1795 kilometer er tilbagelagt i bil. 1046 billeder er taget. 49,8 km er vandret (51.124 skridt). 4 dage er tilbragt på vejene og i byerne rundt omkring i Colorado og Utah. 3 nationalparker er krydset af listen. 2 vandfald blev vandreturenes mål. Og 1 mini roadtrip bliver et, som vi sent vil glemme!
Tallene er mange, men minderne, oplevelserne, indtrykkene og antallet af gange, hvor vi har sagt "WOOW!" endnu flere! Jeg vil dog alligevel forsøge at koge det hele ned til fire blogindlæg (et for hver dag) og dermed tage jer med på vores tur rundt i Colorado og Utah. En tur, som har gjort os klogere på historie, landskaber, amerikanerne og ikke mindst os selv som mennesker.
Lørdag morgen d. 23. juni ringede uret kl. 6 og vi havde planlagt vores afgang til klokken 7. Med mig bag rettet kørte vi syd på mod Great Sand Dunes National Park. Undervejs på ruten stoppede vi bl.a. i en lille by ved navn Fairplay (også kendt som South Park, ja tegneserien, indbyggertal: 704) og senere hen i Poncha Springs (indbyggertal: 771). Vores umiddelbare rutevalg havde været at gå direkte syd gennem Colorado Springs, men hvorfor tage en rute, som vi allerede havde kørt?
 |
| Vi fandt stadig en lille smule sne på toppen af enkelte bjerge, men der er virkelig ikke meget tilbage. |
 |
| Vi slog ofte GPS'en fra, når vejen så således ud. |
 |
| Som beskrevet, så åbnede landskabet langsomt mere og mere op, men vi havde stadig bjergene rundt om os ude i horisonten. |
 |
| Great Sand Dunes National Park. Sandbakkerne ser små ud på afstand, og især i forhold til de høje bjerge. |
På vores vej mod Great Sand Dunes National Park skiftede landskabet fra at have mange bjerge til at være mere åben - dog stadig med bjergene langs horisonten. Ved middagstid nåede vi til parken, som mod en 'entrance fee' på 20 USD (128 DKK) lukkede os ind. 'Visitor centeret' gav en forklaring på fænomenet og hvorfor disse meterhøje sandbanker danner en lille ørken af det varmeste sand midt i det ellers nogenlunde frodige og bjergbeklædte landskab. Floderne i området bærer sandet med sig størstedelen af vejen, hvortil vinden får fat i det tørre sand og samler det for bunden af bjergene. Kombinationen af både flodtransporten og vinden gør, at Great Sand Dunes i særdeleshed er 'great': op mod 220 meter høje og fordelt på et område på 78 km2.
 |
| Sandbankerne gennem årene. |
 |
| Foruden en virkelig smuk udsigt til parken, så bød 'visitor centeret' også på et lille museum, som forklarede områdets historie. Og som I kan se, så var det både for store og små. |
Vi tænkte begge, at vi da selvfølgelig skulle prøve kræfter med en smule 'ørkenvandring' og helst gerne nå helt til tops, og vi sprang derfor begge i sandkassen med sko på. Sandet kan blive op til 60 (!!) grader varmt, og det kunne vi sagtens mærke, selvom vi havde sko på. Selv på det flade stykke sand, som forbandt parkeringspladsen med sandbankerne, kunne vi langsomt mærke hvordan vores sko blev fyldt op af det meget varme og utroligt fine sand.
Da vi nåede til de første bakker, fik vi (meget prustende og svedigt) konkluderet, at vi måske skulle sigte lidt lavere og ikke forsøge at komme hele vejen op til det højeste punkt på sandbankerne. Vi oplevede flere gange på vejen op af de stejlere bakker, at man kunne gå og gå og gå, og næsten ikke komme nogen vegne. Det føltes lidt som en ond drøm, hvor man forsøger at løbe væk, men ikke kommer fremad.
