Succes på hjemmebane

Det er efterhånden længe siden, at vi nåede halvvejs i vores amerikanske ophold, og de resterende uger i Golden kan tælles på en hånd nu. Og efter de tre ugers roadtrip, så er vi igen hjemme i Danmark og hverdagen kalder.

For Runes vedkommende så bliver NREL skiftet ud med DTU, og han vil arbejde videre på sin ph.d. ligesom før han tog afsted - dog nok med et større samarbejde sammen med NREL og de bekendtskaber, som han har fået dér.

Min situation ville (indtil for få dage siden) blive den samme som før vi tog afsted: en hverdag på dagpenge og med jobcenteret i nakken. Den dårlige samvittighed var derfor så småt begyndt at nage mig. Lysten til at sidde inden for og søge jobs, når man i stedet kan være uden for og vandre, var lille .. meget lille!

Men for halvanden uge tilsmilede "heldet" mig, og jeg blev kontaktet af min tidligere arbejdsplads (B. Braun Medical), hvor jeg var vikar fra december 2016 t.o.m. marts 2017. I denne omgang skal de bruge en barselsvikar, og stillingen er derfor stadig begrænset men dog længere end sidst. Følelsen af endelig at blive valgt (og ligefrem headhuntet) er fantastisk, og det varmer mit hjerte at vide, at jeg efterlod et indtryk SÅ godt, at jeg er i deres tanker selv så længe efter min sidste ansættelse hos dem. Jeg har flere gange krydset fingre og inderligt håbet på, at de ville få en ledig stilling, som ville passe til mig, for arbejdspladsen, kollegaerne og arbejdsopgaverne var lige min stil - det lader til at mine bønner er blevet hørt!

Så fra d. 15. august 2018 og som minimum t.o.m. maj 2019 (muligvis t.o.m. januar 2020) har jeg igen et arbejde! Titlen bliver SCM/Kundeservice (SCM = Supply Chain Management), og jeg glæder mig virkelig meget til at starte op igen og ikke mindst til at komme tilbage til mine kollegaer hos B. Braun, som meget bekvemt ligger på Frederiksberg.

Så nu er der ro på hvad det angår, og jeg kan nu for alvor nyde de sidste par uger her i Golden uden at skulle tænke på jobansøgninger, afslag og hele cirkusset, som ofte følger med, når man er i "systemet". Og med 1½ uge til at vænne sig til livet i Danmark, en anden tidszone og vigtigst af alt til at få set familie og venner igen, ja, så kunne det jo ikke passe meget bedre!