Halleluja!

Vi planlagde vores lille omvej til Alabama fordi vi ville se sydstaterne. Vi ville høre den tykke accent og se menneskene, der står bag stereotyperne, som vi alle kender så godt. Så lykken var stor, da vi trådte ind på en lille diner ved navn ’Waffle House’ og blev budt godmorgen og velkommen med et ”How y’all doin’?” sagt med en sydstatsaccent (Britisk engelsk: How are you doing?. Dansk: Hvordan går det?).  Men vi fik ikke kun serveret vores morgenmad (toast m. æg, bacon og ost, revet og stegt kartoffel samt en vaffel), men også syn for sagen hvad angik stereotyperne og sydstatborgeres vægt. Vores ”hjemstat” Colorado rangerer, som den sundeste stat af alle, og Alabama er at finde i den anden ende af skalaen, som den abselut mest usunde stat.

Vi troede, at vi havde en lille lokal diner. Det har dog senere hen vist sig at være en franchise-kæde, som man ikke skal lede længe efter for at finde. Maden var dog stadig god, personalet super søde og som sagt med en solid sydstatsaccent, så vi vil nok aflægge kæden et besøg igen, for at få andet end havregryn med mælk på til morgenmad.

Frodige Alabama.

Majsmarker.

Til sydstats-stereotypen kan vi også tilføje, at de er store tilhængere af Trump og meget religiøse. Adskillige radioreklamer har direkte brugt ordene ’Croocket Hillary’ og republikanere der ikke støttede Trump bliver hånet i radioen. Området (Alabama) er ligeledes en del af bibelbæltet, hvilket tydeligt ses i det ekstreme antal af kirker – vi har næsten set flere kirker end fastfoodrestauranter! Kirkerne ligger ofte så tæt på hinanden, at man uden problemer kan se 2-3 fra ét sted og ofte to kirker på hver sin side af vejen. Vi har derfor også set mange klistermærker på biler og lignende, som taler for at aborter er mord på spædbørn, og at det skal være ulovligt.

Overordnet set så har Alabama og bilradioen budt på stemningsskabende countrymusik, mens omgivelserne har været grønne, frodige og proppet til bristepunktet med kirker. De lange vejstrækninger, hvor vi må køre 60-70 mph (96-113 km/t), har store vejreklamer, som byder på alt fra markedsføring af diabetesmedicin til valg af den nye sherif.

Luftfugtigheden er stadig høj, og vi har (i forhold til vores tid i Colorado) fået store mængder regn og lyn. Sidstnævnte har især holdt Rune underholdt bag rattet i de sene timer, mens jeg har skrevet blogindlæg på passagersædet.

Vi har nu sagt farvel til Alabama og er kørt mod nordøst og staten Tennessee. Området er stadig frodigt, har store træer og er nu også fyldt med majsmarker og bjerge. Tennessee er smuk!

Tidsforskellen i Colorado var 8 timer, og i Atlanta (Georgia) 6 timer, men da vi bevægede os vest på mod Alabama var vi pludselig 7 timer bagud i forhold til Danmark. Men fra nu af og indtil vi flyver hjem er tidsforskellen 6 timer, fordi vi holder os på den østlige side af grænsen (Eastern Daylight Time = EST).