Rock-koncert under åben himmel

Nationer mødtes onsdag aften da det islandske band, Kaleo, spillede på den spektakulære scene på Red Rocks Amphitheater. Det er længe siden, at vi har set så mange med blondt hår og blå øjne og ikke mindst hørt noget volapyk, som vel at mærke ikke var en sydamerikansk accent. 

Vi skal helt tilbage til begyndelsen af februar for at finde datoen hvor vi bookede denne koncert. Jeg kendte bandet på forhånd, men var/er med fire sange i min musiksamling nok ikke deres største fan. Stilen er rocket, men også inspireret af blues- og den såkaldte 'indie/folk'-stil. Men med udsigten til at få en fed oplevelse under åben himmel, så var vi solgt og så derfor frem til koncerten denne aften.

Ruten fra vores lejlighed til Red Rocks Amphitheater. 

Vi bor kun 10-15 min. kørsel fra Red Rocks Amphitheater, som ligger i Morrison - en lille by (ca. 450 indbyggere) syd for Golden. Ved vores ankomst til området omkring spillestedet blev vi (ligesom så mange gange før) taget godt i mod af vest-klædt personale, som guidede os til de nærmeste parkeringspladser. Helt ned til den enkelte bils parkering blev der taget hånd om, og alle blev bedt om at bakke ind på de skrå pladser langs vejen, så vi allesammen nemt og hurtigt kunne komme ud igen efter koncerten.

Fra den skrå parkering langs vejkanten gik vi videre mod selve amfiteateret, som man kan fornemme i midten af billedet.

Der var dog også rigtige parkeringspladser til området, og ikke mindst en fantastisk udsigt.

Udsigten blev endnu bedre, da vi langsomt gik op af denne rampe, som førte op til amfiteateret. Kameraet er ikke tiltet, sådan er stenformationerne bare - en solid 45 graders vinkel!

Der var hele fem ansatte, som tjekkede ens billetter og ikke mindst gennemgik en kropsvisitering af alle gæsterne. Min lille håndtaske (indeholdende pung og mobiltelefon) blev ligeledes gennemsøgt, og hvis man købte en flaske vand, så blev den åbnet for én og proppen taget. Så ja, sikkerheden var i top, men humøret lidt i bund da jeg så formåede at vælte min vandflaske og spilde næsten alt vandet, fordi der ikke var nogen prop på den. Suk!

Fra rampen, som førte én op til amfiteateret, kunne man se hele vejen til Denver skyline og ud over den flade del af Colorado.

Vi fulgte instinktivt de andre, som gik i retning mod det som vi formoede var koncertområdet. Red Rocks er et amfiteater som har plads 9525 siddende tilskuere blandt de store klippeformationer, som er legendariske for området, Red Rocks Park, som i alt spreder sig over 3,5 km2. 

Vores kendskab til spillestedet inden vi ankom til USA var ikke eksisterende. Men store navne såsom U2 og Depeche Mode har gennem årene optrådt her, og siden 1906 har Colorados indbyggere kunne benytte sig af spillestedet. 

Billetterne kostede 350 DKK pr. person, og gav os adgang til størstedelen af rækkerne (kaldet 'general admission'), hvortil vi så frit kunne vælge hvor vi mere præcist ville sidde. 

Klar til koncert! Og med vejret i Colorado, så kan man aldrig vide sig helt sikker. Så iført lukkede sko og lange bukser, regnede jeg med, at en t-shirt ikke var nok til at kunne holde os varme aftenen ud. Fleecetrøjen og skaljakken blev da også taget i brug da mørket langsomt sænkede sig over Colorado.

Hør et kort klip af Kaleo spille "I Can't Go On Without You" her

 

Kaleo er som sagt et lille islandsk band på fire personer (forsanger, guitarist, basist og trommeslager), som har eksisteret siden 2012. Antallet af udgivne sange er få, og albumsene tæller kun to styks. Men med fire sange på playlisten, så tænkte vi også, at koncerten var en mulighed for at få udvidet vores bekendtskab til dem.

Deres opvarmningsband (Anderson East) gik på kl. 19, og spillede i en hel time. Derefter måtte vi vente næsten en halv time før Kaleo gik på. Koncerten var fed, men musikken var alt for høj - et par ørepropper hjalp dog lidt, men det var nu stadig irriterende. Kaleo spillede i ca. 1 time, og i følge Rune var repertoiret så småt, at nogle af sangene blev spillet to gange - det missede jeg dog fuldstændig!

En af Kaleo's sange er på islandsk, hvilket virkelig lød smukt, selvom vi ikke forstod et eneste ord af det. 

Under den islandske sang var synet af publikum bag os dette. I dette korte klip kan I se og høre, hvordan det så ud og lød live. Men I bør nu også unde jer selv at høre den optagede version i en god kvalitet, så den får I linket til her: Kaleo - Vor í Vaglaskógi

Det islandske nummer involverede strygere, som også var at finde i nogle af de andre sange.

Kaleo spiller "Way Down We Go".

Vi er tilhængere af, at livemusik skal opleves live og ikke gennem skærmen på sin telefon eller kamera. Så jeg har derfor kun 3 små videoer til jer fra koncerten, men jeg kan hilse at sige, at Kaleo virkelig kunne udfolde sig på Red Rocks, og at deres rockede musikstil passede perfekt ind i de rå omgivelser.

Så snart det sidste nummer var spillet var vi på vej ud og hurtigt hjemme igen - der var jo også en dag derefter. Torsdag ringede mit ur kl. 6, fordi jeg skulle på byggepladsen kl. 7:50. Runes derimod vækkede ham så han kunne se Danmark vs. Australien kampen! Så til trods for dårlige streamingsmuligheder, et manglende fjernsyn og et snart halvt år i USA, så har vi ikke mistet interessen for at heppe på landsholdet. Det bliver jo heller ikke ligefrem mere kedeligt af, at vi til daglig er omgivet af de forskellige deltagende nationaliteter.

P.s. Vil I vil høre nogle af de bedste af Kaleo's sange (i følge min mening), så er der her et par links:

'Way Down We Go'

'All the Pretty Girls'

'Hot Blood'

'I Can't Go on Without You'

Billedet her er også taget under det islandske nummer, som virkelig gav en magisk stemning med alle lysene, de oplyste bjerge og de fortryllende toner under åben himmel.