrejse. Med inspiration fra de mange klistermærke-dekorerede biler og tagbokse her i Colorado, så har vi valgt at pryde og personliggøre vores orange skikasse med nedenstående klistermærker. Vi fandt bl.a. alle fire skisportssteder, som vi har besøgt her i USA og også to, som Rune/os begge har besøgt i Europa.

Klistermærkerne er købt fra en hjemmeside ved navn Redbubble.com - alle pånær 'No Pain - No Jane', som blev købt på den sidste dag i Winter Park. 

Mange biler og tagbokse er dekoreret med diverse klistermærker, som viser alt fra besøgte skisportssteder og gennemførte løb (f.eks. "13.1" er et halvmaraton) til ens hjemby (f.eks. "AU" det kemiske symbol for guld --> Golden) og fjollede statements (f.eks. "Ski naked").

Skikassen med de oprindelige klistermærker på.

Den dekorerede skikasse!

Den dekorerede skikasse set fra den anden side af.

ØV .. der er lang tid til næste sæson!