Velkommen på forsiden!

For tre uger siden blev jeg for alvor introduceret til begrebet 'Park ranger'. Efter vores ugentlige omsdagsgåtur fra kl. 9-10 blev vores gruppe stoppet af en gruppe park rangere (4-5 styks) og en kvinde, som viste sig at være journalist fra lokal-bladet, Golden Informer.

Park rangere fungerer som en slags politibetjent, som i dette tilfælde rent udsagt vader op og ned af Clear Creek for at sikre sig, at de besøgende overholder reglerne. Og det var netop derfor, at vores gruppe blev kontaktet den dag for tre uger siden. Jeg fulgtes sammen med det ældre ægtepar (som står for gå-gruppen), Coco, Glenn og vigtigst af alt, den 11 år gamle golden retriever, Augie. Glenn, som ejer Augie, blev rost for at have ham i snor og ikke mindst have hundeposer med, og vi var dermed et godt eksempel på hvordan reglerne bl.a. skulle overholdes.

Fantastiske mennesker og hund (Augie), som jeg virkelig kommer til at savne! Fra venstre mod højre: Harold (88 år), Coco, Betty (87 år) og Glenn. Harold og Betty kan til september (forhåbentlig) fejre deres 70 års bryllupsdag, for Betty er nemlig kommet ud af sit behandlingsforløb efter at være ramt af kræft for 4. gang. Men de to er i sandhed et power-couple, som motiverer og inspirerer deres omgivelser!

Journalisten spurgte, om hun måtte tage nogle billeder af os og hunden sammen med park rangerne. Billederne skulle bruges til juni-udgaven af Golden Informer, og ville blive bragt i forbindelse med en artikel om den snart nyuddannede gruppe af park rangere. Glenn var ikke yderligere begejstret for park rangerne, da de før i tiden har været alt for hårdhændede mod folk ved Clear Creek, og udstedt bøder før de gav folk bare den mindste advarsel. Jeg måtte derfor (bogstaveligt talt) stå model som den gode hundeejer, da der skulle tages billeder.

Jeg er i løbet af de sidste mange måneder blevet rigtig glad for Augie, og glemmer alt om min frygt for hunde i hans selskab - faktisk går Rune og jeg med tankerne om at anskaffe os en golden retriever, når vi engang får mere plads (og en have) end de 35 kvm vi har på Frederiksberg! Men Augie er en meget trofast og ikke mindst stædig hund, som sjældent forlader Glenns side - ej heller for en god omgang hovedbunds-kløning. Så det var med meget overtalelse, klappen og forsikringen om at Glenn ikke forlod Augie, at vi fik taget nogle billeder: mig, park rangeren og Augie.

Og så glemte jeg da mere eller mindre alt om det lille photoshoot, som da ellers var meget sjovt - trods også meget opstillet/iscenesat. Men nu kan jeg omend også tilføje titlen forsidepige til CV'et sammen med deltids-rejseblogger.

Forsiden på juni-udgaven af Golden Informer 2018.

Hvis I skulle have lyst til at læse resten af bladet, som dog selvfølgelig er på engelsk, så har I her linket til juni-udgaven af Golden Informer. Jeg har i hvert fald været et smut forbi Golden City Hall, for at få en printet udgave af bladet. Artiklen (øverste halvdel af side 5) nævner dog kun park rangernes arbejde, og hverken Augie, de andre eller jeg er krediteret. Så vi lever i al fred og fordragelighed, dog med et smil på læben og mindet om en sjov og anderledes dag.

Jeg har i dag (onsdag d. 6. juni) forsøgt at få fat i et fysisk eksemplar af bladet, som er gratis, men alle meldte om udsolgt allerede! Dog havde alle fra gangholdet set forsiden, hvilket i dag var 20 mennesker. Så dér blev joket med, at jeg da skulle have haft en ordentlig bunke blade, så jeg kunne signere dem. Det blev dog ikke til noget autograf-session, men jeg får nok et eksemplar eller to næste gang, fra nogen i gruppen. De mente i hvert fald alle sammen, at mine forældre burde være stolte af deres forsidepige, haha :-D


P.s. For en uge siden fik jeg en hjemmelavet gave fra en af de andre fra gå-gruppen ved navn Bill Keyes. Han ville sikre sig, at jeg fik den inden jeg rejste, og eftersom at vi kun mødes en gang om ugen, så blev det en tidlig levering. Gaven var et glas hjemmelavet hindbær-marmelade. Så snart jeg fik taget glasset ud af indpakningen, var der smil og rosende ord fra de andre i gruppen, som tilsyneladende alle havde smagt Bills hjemmelavede marmelade - hindbæren skulle være den bedste. Så i den forgangne weekend fik vi hjemmelavet hindbær marmelade på vores bananpandekager, og det smagte virkelig lækkert!

Hjemmelavet hindbærsyltetøj.

150 ml ren lykke til ostemadderne! 

Selv går jeg med tankerne om at forkæle mit ganghold med noget dansk og lækkert inden vi rejser. Men den plan er stadig i støbeskeen, så I må (ligesom gangholdet) vente med at se hvad det bliver til ;-)