North Table Mountain

Uret tikker efterhånden højere og højere, og halvanden måned er kun lig med seks weekender for vores vedkommende. Så vi har øget hastigheden og "spilder" således ikke en lørdag eller søndag på at slappe af - det kan vi gøre senere i livet! Derfor var lørdagen også reserveret til endnu et eventyr, men sådan ét får man aldrig i hus på tom mave, og jeg diskede derfor op med denne morgenmad:

Bananpandekager med hjemmelavet hindbærsyltetøj, nutella, bær (jordbær, blåbær og hindbær), kaffe, friskpresset appelsinjuice og croissanter med nutella i. Og bare rolig, vi er ikke blevet så patriotiske, at vi har det amerikanske flag med os overalt - de to flag på bordet, som jeg fik til BolderBOULDER, er bare ikke nået længere end til spisebordet, som står lige ved hoveddøren.

Godt fyldt op med morgenmad og ligeledes godt indsmurt i faktor 50 kørte vi til North Table Mountain, som længe har været på min liste over ruter, som skal vandres inden vi rejser. Rygtet om mange klapperslanger, havde dog afholdt mig fra at gøre det alene, da jeg (trods højden) ikke altid har godt mobil-signal på mine gå- og vandreture. Rune og jeg planlagde derfor, at vandre North Table Mountain sammen, så: 1) den ene kunne hjælpe den anden i tilfælde af at en af os var blevet bidt og 2) så Rune kunne se en klapperslange (på behørig afstand), hvilket han havde et ønske om.

Vi mødte dog (desværre) ingen slanger på vores tur, men noget af stien var også lukket af, hvilket nok skyldtes for mange klapperslanger, der som bekendt er giftige. Men trods fraværet af slanger bød den i alt 11,60 km lange vandretur på en frodig og grøn natur med åbner vidder, herligt syngende fugleliv, smukke nye udsigter og ikke mindst en helt fantastisk (og ikke set før) udbredelse af alle slags farverige og yndige vilde blomster, som I selvfølgelig nok skal få glæden af længere nede blandt alle billederne.

North Table Mountain er ligesom South Table Mountain navngivet efter den noget besynderlige flade form, som er dannet af flydende lava for 65,5 år til 55,8 millioner år siden. North Table Mountain Park byder på i alt 27 km grusstier rundt i området, så vi havde lidt at vælge i mellem, men besluttede os for at tage North Table Loop.

Den røde cirkel er hvor vi bor. Den grønne cirkel var hvor jeg besteg "bjerget i baghaven" - min første bjergbestigning her i Colorado tilbage i slutningen af februar. Den blå cirkel er Mount Zion, som jeg besteg i midten af maj. Den orange cirkel er South Table Mountain, som jeg besteg i slutningen af april. Og sidst men ikke mindst, så er den gule cirkel North Table Mountain Park. Så nærområdets store bjerge er så småt blevet krydset af min liste, men der er (heldigvis) stadig mange små trails, som jeg/vi skal have udforsket i de kommende uger.

Selvom vi er vant til at gå langt og ikke mindst vandre, så var den første kilometer hård - virkelig hård!

Turen startede stejlt .. meget stejlt! På den første kilometer steg vi 180 meter, hvilket i den grad kunne mærkes i både lår, baller og lunger (se bare billedet ovenover for højdeprofilen). Men så snart vi nåede toppen, så var terrænnet nogenlunde jævnt og mere i stil med hvad vi havde forventet. Vi traskede og traskede i den bagende hede, men havde også fået timet det dårligt, så vi var afsted mellem kl. 12 og 15. Men faktor 50 til os begge, og en kasket til Rune hjalp og ingen af os blev solskoldede. Vi fik tilbagelagt de 11,60 km på 3 timer og 10 min., og meget mere er der egentlig ikke at sige om den tur. Den var meget ligetil (læs: flad), men stadig anderledes fordi vi gik langs kanten og derfor fik udsigter over byen mod både sydvest og øst. 180 billeder er kogt ned til ca. 40 styks for at give jer en smagsprøve på hvad landskabet og turen bød på, men ja, der var rigtig meget grønt landskab/slette og mange kilometer grusstier.

