Våde Washington

Lørdag d. 21. juli var dagens første mål Manassas Battlefield Park, hvor vi ville ”gå en tur gennem historien” og genleve slaget mellem nord- og sydstaterne tilbage i 1862. Vi fik set et lille museum, som også gav os en grafisk forklaring af slagets fremgang, og gik derefter en tur på ”slagmarken”, hvor vi nemt kunne forestille os hvordan det må have været dengang; med kanonkuglerne flyvende om hovedet på én, mens delingen falder mand for mand i det høje græs. Sydstaterne (de konføderale) vandt dette slag, men tabte som bekendt den overordnede krig om rettigheden til slaveri og frigørelsen fra resten af USA.

Kort før middagstid trak de grå skyer ind over området (sydvest for Washington D.C.), og små regndryp blev hurtigt skiftet ud med regnmængder, som vi ikke har set siden Australien. Vejrudsigten lovede et 2 timers vindue med tørvejr, hvor vi satsede på, at kunne gå til Pentagon og tilbage til bilen igen. Men efter 6 timers regnhygge, boglæsning og en lille lur stod regnen stadig ned og parkeringspladsen var dækket i vand. At køre rundt i Washington D.C. er dog ingen fornøjelse, så vi besluttede os for, at vi (iført shorts og regnjakker) godt kunne gå de 2x 20 min. til Pentagon for efterfølgende at tørre vores tøj med håndtørrerne på det nærliggende offentlige toilet.

Vi kom dog aldrig rigtig tæt på Pentagon – det var rimelig meget lukket land! Og den ellers lille harmløse (om end noget våde gåtur) viste sig at være fatal for Runes mobil, som stillede træskoene, ikke engang 2 år gammel og på trods af at have været opbevaret i en eftersigende vandtæt lomme. Så vi endte hurtigt med at bruge længere tid ved håndtørrerne end på gåturen, og hang noget med hovedet under aftensmaden som vi indtog nær en Walmart i havnebyen og forstaden Alexandria – sikke en våd, fugtig og ukonstruktiv møgdag!

Dag 9 (søndag d. 22. juli) begyndte uden regn, men bilens indvendige lugt bærer præg af gårsdagens regn og den høje luftfugtighed tillader stadig ikke, at tingene tørrer hurtigt. Efter morgenmaden kørte vi til havnen i Alexandria, hvor vi gik en lille tur i selskab med alle de morgenfriske motionister. Og SÅ skulle Washington D.C. ellers opleves! Med bilen parkeret gratis og problemfrit nær en lille marina (samme sted som dagen før) drog vi af sted på gåben for at se alle de velkendte monumenter.

Vi havde pakket både regnjakke og solbriller, og I kan tro, at vi fik brug for begge dele! Vi nåede til Thomas Jeffersons Memorial i tørvejr, men himlen åbnede sig inden vi nåede til Det Hvide Hus. Det var det rene vanvid, og selv vores nyindkøbte paraply havde nær bukket helt under for regnvejret, og der var ingen halvtag eller lignende i nærheden. Vi fortsatte langsomt og tæt sammen under paraplyen, mens vi hurtigt opgav at være tørre fra knæene og ned – vi gik bogstavelig talt i vand til anklerne flere steder!

Men kort fortalt, så var Det Hvide Hus en skuffelse, fordi man knap nok kan se det gennem træerne og ikke besøge det medmindre man har ansøgt 3 mdr. til 21 dage forinden via ens lokale kongresmedlem, som man i øvrigt skal have en form for forhold til! I modsætning til dagen forinden stoppede regnen dog brat og vi kunne hurtigt smide regnjakkerne, slå paraplyen sammen og tage solbrillerne på.

Næste stop skulle have været ’National Museum of Natural History’ (museet fra filmen ’Nat på museet’), men vi kunne ikke engang se hvor køen endte henne, så vi satsede på at tørvejret ville vare ved. Så vi traskede videre og fik set ’United States Capitol’, ’Washington Memorial’, ’National World War II Memorial’ og ’Lincoln Memorial’ inden vi gik tilbage til bilen – skridttælleren sagde 25.115 skridt, hvilket svarer til ca. 20 km (et halvmaraton er på 21 km!).

Washington D.C. minder på mange måder om Rom i Italien, fordi man mere eller mindre kan gå fra den ene seværdighed til den anden eller tage metroen, hvis man bruger lidt tid på at sætte sig ind i hvordan det virker. Så vi forstår egentlig godt, at mange synes godt om byen. Vi har dog længe været trætte af det store fokus, der er på krigsveteraner, hvilket fyldte en del. Det våde vejr hjalp selvfølgelig heller ikke ligefrem på den overordnede oplevelse af byen, som vi vil give tilnavnet – Memorial City (DK: Mindemærke Byen). For der var ikke de ting, som de ikke mindedes i Washington D.C.

Aftenen sluttede på endnu en gæstfri Walmart, hvor vi faldt i søvn til lyden af den trommende regn på taget og tordenens buldren i det fjerne.