Se bare her hvordan Rune kæmper sig op af sandbakken.
 |
| Hertil og ikke længere, men vi fik da dokumenteret vores sandbestigning takket være et par søde mennesker fra Ohio. |
På flere af bakketoppene var vinden stærk, og vi måtte vende os med ryggen mod den for ikke at blive helt sandblæst. Umiddelbart kunne vi kun føle det på benene, men i løbet af dagen fandt vi sand i alt fra navle til øre og hår. Varmen fra sandet havde sågar fået mine strømper til at klistre en smule fast til neglelakken på mine storetæer! Så ja,
vi fik en lille souvenir med fra Great Sand Dunes National Park - den første national park, som vi har set.
 |
| Fra de fjerne bjerge bevægede vi os langsomt mod mere frodige bjerge, som lå tæt på vejen. |
 |
| Foruden bjergene så kom vi også tæt på denne elk, som besluttede sig for at krydse veje kort før vi kørte forbi. Vi havde ikke set den komme, og fik trods en større overraskelse bremset i tide. Til højre for os kunne vi se endnu en elk, som så noget forskrækket ud. Den blev dog stående, da vi passerede dem begge. |
Med en god appetit på mere end bare mad blev Alamosa (indbyggertal: 9.918) vores næste hurtige stop for en hurtig bid pizza på Pizza Hut - den anden lokale restaurant var simpelthen lukket!
 |
| I vores jagt på de lokale restauranter kom vi helt tæt på denne 'elk', som dog kort efter at billedet blev taget sprang væk. |
 |
| På Pizza Hut i Alamosa var fastfood-kæden i højere grad en restaurant med borde, bestilling via tjener og endda en salatbar. Runes smil fortæller meget godt hvor underligt vi synes, at det var. Men maden var god og tiltrængt. |
Derefter: benzinpause i Pagosa Springs (indbyggertal: 1.838), hvortil turen gik mod Treasure Falls. Vandfaldet var 32 meter højt og vi kunne efter en stejl (stigning: 140 meter) og udfordrende vandretur på ca. 800 meter nyde det kølende forstøvede vand fra vandfaldet. Det er uden tvivl det smukkeste vandfald vi nogensinde har set, og hver en del af det kunne vi havde brugt endnu længere tid på at nærstudere.
Vi forstod for alvor hvorfor vandfaldet havde fået sit navn, for med de kølende små vandsprøjt dér midt mellem alle træerne i stilheden fra skoven og med dagens sidste solstråler i trætoppene, så var dette i sandhed en 'treasure' (DK: skat) for os.
 |
| Treasure Falls |
 |
| Målet var at komme helt ind under regnbuen, men når vinden skiftede blev forfriskningen fra det kolde vand lidt for meget. Og med frygt for at kure hele vejen ned i baljen med det kolde vand, så blev det altså "kun" til dette billede. Men det er nu også det tætteste, som jeg nogensinde har været på en regnbue. |
Høje på oplevelsen og lykkelige over at den første dag på vores roadtrip var gået så godt, satte vi kursen mod Durango, hvor vi ville slå os ned for natten. Comfort Inn & Suites havde (da vi ankom ved 20-tiden) et ledigt værelse, som foruden bad og to queen-size senge, også tilbød pool og fitnesslokale, hvilket var meget mere end hvad vi havde energi til at bruge. I stedet bankede vi mere sand ud af skoene, vaskede sveden og solcremen af og lå vandret kl. 22.
Antal kørte kilometer: 654,6
 |
| Durango (indbyggertal: 18.503) |
 |
| Skovbranden nord for Durango kunne lugtes svagt lørdag aften i selve Durango. Branden (kaldet F416) har stået på i hele juni måned, og har bl.a. lukket for det gamle lokomotivtog, som kører mellem Durango og Silverton. Røgen fra branden kan skimtes svagt bag elmasten til venstre for træet (ca. i midten af billedet). |
 |
| Det billigste værelse var dette til 153 USD (985 DKK). |
 |
| Dag 1 af køreturen! I bunden af billedet kan I se grænsen mellem Colorado og New Mexico. Grænsen til venstre i billedet er mellem Utah og Colorado. |
Ingen kommentarer:
Send en kommentar