USA: Denver (Colorado): Ankommet til Atlanta

3 timer! Det var hvad vi fik af søvn natten mellem fredag d. 13. og lørdag d. 14. juli. Vores sidste hele dag i Colorado blev brugt på at pakke, rydde op og smide ud. Velvidende, at vi kun skulle bo i Golden i 6½ måned, så havde vi virkelig forsøgt at reducere mængden af inventar i lejligheden, men turene til og fra affaldscontaineren blev nu alligevel mange.

Klokken 02:30 ringede uret. Vi fik pakket de sidste ting (såsom tandbørster), fik smidt madrassen og topmadrassen ud, som har udgjort vores seng og fik slæbt de fire kufferter og skikassen ned til vejen. Her ventede Jim (min gode ven fra gåturene, som er ansat hos Goldens Visitor Center) og hans kone, Allison, med deres store firehjuldstrækker, som uden problemer kunne rumme al bagagen.

Vi kørte af sted kl. 03:30, ankom til lufthavnen 04:15 og var flyvende kl. 06:15 – Denver-tid (8 timer bag ud ift. Danmark). Flyveturen øst på mod Atlanta (Georgia) tog 2½ time og var en rystet omgang med en del turbulens. Så vi sad (noget klatøjede) med teen i hånden, for at undgå at spilde og var spændte på, at se hvordan Atlanta ville være.

Alle, som vi har snakket med har sagt, at Atlanta er ”hot and humid” (DK: varmt og fugtigt). Og rigtigt nok, de første skridt ud af Atlanta Airport kunne lige så godt have været de første skridt ind i Randers Regnskov. WOW, luftfugtigheden var overvældende og fik hurtigt vores tøj til at klistre til kroppen, da vi måtte gå 5-10 min. For at finde opsamlingen af Uber- og Lyft-chauffører!

Klokken 13 (Atlanta-tid, 6 timer bagud ift. Danmark) overtog vi campervanen, og indså at vi måtte pakke tre ud af fire kufferter om, fordi opbevaringsrummene i bilen var for små til vores tasker. Men vi fik (efter ”lidt” frustration) styr på det, og satte kursen mod Atlanta centrum for at besøge ’World of Coca Cola’. Alle parkeringspladser i centrum var vildt dyre, så vi tog en tidligere anbefaling i brug og opsøgte den nærmeste Walmart, som eftersigende skulle velkomme overnattende gæster i campervans på parkeringspladsen. Herfra gik vi de 30 minutter, som det tog at komme ind til centrum. Boligkvarteret var iøjefaldende fattigt og beskidt, og en tyk sydlig amerikansk accent fløj frem og tilbage i luften fyldt med attitude. I modsætning til Colorado, som er den stat med flest normalvægtige, så var Atlanta i den grad anderledes og passede til den stereotyp, som hører til sydstaterne.

World of Coca Cola var virkelig amerikansk og reelt set EN lang reklame for Coca Cola. Vi var tydeligvis ikke de eneste, der fandt stedet besøgsværdigt for der var proppet med turister og skrigende børn i mængder, der kunne få selv den mest skrukke kvinde til at ombestemme sig. Men for vores 2x 15 USD (95 DKK) fik vi set en masse gamle reklamer, skilte og flasker fra Coca Cola, og vi fik besøgt deres smagsrum, hvor man kunne smage mere end 100 forskellige slags sodavand produceret af Coca Cola (deraf de sukkerfyldte skrigende børn). Hele spændingsopbygningen af den hemmelige ingrediens i Coca Cola var dog i vores øjne mislykket, tåkrummende og spild af tid.

Efter turen gik vi tilbage til bilen, fik handlet ind til lidt morgenmad (mælk, havregryn og müsli) og spist aftensmad på en grill, der lå ved siden af parkeringspladsen.

Klokken 10:45 gik vi i seng: 14.300 skridt og 17,8 kørte kilometer senere.