Antal kørte kilometer: 2.185

Billede fra det lille museum om slaget ved Manassas.

Miniature landskabet her gav os den bedste forklaring og det bedste overblik af slaget.. 

.. slaget blev vist med de blå (unionen/nordstaterne) og røde (de konføderale/sydstaterne), som bevægede sig hen over kortet, mens en fortællerstemme uddybede slaget. De gule slørede prikker viser en skududveksling mellem de to fronter.

På den fysiske slagmark var små skilte sat op med forklaringer af hvad der skete de forskellige steder. 

Fra slagmarken .. 

.. til indfaldsvejene til Washington.

Frokost for to i bilen blev boller med tunsalat.

Ja, vi savner dørene på den gamle campervan i Australien, som gav os læ, når vi åbnede den.

Pentagon! .. vådt og uoverskueligt. Vi konkluderede, at uanset vejret, så er det en bygning (grundet dens udformning) som opleves bedst fra luften.

Shorts og regnjakke blev hurtigt en naturlig kombination i Washington.

Tøjsnorene, som reelt set er til gardinerne om natten, er taget i brug som tørresnore. Ligeledes bliver de RIGTIG våde strømper hængt op foran ventilationen i bilen .. vi kan hilse og sige, at det ikke altid er en lugtfri affære at tørre sokker på den måde.

Alexandria marina.

Alexandria marina.

Thomas Jefferson Memorial i Washington D.C.

Thomas Jefferson Memorial i Washington D.C. Bronzestatuen er 5,8 meter høj.

Jefferson-mindesmærket set på afstand.

Washington monumentet til minde om præsident George Washington. Højde: 169 meter.

Var der nogen, der sagde souvenirs fra USA?

Washington D.C. i regnvejr...

Der gik ikke længe før en 1 meter bred strømflod stod ned gennem gaderne langs kantstenen. Den brune flod var flere steder ikke til at undgå, hvis man ville krydse gaden. Vi endte derfor ofte med vand til langt over anklerne og lyden af "schwåb schwåb schwåp" fra de våde sko!

Van(d)vittige mængder regn!

Vi fandt Det Hvide Hus!

Det Hvide Hus.

Dette billede er et mere eller mindre mislykket forsøg på at få både Rune og Det Hvide Hus med i billedet, mens mobilen og tasken forblev tør. Men vi fik et billede og skyndte os videre, for der var ærlig talt ikke mere at se fra den afstand vi stod på.

Bare rolig, vi har ikke fyldt kufferterne med diverse 'Trump'-souvenirs, selvom udvalget var lige så stor som mængden af daglige tweets fra manden selv.

Regnen var intens og gennemdrivende, men derefter kom solen og den kvælende høje luftfugtighed, så de våde regnjakker blev hurtigt smidt.

Helle foran United States Capitol, hvis byggeri begyndte tilbage i september 1793.

United States Capitol.

De mange farverige is-/madbiler var parkeret mere eller mindre permanent rundt i byen.

Panoramabillede af World War II Memorial.

I baggrunden af dette billede kan man ane Lincoln Memorial, som vi gik hen til efterfølgende.

Lincoln Memorial var en populær turistattraktion.

Abraham Lincoln.

Fra Lincoln Memorial kan man se hele vejen ned til WW2 mindesmærket, Washingdon obelisken og aller længst ude skimte United States Capitol.

Fra Lincoln mindesmærket gik vi tilbage til bilen og kørte videre. Vi kom derfor slet ikke i nærheden af den store samling af skyskrabere, men følte trods alt, at vi havde set de mest vigtige ting i byen.

Rune havde fået anbefalet, at vi skulle have 'blue crabs' i staten Maryland, så vores søgning bragte os herhen. Restauranten lå dog lige netop på den anden side af grænsen, så vi fik mad i Pennsylvania i stedet for. Men det var lækkert og tiltrængt efter et halvt år, hvor vi mere eller mindre ikke har fået nogen former for fisk eller skaldyr. Det koster nemlig kassen, hvis det skal bringes friskt til midten af USA - langt fra kysten - og de er ikke gode til at lave frossen fisk (f.eks. laksefileter), som smager af noget.

Fiskeplatte med alt godt fra havet! På fadet fik vi: Stegte rejer (nederst), krabbekage (til venstre), fiskefilet (i midten) og kammuslinger (til højre). På tallerkenen over fadet: stegte hjertemuslinger. Skålen til højre: såkaldte 'hush puppies' med flormelis - små kugler lavet af majs, som mest af alt mindede om falafler.

Turen til Washington og vores aftensmad. Tilbagelagt distance: 2.185 km.

P.s. Der er nu billeder til alle foregående blogindlæg. Senest opdateret er 'Grayson Highlands, Natural Bridge og Staunton' samt 'Luray Caverns' .. og selvfølgelig dette indlæg, hvor jeg ikke ved om nyhedsmailen nåede/når at få denne tekst og billederne med.