USA: Denver (Colorado): Habitat for Humanity

”Efter 35 dage og lidt mere end 260 timer er min tid hos Habitat for Humanity kommet til en ende. Det har virkelig været en fornøjelse at arbejde med jer alle sammen, og jeg har lært meget mere end jeg turde håbe på i min tid hos jer.”

Sådan begyndte brevet. Et brev som jeg skrev og vedlagde de hjemmebagte muffins, som jeg havde medbragt til min sidste dag på byggepladsen. Dagen forløb som så mange andre, jeg mødte ind kl. 8, havde frokost fra 11:45-12:30 og sluttede kl. 15:30. Men torsdag d. 12. juli var nu alligevel anderledes, for et anderledes lærerigt kapitel blev afsluttet og der skulle for anden dag i træk siges farvel til en stor flok mennesker, som jeg har arbejdet tæt sammen med det sidste halve år.

Arbejdet med Habitat for Humanity begyndte som et tidsfordriv – jeg skulle jo lave ét eller andet i de seks måneder vi ville bo i Golden, Colorado. Arbejdet ville selvfølgelig også se godt ud på CV’et, men jeg indså hurtigt at de venskaber, som jeg fik og de værktøjer og arbejdsgange, som jeg lærte var meget mere værd.

Foruden det praktiske ”hands-on” arbejde, så har arbejdet med Habitat for Humanity også tilføjet til min uddannelse inden for kommunikation. For vigtigheden i at forstå, forklare og viderebringe arbejdsopgaver, værktøjer osv. er stor på en byggeplads, hvor man ikke vil spilde tiden. Så det er vigtigt at være enig om hvad man helt præcis gør – og ikke mindst ikke gør.

I mange tilfælde kender jeg kun det engelske ord for værktøjet, materialet eller arbejdsgangen, hvilket har medført nogle sjove forklaringer, når jeg har fortalt min far om det. Og nej, jeg kommer nok aldrig til at bygge et hus fra grunden – det skulle da lige være et legehus. Men jeg ved hvordan de forskellige værktøjer virker og hvordan man bruger dem; alt lige fra hammeren, fugepistolen og sømpistolen til boremaskinen, rundsaven og multicutteren. Så nu kan jeg male, fuge, spartle, installere døre, vinduer, dørkarme og fodpaneler, anlægge have, rejse vægge, lægge tag på haveskure, arbejde sikkert på stiger, sætte stillads op, montere bjælker og gulvplader ved fundamentet og arbejde mellem tværbjælkerne oppe under taget.

Så med den blå sikkerhedshat, værktøjsbæltet og sikkerhedsskoene i kufferten, en masse viden i den mentale bagage og et anbefalelsesbrev i indbakken, så er jeg mere end godt tilfreds med, at Habitat for Humanity blev min plan B i stedet for fuldtids-praktikopholdet hos USA Rugby – for så havde jeg jo heller ikke haft tid til eller mulighed for at gå turene om onsdagene. Men jeg håber på, at mine nye egenskaber kan blive brugt i fremtiden - også selvom det bare er et legehus eller haveskur, der skal arbejdes på.

Fun fact: Fugepistolen og sømpistolen er de eneste ”pistoler”, som jeg har haft i hånden her i USA.

Købte mig et lille værktøjsbælte til 20 USD (125 DKK).

Montering af døre og dørkarme.

'Sub-flooring' - processen med at fastsømme pladerne oven på fundamentet.

Fundamentet til et nyt hus støbes.

Døren er klodset op og er i vatter, så nu er det tid til at sætte dørkarmen på.

Sådan! Dørkarmen er kommet på.

Jeg fandt for alvor min kærlighed for at male, da jeg fik nye pensler og ikke mindst de små pensler. For nu kunne jeg undgå at skulle skifte frem og tilbage mellem den grønne og hvide maling, fordi jeg ikke ramte ved siden af lige så ofte.

Før-billede.

Efter-billede.

Fodpanelerne, som går langs trappen, er en udfordring af en anden verden, når vinklerne skal måles og skæres. Ikke alle huse er lige vandrette og lodrette, og vinklerne kan få selv den bedste til at stoppe op og tænke en ekstra gang for at undgå at skære forkert.

Og så blev jeg jo "forfremmet" til regular volunteer, og fik mere ansvar og anderledes opgaver på byggepladsen!

Måleudstyret her hjælper én med at finde bjælkerne i væggen, så man kan sømme fodpaneler ind i disse.

Det' beskidt arbejde .. og "dovenskab" afsløres hurtigt! Især når man sætter sig på et støvet gulv for at ordne fodpanelerne.

Velvidende at 'landscaping' (DK: havearbejde) ville blive hårdt arbejde, så sagde jeg alligevel 'ja' til opgaven, fordi jeg ville prøve så mange forskellige ting som muligt.

.. og rigtigt nok, dagen efter var min ryg lidt øm, men på samme måde som efter en god omgang træning. Rettere sagt, jeg havde ikke fået lavet nogle skæve vrid eller dumme løft.

I løbet af det halve år, som jeg har arbejdet med Habitat for Humanity, har jeg ikke oplevet nogen rejsegilder eller lignende fejringer. Den eneste fejring opstod, når huset blev overrækt til familien.

Forvirret? Det var jeg også første gang jeg kom "op i loftet", men efter lidt tid kunne jeg se mønstret og ikke mindst meningen med hver enkelt bjælke.

Som en anden klatretyv og spiderman var det med at holde øje med hvor man satte sine fødder, så man ikke faldt ned. Den eneste længerevarige skade, som jeg fik, var da jeg tabte en 30 cm lang bjælke. Bjælken havde en skarp vinkel, som ramte mig over låret, så nu har jeg et lille Z-lignende ar over højre knæ.

Bjælkearbejde i 1.-2. sals højde.

Vores nye gadget på byggepladsen blev denne vand-slange, som sprøjtede en let, kølende og forfriskende vandtåge ud. Den var VILDT populær på dagene hvor temperaturen lå på 30-35 grader.

Den lyselilla væg i baggrunden er brandvæggen, som opføres fra top til tå mellem to lejligheder for at undgå at en evt. brand spreder sig til naboen.

På den varmeste dag fik vi is! YAY! :D

25 mand skulle der til for at løfte og flytte de store stålbjælker på plads.

Metalbøjlerne er sat fast i den ene side, så de er klar til tværbjælkerne.

Alle tværbjælkerne til den ene lejlighed kom i, og vi nåede at blive færdige før fyraften.

Brevet (på engelsk), som jeg skrev til de frivillige og andre regular volunteers.

Kageee!

Ed er også en af de 'regular volunteers', og jeg har haft fornøjelsen af at arbejde sammen med ham mange gange. Ed har været super god til at lade mig prøve de forskellige værktøjer, og ikke mindst forklare hvorfor man ville gøre sådan og sådan og ikke anderledes. Timerne er fløjet afsted i Eds selskab, og jeg vil i den grad savne vores arbejde og frokostpauser sammen.

Jeg havde bagt 49 muffins, og det her var hvad, der var tilbage.

Teamet med gule hatte - og der mangler endda en lille håndfuld, som er på ferie.

Arbejdsskadet eller ej, vores lejlighed i Golden, Colorado, ville aldrig være blevet godkendt af teamet bag Habitat for Humanity. Se bare hvor sjusket lejligheden er lavet:

Billedet her er inde fra skabet i vores soveværelse i lejligheden i Golden. Jeg står tilbage med flere spørgsmål end svar på hvorfor i al verden de har lavet fodpanelerne sådan?!