Foruden de forskellige våben blev der også solgt hjemmelavede smykker, gamle mønter og sedler samt knive. Mere våben-/skyderelaterede produkter såsom hylstre, tasker, skudsikre veste, bærestropper, sigtekorn, støtteben, skydeskiver og sågar pengeskabe i en størrelse, som ville få selv Egon Olsen på opgave, var at finde på udstillingen.
'Tanner Gun Show', som har fundet sted siden 1984, er mere en udstilling eller ligefrem et kræmmermarked, end et reelt show - men det skulle eftersigende være et af de største i landet! Vi var dog godt underholdt ved at se alle de mange forskellige typer våben og ikke mindst at høre om dem. Desværre for jer læsere måtte man ikke tage billeder inde fra udstillingen af, så jeg kan kun tilbyde jer to billeder udefra og beskrivelsen af udstillingen.

Rune havde længe kendt til arrangementet, og vi slog derfor til i denne weekend, da vi ikke ville kunne være dér i næste måned. Entreen var 10 USD pr. mand, og hverken sikkerhedstjek eller ID-kontrol fandt sted. Vi blev blot spurgt, om vi havde nogen former for skarpladte våben på os, hvortil vi selvfølgelig svarede 'nej'.
Hvad sikkerheden angår, så var der flere vagter/betjente ved indgangene og alle skydevåben lå på bordene uden patroner i og med en strips eller lignende igennem sig, så de ikke kunne bruges til affyring. Hvad der sker med våbnene, som bliver købt til showet har kun køberne kontrol over. Således havde de to skoledrenge fra det berømte 'Columbine' skoleskyderi, som fandt sted i Colorado tilbage i 1999 købt deres kommende mordvåben til et af disse gun shows. Men på trods af at en blev skudt i 2008 og en anden i 2010 under og efter showet (begge ved en fejl, hvor et våben ikke var tømt for patroner), så følte vi os rimelig sikre under showet og havde mere fascination end frygt i tankerne.
Vi havde aftalt at mødes med Tarek og Richard (fra NREL), hvortil Richard medbragte sin kæreste Amanda. Tarek er ikke amerikansk statsborger, men har en opholdstilladelse. Richard derimod er fuldblodsamerikaner med alt hvad det indebærer, og ejer derfor også en lille håndfuld skydevåben. Til dagens show var han på udkig efter den mest populære amerikanske model, AR15, som han ønskede at købe.
Tarek, Rune og jeg fik dog mest af alt luftet vores nysgerrighed og stereotyper end kreditkortet. Vi mødtes kl. 11:30 og begyndte så småt at snuse rundt. Tempoet var i den grad sat af drengene, og ikke mig, for Runes 4 måneder i værnepligten i efteråret 2016 gav ham et større kendskab til de forskellige våben end jeg nogensinde vil få.
Én ting kunne vi dog være fælles om: forsøget på at holde smilet og vores overraskede ansigtsudtryk tilbage, da klokken slog 12 og alle i hallen blev bedt om at vende sig mod det store amerikanske flag, som var hængt op på væggen. Alle knap 1000 besøgende stod med højre hånd på brystet, hatten eller kasketten af og stoltheden helt ude på tøjet, da tonerne til den så velkendte nationalsang rungede ud i hele hallen. Så da sidste vers "O'er the land of the free and the home of the brave" lød var der jubel og efterfølgende klapsalve. For rettigheden til at købe, eje og bruge skydevåben er en stor del af friheden for amerikanerne.
Og Richard fik da benyttet sig af sin frihed - eller snarere Amandas frihed. For Richard er fra Michigan og ville derfor ikke kunne købe semi-automatiske våben, hvorimod Amanda, som er fra Massachusetts ikke havde problemer med at købe AR15'eren - samme våben eller lignende, som de bruger i både det amerikanske og danske militær. Reglerne for køb og salg mellem private er anderledes end dem mellem forhandler og privat, og Richard vil derfor kunne købe det af Amanda uden problemer. For en pris på 25 USD (ca. 160 DKK) skulle man oven i våbenprisen betale for et baggrundscheck, som blev foretaget inden man måtte forlade hallen med sit nyindkøbte våben. Checket tog ca. 30 min., så Rune, Tarek og jeg forlod hallen i mens og tog hjem, da vi efter 2 timers gennemvandring af de 700 borde var enige om, "at nu havde vi set det". Richard gav 510 USD (3.250 DKK) for AR15'eren, men på udstillingen kunne man købe alt lige fra små håndpistoler, som uden problemer kunne gemmes i en bukselomme, til den sølle pris af 250 USD (1.590 DKK). Men også våben såsom den helt store Barrett M82 (bruger .50 kaliber patroner), som var samme størrelse, som den Rune f.eks. prøvede at affyre på skydebanen i Budapest under vores ferie sidste sommer, var til salg for 7.500 USD (47.750 DKK).
AR15 - samme model, som den Richard købte. |
For ikke at gå helt ned på det visuelle, så får I her linket til Runes affyring af den store Steyr .50 kaliber, som han prøvede kræfter med på en skydebane, da vi var på ferie i Budapest sidste sommer. - jeg siger bare: husk lyden! ;-)
Ville vi gøre det igen? Nej, nok ikke medmindre vi (læs: Rune) rent faktisk havde til hensigt at købe et våben. Men det var da sjovt at se hvordan det foregår, og ikke mindst se hvordan noget, der som dansker virker nyt, fremmed og nærmest fjendtligt, blev håndteret så afslappet og hverdagsagtigt - det kunne lige så godt have været harmløse vandpistoler. De besøgende var dog ikke børnefamilier med snarere voksne mænd, og faktisk også rigtig mange par i alle aldre. Fælles for dem alle var dog, at de passede godt ind i den stereotype opfattelse af amerikanere, hvor der bliver set let på kalorieregnskabet, men hvor friheden til at eje våben bliver vægtet højt.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar