Garden of the Gods og U.S. Air Force Academy

Med endnu en weekend og mulighed for at krydse flere ting af listen, drog vi lørdag formiddag syd på mod Colorado Springs, hvor vi bl.a. havde planer om at se Garden of the Gods.

Turen til Garden of the Gods, som ligger i Colorado Springs.

Stedet blev oprindeligt kaldt 'Red Rocks Corral', og navnet beskriver meget bedre hvad det egentlig er. Røde stenformationer, som reelt set godt kunne ligne, at de lå under vandet. Det nuværende navn har dog eksisteret siden 1859, hvor to landmålere var enige om at området ville være et godt sted for øl (husk på at bryggeriet Coors ligger i Golden - ikke Colorado Springs). Den ene landmåler sagde: "En ølhave! Hvortil det er det perfekte sted for guder at mødes. Vi vil kalde det Garden of the Gods! (DK: gudernes have").

Historien beretter ikke om i hvilken grad de to landmålere selv havde fået nogle former for alkohol indenbords på daværende tidspunkt, men dette er altså navnet. Garden of the Gods er en af hovedattraktionerne i/omkring Colorado Springs, så vi skulle derfor også se hvad den guddommelige 'have' havde at byde på. Efter lidt over en times kørsel, og en parkering på 'overload' pladsen fandt vi sammen med de hundredvis af andre turister frem til stenformationer. Og ja, der var VIRKELIG mange turister! - jeg har dog skånet jer for de største mængder på billederne, så I bedre kan se klippeformationerne.

Området blev beskrevet, som indeholdende mange stier/trails, men alle stierne omkring stenformationerne var asfalterede/brolagte og ingen udfordring, hvilket også kunne ses blandt de besøgende. For der var både børnefamilier og gangbesværede blandt de (selvfølgelig) også mange asiatiske turister. Vi følte os lidt klemt på turen rundt om formationer, og børneskrig og -skrål overdøvede til tider samtalen mellem Rune og jeg.

Det sparsomme kort over området. De røde plamager er stenformationerne.

Mange klatrere (erfarne voksne, såvel som legesyge børn) prøvede kræfter med klippevæggene både med og uden udstyr.

Stenformationer var flotte, men meget mere var der heller ikke, at sige om det sted. Deres manglende kort over området og stierne skal de i hvert fald ikke have ros for, men vi fandt da tilbage til bilen og satte kursen videre mod vores frokost.

'Jake and Telly's Greek Taverna' sørgede for, at vi blev mætte, da vi bestilte hhv. falafel sandwich (Helle) og en pastaret med rejer (Rune). De to danskere på den græske restaurant .. i USA var godt tilfredse, og vi kunne efterfølgende køre videre mod dagens andet og sidste stop: U.S. Air Force Academy.

Dagens frokost! Min til venstre i billedet og Runes til højre.

Udsigten fra turistinformationen/museet over en brøkdel af området.

Akademiet blev stiftet i april 1954 af den daværende præsident D.D. Eisenhower, og den første kadet svor sin ed i juli 1955. I årene 1959-1962 blev hele 1400 kadetter skrevet ind, og de første kadetter dimitterede i 1959. I år (2018) dimitterer i alt 1190, hvoraf fordelingen er 273 kvinder og 917 mænd. Man kunne dog tydeligt se, at der var gjort meget ud af at vise billeder af både mænd og kvinder på billederne, der hang rundt omkring i det lille gratis museum, som gav et indblik i historien bag akademiet og ikke mindst hverdagen for de mange kadetter.

Rune kunne med et skævt smil på læben nikke genkendende til mange af billederne, og grinede bl.a. da han kunne konstatere, at de brugte samme vandbeholder, som under hans værnepligt: kaldet 'dunkdrikke' (ikke drikkedunk). I det lille museum var der bl.a. også lavet en 1:1 kopi af kadetternes værelser, hvor de sover sammen 2 og 2 - kvinder og mænd adskilt.

Fordelingen af kvinder og mænd på de forskellige årgange.

1:1 udgave af kadetternes værelser. Det fremgik ikke hvorfor der var smidt penge på sengene, men jeg tænker, at det er med ønsket om held og lykke eller lignende.

Oversigt over hvordan værelsesinspektionen foregår. Men som Rune siger, det handler ikke om, at der er rent .. men om at der ser rent ud, sådan så man får sit værelse godkendt og ikke skal "spilde tid på at gøre rent", haha! 

Billede inde fra museet.

Ansøgningskriterier.

De forskellige skuldermærker og rangordner.

Efter en meget hurtig gennemgang af den ellers virkelig store merchandise butik, gik vi videre op til 'the chapel', som er akademiets kapel. Jeg havde set billeder inde fra kirken inden vi tog af sted, og havde glædet mig til at vi Rune den og ikke mindst til selv at stå inde i den. Men til vores store ærgrelse var den øverste del (den med højt til loftet) lukket af grundet et bryllup. Så med synet af to nygifte par, som blev fotograferet foran kirken, måtte vi i stedet nøjes med den nedre del af kirken, som (bevares) dog også var rigtig smuk - omend noget anderledes end en dansk kirke.

En mini-udgave af kirken var udstillet i museet.

Kirken set udefra.

Tankerne ledes på sin vis hen på operahuset i Sydney.

Det nedre lokale i kirken.

Panoramabillede af det nedre lokale i kirken.

Det øvre kirkerum gik vi desværre glip af at se "live", men I skal ikke snydes for muligheden for at se hvordan en SÅ anderledes kirke (af udseende) ser ud indeni. (Billedet er lånt fra internettet)

Så med håbet om, at se store kampfly i hangarer, F16 fly i luften og piloter, som i bedste 'Top Gun'-stil (filmen fra 1986) ville spadsere rundt i deres heldragter i området .. ja så blev vi ærlig talt lidt skuffede. Området var enormt (7.468,7 hektar) og bjergene tog sig godt ud på den ene side af området, men alt i alt, så virkede det også meget lukket for offentligheden og lidt "søndagstomt/-lukket". Men vi fik da set det, og kunne efterfølgende bruge knap 1½ time på at komme hjem grundet en ulykke på den nordgående motorvej.

Ja man ser lidt af hvert bag på amerikanske biler. Rigtig mange hundeejere har hunden til at gå frit rundt i bilen, hvortil den ofte sidder med hele hovedet ude af vinduet. Men ligefrem at have hunden bag på trucken, når man ikke mindst kører 75 mph (120 km/t), det havde vi ikke set før. (Beklager mine lårbasser i billedet! - det er ikke nemt, når der er genskin)

Som sagt i billedet før dette, så bød strækningen fra Denver til Colorado Springs på 75 mph (120 km/t), hvilket var nyt for os. Men med en vej der bød på mellem 3, 4 og 5 spor, så føltes det virkelig som om, at der kom fart på!