Mange havde valgt at bruge lørdagen på to hjul, hvor de 27 km lange stier blev tilbagelagt. Tempoet var dog det samme for både gående og cyklende op af den første bakke, og Rune kunne snildt have overhælet cyklisten.

På toppen af bjerget var området fladt, og ledte tankerne hen på hvordan andre frodige planeter ville se ud. Rune derimod så klare muligheder for det perfekte område for et bagholdsangreb med de stejle klippevægge, som perfekt ventested for skarpskytterne. Ja ja, vi har jo hver især vores måde at tænke på, hehe :-)

Denne specielle klippe-formation havde vi ikke set før. På venstre side af klippe-væggen er der et stort hul, og på den højre side en stejl skrænt ned langs klippevæggen. I midten af billedet kan skimtes M'et på Mount Zion. Her er en lille video fra da vi nåede toppen af bjerget.

Smukke gule og vilde blomster og Denver skyline til venstre i billedet.

Golden by ved bunden af Mount Zion.

Størstedelen af stierne var som denne: forholdvis brede grusstier.

Langs North Table Loop's sydlige stier har man en flot udsigt over hele Coors bryggeriet.

Panoramabillede med udsigt over Coors bryggeriet. Til venstre i billedet er øst, i midten syd og mod højre, vest.

Pause i den bagende sol. Ruten bød ikke på meget skygge, men vi havde heldigvis tasken godt fyldt med vand og solcreme på. Til venstre i billedet kan South Table Mountains knold ses og over Helles hoved M'et i bjerget. Byen i midten er Golden.

Udsigt mod øst. Denver skyline ses i horisonten i midten af billedet.

Lørdag d. 9. juni skal jeg ud at vandre med organisationen 'Women Who Hike' for første gang. Turen går til Boulder og jeg pakker selvfølgelig spejlreflekset i tasken, så I også kan "komme med" på den tur. Stof-mærket, som jeg holder i hånden, er 'Women Who Hike's logo og bliver "brugt" af kvinder, der er medlem af gruppen, som en del af deres billeder.

Elmasterne pryder ikke ligefrem landskabet, men med alt det grønne omkring dem, så er de nogenlunde til at se bort fra.

Mr. Smart-i-en-fart! Det blæste en del hjemme ved lejligheden, så Rune lod den australske hat blive hjemme, men måtte ty til min medbragte løbekasket for at få lidt skygge i nakken.

Store smil. Solbriller. Solskin. 

Den eneste lille smule skygge, som vi fandt på ruten.

Det er svært at se, men var nemt at høre: rislende vand i en lind strøm. Det var svært at se hvor det kom fra, og ikke mindst hvor udløbet var, men hyggeligt var det.

Forleden så vi en rimelig stor fugl, som svævede let og elegant rundt i området ved vores lejlighed. Takket være vores kikkert kunne vi få et nærmere kig på den, og vi er kommet frem til at det nok er en 'red tailed hawk' (DK: rødhalet høg).

Undervejs på ruten i det åbne landskab på bjerget kunne man nemt føle sig lille. Meget lille. Al støj fra trafikken og byen var væk, så kun lyden af det tørre knasende grus under ens fødder kunne høres sammen med insekternes summen og fuglenes sang. Rune er at spotte i billedet ("under" bjerget i horisonten).

Vi vænner os aldrig til det: synet af sneklædte bjergtoppe, mens vi selv var godt svedige i de 30 graders varme og bagende sol fra en skyfri himmel.

En sø på toppen af bjerget? Ja, vi kiggede også en ekstra gang ved synet af badende ænder i en sø. Der var dog ikke tale om fatamorgana, men nok snarere en opsamling af smeltevand fra sneen.

Vi elsker synet af bjerge i flere rækker. De forskellige blå nuancer, som især er fremtrædende kort før solen går ned, bliver vi aldrig trætte af. 

Bjergene mod nordvest kombineret med de smukke vilde blomster gav en nærmest alpe-agtig stemning.

Tilbage i Golden ved 15-tiden var morgenmaden sluppet op, og vi fik derfor en hurtig bid mad i Goldens gågagde på stamstedet, Windy Saddle. 

Efter den sene frokost tog vi resten af vores smoothie ned til floden, hvor vi nød den kølende brise og den friske strøm i floden inden vi kørte hjem.